V8 Construction
V8 Construction | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Hovedsæde | Valby, Danmark |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 30700031 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
V8 Construction A/S er en dansk byggevirksomhed, der specialiserer sig i hoved- og totalentreprise på nybyggeri øst for Storebælt.[1] Virkomsheden har hovedsæde i Valby og omsatte for 613 mio. kr. i 2023, hvor den beskæftigede 14 medarbejdere.[2]
Virksomheden blev etableret i 2007 af fire ledende medarbejdere, der fortsat ejer virksomheden.
V8 Construction har i 2010'erne og 2020'erne haft totalentreprisen på en række boligbyggerier i Ørestad, Bella Kvarter, på Teglholmen og i Valby i samarbejde med blandt andre Vilhelm Lauritzen Arkitekter.[1]
Kontrovers
[redigér | rediger kildetekst]Da en sikkerhedspatrulje fra Byggefagenes Samvirke ville inspicere byggepladsen, hvor V8 Construction er i gang med at opføre et nyt kontorhus for Dansk El-Forbund, Malerforbundet i Danmark, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark og Dansk Journalistforbund for at se nærmere på arbejdsmiljøet, afviste V8 Construction at give adgang til pladsen.[3] Det er ifølge Byggefagenes Samvirke ikke første gang, at virksomheden nægter at lukke patruljen ind på en af virksomhedens byggepladser.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "V8 Construction A/S". Byggeplads.dk. 25. september 2014. Hentet 14. august 2024.
- ^ "CVR: V8 Construction". Erhvervsstyrelsen. Hentet 15. august 2024.
- ^ "Byggefagene nægtet adgang til fagforeningsbyggeri". 3F. 13. august 2024. Hentet 15. august 2024.
- ^ Villadsen, Steffen (14. august 2024). "Ballade på journalistforbundets egen byggeplads". Journalisten. Hentet 15. august 2024.