Tryggelev
| Tryggelev | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 Tryggelev Kirke | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Danmark | ||||
| Region | Region Syddanmark | ||||
| Kommune | Langeland Kommune | ||||
| Sogn | Tryggelev Sogn | ||||
| Postnr. | 5900 Rudkøbing | ||||
| Demografi | |||||
| Kommunen | 12.260 indbyggere (2024)[1] (2024) | ||||
| - Areal | 291,21 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.langelandkommune.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
.svg)  Tryggelev Tryggelevs beliggenhed 54°48′12″N 10°42′6″Ø / 54.80333°N 10.70167°Ø | |||||
Tryggelev er en by på Langeland, beliggende 9 km nord for Bagenkop og 17 km syd for Rudkøbing. Byen hører til Langeland Kommune og ligger i Region Syddanmark. Tryggelev havde i 2009 200 indbyggere[2] og opfyldte dermed lige netop kriteriet for at være en by, men siden har befolkningstallet ligget lavere.
Tryggelev hører til Tryggelev Sogn, og Tryggelev Kirke ligger i byen. Vest for byen ligger det fredede fuglereservat Tryggelev Nor.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Bynavnet forekommer i den gamle form Thruggeleue.
Tryggelev bestod i 1682 af 25 gårde, 4 huse med jord og 15 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 695,2 tønder land skyldsat til 139,19 tønder hartkorn.[3] Tryggelev var i virkeligheden 4 mere eller mindre integrerede byer: Nørreballe, Sønderballe, Østerballe og Kinderballe, skønt de enkelte bebyggelser lå indbyrdes adskilte. Tryggelev ejerlav bestod af 7 vange, hvoraf 3 blev sået årligt, 4 havde rotationen 2/2. Reelt var der tale om to hovedvange med rotationen 2/2, to andre hovedvange brugt årligt samt 3 vange med uregelmæssig brug. Det hed således om Østerskovs vang, at den største del lå til græsning og ikke blev brugt til agerjord.[4]
1800-tallet[redigér | rediger kildetekst]
Tryggelev havde fattiggården for Tryggelev-Fodslette og Humble på skellet mellem de to sognekommuner. Den blev opført i 1880 og havde plads til 40 fattiglemmer. I slutningen af 1800-tallet havde Tryggelev desuden lægebolig, kro, købmandsforretning, fællesmejeri og telefoncentral.[5]
Jernbanen[redigér | rediger kildetekst]
Tryggelev havde station på Langelandsbanen (1911-62). Stationsbygningen, der blev tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller, er bevaret på Jernbanevej 7.
Skolen[redigér | rediger kildetekst]
Tryggelev Skole blev opført i 1961. Efter at være ophørt som folkeskole har den senest været brugt som skole for asylansøgere 2013-15. Nu står den til nedrivning fordi der er konstateret skimmelsvamp.[6]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Statistikbanken Tabel BEF44
- ^ Pedersen, s. 96
- ^ Frandsen, s. 192
- ^ Tryggelev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899)
- ^ Dornwirth, Alexander (22. februar 2016). "Asylskolen i Tryggelev er skimmelramt”. Fyens Stiftstidende (fyens.dk)
Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
- Geodatastyrelsen: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971 Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine