Spring til indhold

Transmediale historier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
The Walking Dead var oprindeligt en tegneserie, inden den blev lavet til en tv-serie, der startede i 2010. Siden dengang er dette univers blevet udvidet gennem romaner, computerspil, webisodes, hvilket gør, at The Walking Dead i dag er et eksempel på en transmedial historie.

Transmediale historier er en slags narrativer, der strækker sig over flere forskellige medier, der til sammen former en sammenhængende historie og diegese på tværs af disse forskellige platforme. Ifølge medieforskeren Henry Jenkins er transmediale historier samlet omkring et enkelt narrativ, der så udfoldes over flere forskellige medietekster af forskellig art (fx film, romaner, tv-serier, tegneserier og computerspil). Her bidrager den enkelte tekst således med hver sin del af den samlede diegese. Eksempler på transmedial historiefortælling er Teenage Mutant Ninja Turtles, The Matrix, The Walking Dead, Breaking Bad og Lost.

Karakteristika

[redigér | rediger kildetekst]

World building” meget centralt for transmediale historier. Ifølge Jenkins handler mange fiktive narrativer i høj grad om "world building," da kunstnere skaber scenarier, "der ikke fuldt ud kan udforskes eller udtømmes inden for et enkelt værk eller endda et enkelt medie.”[1] De forskellige tekster skaber så gennem serialisering til sammen en sammenhængende ”storyworld” eller diegese, ofte på tværs af forskellige medietyper.[2]

  1. ^ Henry Jenkins (2006) Convergence Culture. New York: New York University Press, s. 114.
  2. ^ Henry Jenkins (2006) Convergence Culture. New York: New York University Press.