Vellugtende pibeved
| Vellugtende pibeved | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Cornales (Kornel-ordenen) |
| Familie | Hydrangeaceae (Hortensia-familien) |
| Slægt | Philadelphus (Pibeved) |
| Art | P. coronarius |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Vellugtende pibeved (Philadelphus coronarius), eller som den også hedder: uægte jasmin, er en stor, løvfældende busk med en vækstform, der er stivgrenet og opret. Vellugtende pibeved er en gammel, velkendt prydbusk med snehvide, duftende blomster. Grenene har hvid marv.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Barken er først strågul og glat. Senere bliver den lysebrun og lidt furet. Gamle grene får en bark, som skaller af i strimler. Knopperne er modsatte, men i øvrigt så små, at de sidder skjult i bladarret indtil sidst på foråret. Bladene er ægformede med få, grove tænder langs randen. Over- og underside er omtrent ensartet friskt grønne.
Blomsterne ses i juni-juli, og de sidder i korte klaser fra bladhjørnerne. De er hvide med gule støvdragere. Duften er sød og kraftig. Frugterne er krukkeformede, tørre kapsler. Kun i enkelte år dannes der modent frø her i landet.
Rodnettet er kraftigt, og hovedrødderne er fordelt både langt ned og vidt ud. De fine siderødder ligger lige under jordoverfladen.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 4 x 3 m (30 x 30 cm/år).
Hjemsted
[redigér | rediger kildetekst]Denne art hører hjemme sammen med humlebøg og duneg. De danner varme og tørre skove i Sydøsteuropa og Lilleasien, hvor busken danner underskov og skovbryn. Naturlige naboer er bl.a. alpeviol, buksbom, bøg, jordbærtræ, mannaask, påskeklokke, rød kornel og stilkeg.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilde
[redigér | rediger kildetekst]- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).