Tysso (Odda)
Tysso er en elv der løber i Odda kommune i Vestland fylke i Norge. Den har udspring på den vestlige del af Hardangervidda og løber mod vest via Ringedalsvatnet og munder ud i Sørfjorden ved Tyssedal. Den har en total længde på 33,4 km og et afvandingsområde på 389,39 km²[1]. Den naturlige middelvandføring ved udmundingen er 29,0 m³/s[1].
Elven er grundigt reguleret til kraftproduktion. I 1908 blev Tyssedal Kraftanlegg (Tysso I) åbnet, og der er senere bygget i alt otte kraftanlæg i vassdraget, hvoraf de største er Oksla og Tysso II. Bygningen af det sidstnævnte kraftværk medførte blandt andet at to af Norges højeste og mest kendte vandfald, Ringedalsfossen og Tyssestrengene, blev tørlagt.[2]
Det gamle kraftanlæg Tysso I er nu fredet, og indgår som en del af Norsk Vasskraft- og Industristadmuseum.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b NVE Atlas Arkiveret 6. marts 2011 hos Wayback Machine, Norges vassdrags- og energidirektorat
- ^ Tysso (Odda) på snl.no