Tyrkfejl
En tyrkfejl er en tilsigtet trykfejl, der på humoristisk vis betegner en utilsigtet trykfejl. Udtrykket har ikke noget at gøre med mennesker fra Tyrkiet, men er derimod i sig selv et eksempel på et vrøvleord, der opstår, hvis man skriver et ord forkert.
Især på internettet findes en række udbredte, tilsigtede trykfejl, der enten – som udtrykket tyrkfejl – må formodes at være opstået utilsigtet og siden har dannet mode, eller som staves anderledes for at undgå opmærksomhed fra eksempelvis et spamfilter.
Udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Tyrkfejl findes ikke i Retskrivningsordbogen, selvom udtrykket er meget udbredt i det danske sprog. Søgemaskinen Google har eksempelvis flere end 26.000 henvisninger til danske websider, hvorimod slangordet kavalergang,[1] som findes i ordbogen, blot har 20.500 henvisninger.
Netop antallet af Google-henvisninger har betydning for Dansk Sprognævns vurdering af, om nye ord har en fremtid i Retskrivningsordbogen.[2] Blandt sprognævnets øvrige kilder er InfoMedia, som er den største online-database for aviserne, hvor netop tyrkfejl er et udbredt slangord.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Dansk Sprognævn betegner kavalergang slang". Arkiveret fra originalen 11. marts 2007. Hentet 23. januar 2007.
- ^ "Dansk Sprognævns kriterier for optagelse af nye ord". Arkiveret fra originalen 12. oktober 2008. Hentet 23. januar 2007.