Spring til indhold

USA's efterretningsfællesskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra USA's efterretningssamfund)
USA's efterretningsfællesskab
Efterretningsfællesskabets segl Efterretningsfællesskabets flag
Efterretningsfællesskabets segl Efterretningsfællesskabets flag
Overblik
Etableret4. december 1981
Ledelse
Direktør (DNI)Avril Haines
Eksterne henvisninger
Myndighedens hjemmeside

USA's efterretningsfællesskab (engelsk: United States Intelligence Community eller ofte blot omtalt IC), er en gruppe af føderale efterretningstjenester og underordnede organisationer, der arbejder både separat og kollektivt for at udføre efterretningsaktiviteter, der understøtter USA's udenrigspolitiske og sikkerhedsinteresser. USA's efterretningsfællesskab omfatter efterretningstjenester, militær efterretningstjeneste og civile efterretnings- og analysekontorer inden for USA's føderale regering (en del af den udøvende magt). USA's efterretningsfællesskab administreres af Office of the Director of National Intelligence (ODNI), der ledes af Director of National Intelligence (DNI), som rapporterer direkte til USA's præsident.[1][2]

USA's efterretningsfællesskab blev etableret gennem præsidentielt dekret nummer 12333 ("United States Intelligence Activities"), underskrevet den 4. december 1981 af præsident Ronald Reagan.[3] Den lovpligtige definition af USA's efterretningsfællesskab, herunder dets liste over (underordnede) agenturer, blev kodificeret i Intelligence Organization Act of 1992. [4]

Washington Post rapporterede i 2010, at der var 1.271 statslige organisationer og 1.931 private virksomheder fordelt på 10.000 lokationer i USA, der arbejdede med terrorbekæmpelse, nationalsikkerhed og efterretningstjeneste, og at USA's efterretningsfællesskabet som helhed omfattede 854.000 mennesker med tophemmelige sikkerhedsgodkendelse.[5] Ifølge en ODNI-undersøgelse fra 2008 udgjorde private entreprenører 29% af arbejdsstyrken i USA's efterretningsfællesskab og tegner sig for 49% af deres personalebudgetter.[6]

USA's efterretningsfællesskabs segl i midten. Omgivet af de forskellige medlemsagenturers segl.

Efter vedtagelsen af Intelligence Reform and Terrorism Prevention Act i 2004 blev rollen som Director of National Intelligence (DNI) oprettet og gjort til leder af USA's efterretningsfællesskab (IC). DNI's primære ansvarsområder blev bestemt til at omfatte:[7][8]

  • udvikler og eksekverer det nationale efterretningsprograms budget;
  • fastlægger mål, prioriteter og vejledning for IC; og
  • administrerer og lede opgaven med indsamling, analyse, produktion og formidling af national efterretning fra elementer af IC.

Selvom IC karakteriserer sig selv som en føderation mellem sine forskellige medlemsagenturer,[9] er dens overordnede struktur bedre karakteriseret som en konføderation på grund af dens mangel på en veldefineret og samlet ledelsesstruktur. Før 2004 var Director of Central Intelligence (DCI) leder af IC, foruden også at være direktør for CIA. Et væsentligt kritikpunkt af denne struktur var, at DCI havde ringe eller ingen egentlig myndighed og indflydelse over budgetrammerne i de andre IC-agenturer og derfor også havde begrænset indflydelse på deres operationer.

Til trods for sine forpligtelser har DNI ingen beføjelse til at lede og kontrollere nogle andre element af IC end DNI's eget personale (ODNI). DNI har således heller ikke beføjelse til at ansætte eller fyre personale i de forskellige underordnede medlemsagenturer – DNI har kun beføjelser til ansætte og fyre personale i ODNI. De enkelte medlemsagenturer er underlagt deres respektive moderorganisation, herunder deres respektive føderale ministerium/afdeling. I henhold til loven er det kun CIA-direktøren, der rapporterer til DNI.[10][11]

I lyset af større efterretningsfejl i begyndelsen af 2000'erne, der satte spørgsmålstegn ved, hvor godt efterretningssamfundet sikrede USA's nationale sikkerhed – især problemer identificeret i forbindelse med 9/11-kommissionen (National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States) og WMD-kommissionen (Commission on the Intelligence Capabilities of the United States Regarding Weapons of Mass Destruction). DNI's myndigheder og beføjelser, herunder den overordnede organisatoriske struktur af IC, har som følge heraf været genstand for intens debat i USA.

Liste over medlemsagenturer

[redigér | rediger kildetekst]
Segl Organisation Moderorganisation Føderal afdeling Dato est.
Office of Naval Intelligence (ONI) U.S. Navy Forsvarsministerium 1882
Coast Guard Intelligence (CGI) U.S. Coast Guard Hjemmeværn 1915
Bureau of Intelligence and Research (INR) Udenrigsministeriet Udenrigsministeriet 1945
Central Intelligence Agency (CIA) Ingen Uafhængigt bureau 1947
Sixteenth Air Force (16 AF) (USAF ISR Enterprise) U.S. Air Force Forsvarsministerium 1948

National Security Agency (NSA) /

Central Security Service (CSS) [Note 1]
Forsvarsministerium Forsvarsministerium 1952
National Reconnaissance Office (NRO) Forsvarsministerium Forsvarsministerium 1961
Defense Intelligence Agency (DIA) Forsvarsministerium Forsvarsministerium 1961
Military Intelligence Corps (MIC) U.S. Army Forsvarsministerium 1977
Office of Intelligence and Counter Intelligence (OICI) Energiministeriet Energiministeriet 1977
Marine Corps Intelligence (MCI) U.S. Marine Corps Forsvarsministerium 1978
National Geospatial-Intelligence Agency (NGA) USA's forsvarsministerium Forsvarsministerium 1996
Office of Intelligence and Analysis (OIA) Finansministeriet Finansministeriet 2004
Intelligence Branch (IB) Federal Bureau of Investigation (FBI) Justitsministeriet 2005
Office of National Security Intelligence (ONSI) Drug Enforcement Administration Justitsministeriet 2006
Office of Intelligence and Analysis (I&A) U.S. Department of Homeland Security Hjemmeværn 2007
National Space Intelligence Center (NSIC) (USSF ISR Enterprise) U.S. Space Force Forsvarsministerium 2020
  1. ^ NSA's centrale sikkerhedstjeneste inkluderer også den amerikanske flådes flådecyberkommando og, marinekorpsets kryptologiske støttebataljon.
  1. ^ Agrawal, Nina. "There's more than the CIA and FBI: The 17 agencies that make up the U.S. intelligence community". Los Angeles Times. Hentet 30. januar 2017.
  2. ^ "Members of the IC" (amerikansk engelsk). Office of the Director of National Intelligence. Arkiveret fra originalen 17. november 2018. Hentet 17. november 2018.
  3. ^ "Executive Order 12333". Cia.gov. Arkiveret fra originalen 12. juni 2007. Hentet 23. januar 2013.
  4. ^ "In Focus: U.S. Intelligence Community Elements: Establishment Provisions". Congressional Research Service.
  5. ^ Dana Priest; William M Arkin (19. juli 2010). "A hidden world, growing beyond control". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 20. juli 2010.
  6. ^ Priest, Dana (2011). Top secret America : the rise of the new American security state. William M. Arkin (1st udgave). New York: Little, Brown and Co. s. 320. ISBN 978-0-316-18221-8. OCLC 707964997.
  7. ^ "The National Counterintelligence and Security Center: About". Office of the Director of National Intelligence. Hentet 23. november 2020.
  8. ^ "U.S. National Intelligence: An Overview, 2013" (PDF). dni.gov. Hentet 23. november 2020.
  9. ^ "What is Intelligence?". www.odni.gov (britisk engelsk). Office of the Director of National Intelligence. Arkiveret fra originalen 17. november 2018. Hentet 17. november 2018.
  10. ^ "In today's intelligence hierarchy, who really runs the show? - CNN.com". www.cnn.com. Hentet 29. august 2021.
  11. ^ "The Role of the Director of National Intelligence as 'Head' of the Intelligence Community - Foreign Policy Research Institute". www.fpri.org. Hentet 29. august 2021.

Yderligere læsning