Västanfors
Västanfors | |
---|---|
Overblik | |
Land | Sverige |
Landskab | Västmanland |
Län | Västmanlands län |
Kommune | Fagersta kommun |
Demografi | |
Indbyggere | 12.267 (2015)[1] |
Andet | |
Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) |
Oversigtskort | |
Västanfors er en bydel i byområdet Fagersta i Fagersta kommun i Västmanlands län i Sverige og kyrkby i Västanfors socken. Det er en klassisk industriby med mængder af fabriksområder og miner som minder om den gamle minedrift. Byen rummer blandt andet Västanfors kyrka og jernbanestationen Fagersta C.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Ved Kolbäcksån etablerede sig allerede i den sene middelalder minearbejderbyen Aspbenning (Aspebøning) på søen Stora Aspens nordlige strand, hvilket var forstadiet til dagens Västanfors. I 1300-tallet og et godt stykke ind i 1400-tallet ejedes området med den daværende by Fors af ridderen Nils Bosson af Natt och Dag-slægten. Västanfors bruk med herregård blev anlagt i 1611 på den vestlige strand (Väster om forsen, deraf navnet). Sognet tilkom i 1642 og fik sit navn efter Västanfors herrgård. Siden 1600-tallet har fabriksejere med tilknytning til Västanfors hytta boet og arbejdet der. Fabrikken blev revet ned i slutningen af 1920'erne og virksomheden flyttet til Fagersta Bruk.[2][3] Västanfors indgik mellem 25. november 1927 og 1944 i Västanfors municipalsamhälle i Västanfors landskommun, som i 1944 sammen med municipalsamhället blev omdannet til Fagersta stad.
Idræt
[redigér | rediger kildetekst]Idrætsklubben Västanfors IF har en stærk tilknytning til bandy, med 32 sæsoner i højeste serie og et svensk mesterskab i 1954. Holdet har base på idrætspladsen Västanfors IP.
Kendte bysbørn
[redigér | rediger kildetekst]Manuskriptforfatteren og skuespilleren Rune Lindström (1916-1973) blev født i Västanfors; hans minde hædres på Rune Lindström-museet.[4] Også forfatteren Lennart Hellsing (1919-2015) var født i Västanfors.
Billeder
[redigér | rediger kildetekst]-
Västanfors kraftverksdamm med Västanfors kyrka
-
Luftfoto over Västanfors og Västanfors kyrka
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ www.mindat.org (fra Wikidata).
- ^ "Ortnamn i Vastanfors forsamling". Arkiveret fra originalen den 6. januar 2015. Hentet 19. december 2021.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ^ "Aspbenning". Arkiveret fra originalen den 6. januar 2015. Hentet 19. december 2021.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ^ "G Rune Lindström" (svensk). Riksarkivet. Hentet 19. december 2021.