Uriah Tracy
Uriah Tracy | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 2. februar 1755 Franklin, Connecticut, USA |
Død | 19. juli 1807 (52 år) Washington D.C., District of Columbia, USA |
Gravsted | Congressional Cemetery |
Politisk parti | Føderalistpartiet |
Far | Eliphalet Tracy |
Mor | Sarah Tracy |
Barn | Sally McCurdy Gould[1] |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Yale University, Litchfield Law School |
Beskæftigelse | Politiker |
Arbejdssted | Washington D.C. |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Uriah Tracy (født 2. februar 1755 – 19. juli 1807) var en amerikansk politiker fra Connecticut, som gjorde tjeneste i både Repræsentanternes Hus og Senatet.
Tidligt liv
[redigér | rediger kildetekst]Tracy blev født i Franklin, Connecticut. I sin ungdom blev han uddannet i de frie kunster..[2] Hans navn findes blandt mændene i et militærkompagni fra Roxbury, som kæmpede på revolutionærernes side ved slaget ved Lexington i begyndelsen af den amerikanske revolution. Han gjorde senere tjeneste i dette kompagni fra Roxbury som administrator.[2]
Tracy tog senere eksamen i 1778 fra Yale (hvor en af dem som studerede samtidig med ham var Noah Webster). Han antoges i advokatsamfundet i 1781 og praktiserede siden som advokat i Litchfield i mange år.
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Tracy var medlem af Connecticuts parlament fra 1788 til 1793. Han var sidenhen medlem af Repræsentanternes hus fra 1793 til 1796, valgt for Føderalistpartiet.
I 1796 valgtes han til USAs senat for at erstatte Jonathan Trumbull, som var afgået for at blive viceguvernør i Connecticut. Tracy tjente som senator til hans død i Washington, D.C. den 19. juli 1807. Han blev den første som blev begravet på Kongressens begravelsesplads, Congressional Cemetery.[2]
Han var en af flere politikere fra New England, som i 1803 foreslog at New England skulle forlade USA på grund af voksende indflydelse fra Jeffersons demokrater og Louisiana-købet, som de mente ville mindske de nordlige delstaters indflydelse endnu mere.
Hans portræt, malet af Ralph Earl, findes i Litchfield Historical Societys samlinger i Litchfield, Connecticut.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Uriah Tracy i Biographical Directory of the United States Congress
- Portræt på Litchfield Historical Society
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b c Eyewitnesses Interred or Memorialized in the Congressional Cemetery Arkiveret 10. september 2008 hos Wayback Machine, Congressional Cemetery (2008-07-25).