Spring til indhold

Trine Hansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Trine Hansen
Fulde navnHanne Trine Hansen
Født19. februar 1973 (51 år)
Ringsted, Danmark Rediger på Wikidata
Statsborger iDansk
BopælNæstved
Højde179
FarOle Henning Hansen
MorElly Hansen
SøskendePeter Reinhard Hansen og Heidi Bille
ÆgtefælleChristian Jakobsen
Børn2
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFaglig ansvarlig SSJ
Deltog iRoning ved sommer-OL 1992 - dobbelfirer kvinder,
Roning ved sommer-OL 1996 - singlesculler kvinder Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Roning kvinder
Deltager for  Danmark
Olympiske lege
Bronzemedalje – tredje plads 1996 Atlanta Singlesculler
VM i roning
Bronzemedalje – tredje plads 1993 Račice Singlesculler
Guldmedalje – første plads 1994 Indianapolis Singlesculler
Sølvmedalje – anden plads 1997 Aiguebilette Singlesculler

Trine Hansen (født 19. februar 1973 i Ringsted[1]) er en tidligere dansk roer. Hun roede primært singlesculler og vandt i denne bådtype blandt andet bronzemedalje ved de olympiske lege i 1996 og VM-guld i 1994. Hun stillede oprindeligt op for Sorø Roklub,[1] med træner Gert Busk, men skiftede i 1997 til Roforeningen Kvik.[2]

Allerede som ung var Trine Hansen et stort talent. Som 18-årig i 1991 vandt hun bronze ved junior-VM i singlesculler.[3] Igennem det meste af 1990'erne var Trine Hansen helt suveræn på nationalt plan, og hun blev således otte år i træk danmarksmester i singlesculler (1992-1999). Som blot 19-årig kom hun med til OL 1992 i Barcelona, hvor hun var del af dobbeltfireren, der blev nummer otte blandt de ni deltagende både.[4]

Trine Hansen var den første danske kvindelige roer, som vandt internationale medaljer på stribe i en årrække for dansk roning. Hun tilhørte i midten af 1990’erne den absolutte verdenselite.[2]

I 1993 koncentrerede hun sig om singlesculleren, og efter en VM-bronze i 1993 nåede hun sit bedste resultat året efter i Indianapolis, hvor hun blev verdensmester.[3] Hun tilhørte i midten af 1990'erne den absolutte verdenselite og fik blandt andet flere 1.- og 2.-pladser ved world cup-løb. I 1996 var hun derfor blandt favoritterne ved OL, og hun vandt også både sit indledende heat samt sin semifinale uden større problemer. I finalen måtte hun dog se sig besejret af hviderusseren Jekaterina Khodotovitj og canadieren Silken Laumann og vandt dermed bronze.[1] Det sidste store internationale resultat opnåede Trine Hansen ved VM i 1997, hvor hun vandt sølv blot en bådspids fra endnu et verdensmesterskab. Guldet gik til den regerende olympiske mester i singlesculler 1996. Ved VM i Køln 1998 afsluttede hun karrieren i singlesculler med en femteplads.[3]

I 1999 valgte hun at indstille sin elitekarriere for at koncentrere sig om sin civile karriere. Hun var på det tidspunkt elev på politiskolen.[2]

Hun roede dog fortsat nogle år på lidt lavere plan. Trine Hansen deltog bl.a. ved VM i Kroatien 2000 i damernes firer sammen med Christina Rindom, Maria Wraa og Stine Petersen med en sjetteplads i finalen. Ved VM indendørs i Boston 2003 vandt hun bronze i klassen 30+.

I 2003 sluttede Trine Hansen af på robanerne på sin egen hjemmebane på Sorø Sø som dansk mester i 2 åres inrigger sammen med Ulla Jacobsen[5]

Trine Hansen giftede sig i 2016 med Christian Jakobsen (Roskilde). Sammen har de døtrene Cecilie (2008) og Emilie (2010).

  1. ^ a b c "Trine Hansen". sports-reference.com. Arkiveret fra originalen 18. april 2020. Hentet 21. november 2018.
  2. ^ a b c "Trine Hansen stopper karrieren". Berlingske. Ritzau. 9. juli 1999. Hentet 21. november 2018.
  3. ^ a b c "Trine Hansen". worldrowing.com. Arkiveret fra originalen 8. januar 2021. Hentet 21. november 2018.
  4. ^ Quadruple Sculls, Women, olympedia.org, hentet 20. januar 2021
  5. ^ "PRM: Roning". danskesportsjournalister.dk. 22. september 2003. Hentet 21. november 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en roer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.