Vægtergården (København)
Vægtergården er en etagejendom, der er beliggende på hjørnet af Axeltorv og Studiestræde i det centrale København, umiddelbart ved siden af Cirkusbygningen.
Bygningen er opført for De Forenede Vagtselskaber (i dag G4S) 1932-1933 i funktionalistisk stil efter tegninger af Oscar Gundlach-Pedersen.[1] Vægtergården kendes på sit karakteristiske tårn, der blot er til pynt.
Bygningen er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdig.[2]
Gennem mange år har der været hotellejligheder i bygningens øvre etager og en restaurant eller bar i underetagen. I 2001 blev den daværende bar på stedet landskendt fra TV3's realityprogram Baren, der blev optaget der.[3]
I 2020 blev bygningen ombygget og har siden huset et hotel.[4] Restauranten Pincho Nation ligger i dag i undertagen.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Axeltorv – KEND KØBENHAVN". KEND KØBENHAVN. Hentet 25. juni 2024.
- ^ "Dagmarhus, forslag til lokalplan (2013)" (PDF). Hentet 25. juni 2024.
- ^ Erlendsson, Kirsten (22. januar 2001). "Baren klar med 98 dages fest, fadøl og TV". B.T. Hentet 25. juni 2024.
- ^ "Wide Hotel". Wide Hotel. 24. juni 2024. Hentet 25. juni 2024.