VHL 2011-12 var den anden sæson af ishockeyligaen VHL, der var Ruslands næstbedste liga for mandlige klubhold. Ligaen havde oprindeligt deltagelse af 22 hold, der hver skulle spille et grundspil på 52 kampe. Men ligaen blev ekstraordinært udvidet med et hold fra Lokomotiv Jaroslavl, der havde fået størstedelen af sin professionelle KHL-trup dræbt i flytstyrtet i Jaroslavl den 7. september2011, men som fik lov at stille op i VHL med et hold, der hovedsageligt bestod af ungdomsspillere. Lokomotiv spillede én kamp mod hvert af ligaens 22 ordinær hold, hvorved de ordinære holds program blev udvidet til 53 kampe. De seksten bedste hold i grundspillet gik videre til slutspillet om mesterskabet på niveau 2 i det russiske ligasystem.
Mesterskabet blev vundet af HK Toros, som i slutspilsfinalen besejrede de forsvarende mestre fra HK Rubin med 4−1 i kampe, og som dermed vandt VHL for første gang. Toros havde kvalificeret sig til slutspillet som vinder af grundspillet i Division C i Øst-konferencen, og holdet tabte kun to kampe i hele slutspillet, inden det den 25. april2012 kunne løfte Petrov-pokalen efter at have vundet den femte finalekamp med 2-1 efter forlænget spilletid. Det afgørende mål blev scoret af Sergej Jemelin efter 16 minutter og 12 sekunder af sudden death.
Lokomotiv Jaroslavl blev ekstraordinært optaget i ligaen med et hold bestående af de spillere fra holdets KHL-trup, der ikke blev dræbt i forbindelse med flystyrtet i Jaroslavl, dvs. primært ungdomsspillere. Holdet deltog i turneringen fra den 12. december2011.
Holdene var inddelt i to konferencer med 11 eller 12 hold i hver konference. Hver konference var inddelt i to divisioner med fem eller seks hold, og i Vest-konferencen deltog HK Lokomotiv uden dog at tilhøre nogen division.
Hvert hold spillede 53 kampe i grundspillet. Ligaens 22 ordinære hold spillede 52 kampe mod hinanden. Derudover spillede alle hold én kamp mod Lokomotiv Jaroslavl. Holdene i Vest-konferencen mødte Lokomotiv på udebane, mens holdene i Øst-konferencen spillede på hjemmebane mod Lokomotiv.
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
K: Spillede kampe, V: Kampe vundet i ordinær spilletid (2 point), VO: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
K: Spillede kampe, V: Kampe vundet i ordinær spilletid (2 point), VO: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
Slutspillet havde deltagelse af de otte bedste hold fra hver konference i grundspillet og afvikledes som en cupturnering, hvor de første to runder var konferenceopdelt, hvorefter de to bedste hold fra hver konference mødtes i semifinalerne og finalen om Petrov-pokalen. I hver konference blev holdene seedet fra 1 til 8 i henhold til resultaterne opnået i grundspillet, og i hver runde spillede det højst seedede hold mod det lavest seedede hold. Opgørene i de to første runder blev spillet bedst af fem kampe, hvor det højst seedede hold havde hjemmebane i kamp 1, 2 og 5. De to sidste runder blev spillet bedst af syv kampe, hvor det højst seedede hold havde hjemmebane i kamp nr. 1, 2, 5 og 7.
I hver konference blev de otte hold seedet fra 1 til 8. De to divisionsvindere i hver konference blev seedet som nr. 1 og 2, mens de øvrige seks hold blev seedet som nr. 3-8 i henhold til de opnåede pointantal i grundspillet. I vest-konferencen blev holdene dog seedet efter point opnået pr. spillet kamp, eftersom holdene ikke havde spillet lige mange kampe