Spring til indhold

Tunge, mørke natteskyer

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
"Tunge, mørke natteskyer"
Sang
AmbitusOktav Rediger på Wikidata
TekstforfatterJakob Knudsen Rediger på Wikidata
KomponistCarl Nielsen Rediger på Wikidata

"Tunge, mørke natteskyer" er en dansk sang med tekst af Jakob Knudsen og musik af Carl Nielsen. Sangen er en aftensalme og findes i Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen.

Tekst

[redigér | rediger kildetekst]
Jakob Knudsen, 1913.

Jakob Knudsen skrev digtet i 1890,[1] og den havde oprindeligt titlen "Aftenvers".[2] Efter en lokal anekdote skabte Knudsen salmen under en natlig køretur hjem til Mellerup fra et menighedsmøde i Tørring i efteråret 1890. Da havde han ifølge karlen der kørte ham hjem siddet tavs og indesluttet.[2] Knudsen nedskrev sangen den 12. november 1890 på bagsiden af manuskriptet til skuespillet Cromwells Datter.[2] Få uger senere skrev han morgensalmen Se, nu stiger solen.

Det strofiske digt har 5 strofer af hver 8 verselinjer. Der er krydsrimet efter skemaet er aBaBcDcD. Første vers lyder:

Tunge, mørke natteskyer
op ad himlen drager,
hjem til skovs af marken fly’er
hist de sorte krager.
Skumringen sig breder ud,
det er mørkt omsider, –
vær os nær, du kære Gud,
medens natten lider.

I andet strofe skiftes fra første strofes første person flertal ("vær os nær") til første person ental ("Vær mig nær").

Vær mig nær, thi uden dig
ensomhed mig truer,
vær mig nær, thi uden dig
jeg for mørket gruer.
Hold mig med din faderhånd,
så jeg dig fornemmer,
fri mig ud af mørkets bånd,
så min frygt jeg glemmer.

Jørgen Kjærgaard kategoriserer sangen som en ekspressiv trøstesalme.[3]

Musik

[redigér | rediger kildetekst]

C.E.F. Weyse

[redigér | rediger kildetekst]
C.E.F. Weyse.

Digtet var oprindeligt skrevet til C.E.F. Weyses melodi Til vor lille gerning ud.[1] Denne komposition indgik i musikhæftet Syv aftensange fra 1838 der indholdt B.S. Ingemann og Weyes aftensange,[4] og som nu indgår i Kulturkanonen fra 2006.

\midi { \tempo 4 = 60 } << \new Staff { \set Staff.midiInstrument = #"choir aahs" \new Voice = "melody" { \key f \major \time 6/8 \relative { a'4 g8 c8. (d16) c8 | f,4 g8 a4 r8 | bes4 d8 c4 a8 | g4 (bes16 a16) g4 } } } \new Lyrics \lyricsto "melody" { Tun -- ge, mør -- ke nat -- te -- skyer op ad him -- len dra -- ger, hjem til skovs af mar -- ken fly’er hist de sor -- te kra -- ger. Skum -- rin -- gen sig bre -- der ud, det er mørkt om -- si -- der, vær os nær, du kæ -- re Gud, me -- dens nat -- ten li -- der. } \new PianoStaff << \new Staff \relative { \key f \major <a' f> <g e>8 << { c8. d16 c8 } \\ { f,8 a8 g8 } >> | f4 <g e>8 <a f c>4 r8 | <bes f d>4 <d bes f>8 << { c4 a8 } \\ { <f c>4. } >> << { g4 a8 } \\ { f8 e f} \\ {c4.} >> <g' e c>4 r8 } \new Staff \relative { \clef bass \key f \major f8 c' bes a f <c' e,> | << { a8 f c' } \\ {d,4 c8 } >> r8 f,8 f' | r8 d8 bes8 a a' f | c4. (c8) } >> >>

Weyses komposition er blevet kaldt "en glad melodi, som slet ikke passer til stemningen i ordene".[5]

Carl Nielsen

[redigér | rediger kildetekst]
Carl Nielsen, 1917.

Carl Nielsens komposition er fra 1917,[1] samme år som Jakob Knudsen døde. Det var også samme år som anden samling af Carl Nielsen og Thomas Laubs sangbog En snes danske viser udkom. Nielsen komposition har klart fortrængt Weyses melodi.

Tempoet er angivet til "Stille, ikke for langsomt" og i 6/8-takt. Toneomfanget er en oktav. Mogens Christensen analyserer melodien til at bestå af fire lange perioder à fire takter der opdeles i to mindre dele à 2 takter.[6] De fire perioder har samme rytmiske opbygning dog hvor den sidste periodes toner bliver forlænget til to takter. Melodien bevæger sig for det meste trinvist i sekunder og tertser med en tendens i nedadgående retning. Mellem perioderne er der konsekvente opadgående kvartspring.[6]

Om tonearten er der forskellig mening. Mogens Christensen kalder melodien "harmonisk ubestemmelig", uden ledetone og at den har "et kirketonalt og fritonalt anstrøg".[6] Højskolesangbogens kommentarer angiver at der er tale om kirketonearten dorisk, men medgiver dog at den slutter i dur.[1]

Nielsens komposition fra 1917 er arrangeret med melodistemme og klaverledsagelse med d-mol ved melodiens begyndelse. Klaverets højre hånd har et nedadgående arpeggio med ottendedelsnoder.

\midi { \tempo 4 = 60 } << \new Staff { \set Staff.midiInstrument = #"choir aahs" \new Voice = "melody" { \key a \minor \time 6/8 \relative { r2. | a'4 b8 c4 b8 | a4 g8 e4. | f4 e8 f4 g8 | e4. d4 r8 | g4 fis8 g4 a8 | b4 c8 d4. | c4 b8 g4 a8 | fis4. e4 r8 | a4 g8 f4 e8 | f4 g8 a4. | bes4 a8 bes4 c8 | a4. g4 r8 | c4 b8 c4 d8 | e4 d8 b4. | c4 b8 a4 c8 | g4. (f4.) | e4. ~ e4 r8 r2. \fermata \bar "|." } } } \new Lyrics \lyricsto "melody" { Tun -- ge, mør -- ke nat -- te -- skyer op ad him -- len dra -- ger, hjem til skovs af mar -- ken fly’er hist de sor -- te kra -- ger. Skum -- rin -- gen sig bre -- der ud, det er mørkt om -- si -- der, vær os nær, du kæ -- re Gud, me -- dens nat -- ten li -- der. } \new PianoStaff << \new Staff \relative { \key a \minor c''8 (f, c e c a | f' d a f' c a | f' d g, | e' c g) r c (a) r b (g) | r c (g) r b (d) | g (e b g' e c | b' g d d' g, d) | r g (e) r e (c) | r e (dis) r g (b,) | a' e a, g' cis, a | f' d g a f c | r f d r g c, | r f c r e c | a' e c a' f c | g' e b e b gis | c' e, c c' f, c | g' e c f d a | e' b gis e gis b | c2. \fermata } \new Staff \relative { \clef bass \key a \minor r2. d4. (a | b c | d g, | c4 e8 g4) r8 | e4. (c | g b | e c | a4 b8 e4) r8 | cis4. (a | d4 e8 f4. | d4. g4 e8 | f4. c4) r8 | a'4. (f4. | c4 d8 e4. | a,4. f4 a8 | c4. d4. | e4 b8 gis4 fis8 | e2.) \fermata } >> >>

Til Folkehøjskolens melodibog ændrede Carl Nielsen på klaverarrangementet.

I nyere sangbøger er sangen transponeret ned en stor sekund så begyndelsestonen bliver et g.[7][8]

Mogens Christensen skriver om melodiens karakter: "Længden og manglen på rå gentagelser går melodien indadvendt" og at den forsænkede tone (bes) i takt 12 kaster "et lidt vemodigt skær over den".[6] En anden karakteristik har kaldt melodien blød og varm.[5]

I Carl Nielsens værkfortegnelse har Tunge, mørke natteskyer nummeret CNW 250.[9]

Andre melodier

[redigér | rediger kildetekst]

Poul Raaby har skrevet en ny melodi til Knudsens digt.[10] Til Aarhus Teaters teaterkoncert Lyden af de skuldre vi står på fra 2017 og 2020 kom der ny melodi til digtet. Det var Simon Kvamm og Marie Højlund der stod for denne nye elektroniske version.[11][1]

Udgivelser

[redigér | rediger kildetekst]

Jakobs Knudsens digt blev først udgivet i tidsskriftet Tidens Strøm i december 1890.[2]

Carl Nielsens komposition udkom første gang i Højskolebladet i 1917.[9] Fire år senere i december 1921 udkom den i samlingen Tyve folkelige Melodier.[12] Kompositionen kom med Folkehøjskolens Melodibogs udgaver fra 1922, 1923 og 1928.[9] I Carl Nielsen Udgaven er den originale komposition udgivet i serie III bind 4 som omfatter vokalmusik,[13] mens det revidererede arrangement er udgivet i serie III bind 5.

I Højskolesangbogens 19. udgave er den nummmer 579.[1] Tunge, mørke natteskyer blev sammen med Se, nu stiger solen optaget i den autoriserede salmebog i 1953.[14] Nu er Tunge, mørke natteskyer nummer 785 og under afsnittet Menneskelivet - Aften.[15] I 555 Sange er den nummer 331 under afsnittet "Aften". Her er den uden becifring og transponeret ned så melodiens begyndelsestone er g.[7] I Wilhelm Hansens blå sangbog findes den under afsnittet "Dag og nat", — også transponeret så begyndelsestonen er et g. Her er der becifring, men den adskiller sig fra becifringen i Folkehøjskolens Melodibog.[8]

Edition S har udgivet Phillip Fabers 2012-arrangement for pigekor.[16]

Opførsler og indspilninger

[redigér | rediger kildetekst]

Den første opførsel af Tunge, mørke natteskyer har muligvis været i Odd Fellow Palæet i København den 23. oktober 1923, hvor Nora Elé sang akkompagneret af Mogens Wöldike på klaver. To yderligere opførsler af Nora Elé er registret, begge i 1925. I 1927 sang Agnete Bardenfleth den i Fåborg.[9]

Pia Raug og Steve Dobrogosz' version forekommer på deres album Håbet udgivet i 1991.

Ars Nova har indspillet sangen til albummet The Unknown Carl Nielsen.[17]

En opgørelse fra 2012 indenfor jazz-repertoiret fandt at Tunge, mørke natteskyer var blandt de 6 mest indspillede sange af Carl Nielsen:[18] Erik Grip på hans album Carl Nielsen - og en enkelt anden fra 1997, Morten Øberg og Bent Lundgaards Fjerne ruder fra 2002, Thomas Fryland Sekstet på deres album Metamorfoser vol. 1. Salmer og sange fra 2004, DR Big Band på Dansk Stereo fra 2005, Etta Cameron på hendes album Fra den danske salmebog også fra 2005, Carl Nielsen Jazz Trios Tak for sangen, Carl fra 2008 og Tyst på I underværkers land fra 2010. Den Danske Salmeduos udgave fra 2005 med Christian Vuust og Hans Esbjerg blev af en anmelder kaldt "en ren perle".[19]

Mads Vinding.

Pianisten Michael Sunding og bassisten Mads Vindings indspilning af sangen i 2015 er filmet.[20] Fra samme år og tv-programmet Dagens Sang stammer en musikvideo med DR Pigekoret dirigeret af Phillip Faber og med Henrik Dam Thomsen på cello optaget ved Unionkul-kranen i Københavns Havn.[21]

Katinka, 2021.

I DR's tv-programserie Morgensang sang Katinka sangen den 31. maj 2020 akkompagneret af Phillip Faber.[22] Et Phillip Faber-arrangement til Katinka, DR Pigekoret og strygere blev skabt til DR's tv-serie Grænselandet.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e f "Tunge, mørke natteskyer". Højskolernes Hus.
  2. ^ a b c d Henrik Wigh-Poulsen (25. november 2011), Jakob Knudsen: Tunge, mørke Natteskyer, Illustrator: John Olsen, Kristeligt Dagblads Forlag, ISBN 978-87-7467-080-3, Wikidata Q125247420
  3. ^ Jørgen Kjærgaard (marts 2015), "Sorg i salmer – salmer i sorg", Kritisk forum for praktisk teologi (139): 68-87, Wikidata Q125246432
  4. ^ B.S. Ingemann (1838), Syv aftensange, København, Wikidata Q125359687
  5. ^ a b "'Tunge, mørke natteskyer'", DR.dk, 12. december 2014, Wikidata Q125359152
  6. ^ a b c d Mogens Christensen (2014), Skriv sange ... Komponér klange - Bind 4, s. 8, ISBN 978-87-7612-901-9, Wikidata Q125244200
  7. ^ a b Thomas Alvad; Svend G. Asmussen, red. (1972), 555 Sange, Egtved: Edition Egtved, s. 194, OCLC 475425090, Wikidata Q21870255
  8. ^ a b Sangbogen, Illustrator: Per Arnoldi, København: Edition Wilhelm Hansen, 1988, s. 231, ISBN 978-87-7455-112-6, OCLC 473846797{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: others (link), Wikidata Q22237402
  9. ^ a b c d "CNW 250 XML. Carl Nielsen. Tunge, mørke natteskyer". Det kongelige Bibliotek.
  10. ^ "39 - Fie Pilgaard Og Poul Raaby - Ny Melodi Til Nr. 785 I Salmebogen - Tunge, Mørke Natteskyer".
  11. ^ "Tunge Mørke Natteskyer. Aarhus TEater".
  12. ^ "CNW Coll. 15 XML. Carl Nielsen. Tyve folkelige Melodier". Det kongelige Bibliotek.
  13. ^ Carl Nielsen. Værker. III. 4, København, 2009, Wikidata Q125245647
  14. ^ Erik Norman Svendsen (2008), Syng for livet, København: Kristeligt Dagblads Forlag, s. 277, ISBN 978-87-7467-030-8, Wikidata Q122773074
  15. ^ "785. Tunge, mørke natteskyer".
  16. ^ "Tunge, mørke natteskyer (1917)". Edition S.
  17. ^ Niels Krabbe (24. juni 2015), "Carl Nielsens Sange", Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, 28 (2): 19-33, doi:10.7146/MAG.V28I2.66819, Wikidata Q112245407
  18. ^ Mikkel Vad (1. oktober 2012), "Signifyin(g) Carl: Nielsen's Music in the Jazz Repertoire", Carl Nielsen Studies, 5: 347-365, doi:10.7146/CNS.V5I0.27776, Wikidata Q90818651
  19. ^ Informations Webredaktion (27. december 2005), "Sansede salmer", Dagbladet Information, Wikidata Q125253557
  20. ^ "Michael Sunding & Mads Vinding recording Carl Nielsen "Tunge Mørke Natteskyer"".
  21. ^ "Tunge mørke natteskyer // DR Pigekoret". DR. 29. juli 2023.
  22. ^ "Morgensang: 'I al sin glans nu stråler solen' og 'Tunge, mørke natteskyer'". DR.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tunge,_mørke_natteskyer&oldid=11794015"