Spring til indhold

Transjordanien

Koordinater: 31°01′00″N 36°37′00″Ø / 31.01667°N 36.61667°Ø / 31.01667; 36.61667
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Transjordanien

إمارة شرق الأردن
ʾImārat Sharq al-ʾUrdun
Autonom politisk enhed i Palæstinamandatet
(Britisk mandatområde under Folkeforbundet)
1921–1946
Transjordans flag
Flag
Transjordans placering
Det britiske mandatområde i Palæstina bestod af Transjordan som er vist i lys violet (øst) og Palæstina der er vist i violet (vest).
HovedstadAmman
RegeringsformEmirat (monarki)
Britisk repræsentant 
• 1920-1923
Kaptajn Alex Kirkbride
• 1923-
Harry St. John Philby
Emir 
• 1921–1946
Abdullah I
Historisk periodeMellemkrigstiden
• Etableret
april 1921
11. juli 1921
29. september 1923
22. marts 1946
• Fuld selvstændigehed
25. maj 1946
Efterfulgte
Efterfulgt af
Mandatområdet i Palæstina
Jordan

Emiratet Transjordanien var et selvstyrende land i det britiske Palæstinamandat. Det blev oprettet som en administrativ enhed i april 1921, året før mandatet trådte i kraft.[1] Emiratet svarede geografisk til kongedømmet Jordans udstrækning efter 1967 og forblev under Folkeforbundets formelle beskyttelse frem til uafhængigheden i 1946.

Politisk status

[redigér | rediger kildetekst]

Transjordanien (Kerak) var et arabisk emirat, der lige som Palæstina var et britisk mandatområde under Folkeforbundet.

Transjordaniens grænser var endnu i 1926 kun omtrentligt fastlagte. I nord mod Syrien fulgte de floden Jarmuk, dernæst Hedjas-banen og gik så i en lige linje fra sydvest til nordøst i retning mod Abu Kemal (34° 27’ nordlig bredde, 40° 56’ østlig længde) ved Eufrat; mod Palæstina i vest fulgte de Jordan-floden og midterlinjen af Det Døde Hav fra nord til syd; i syd, hvor Transjordanien havde adgang til Akaba/Eilat bugten nogle km syd for Akaba, var grænsen mod Hedjas og Nedjd ubestemt lige som i øst mod Irak.

Arealet opgjordes til cirka 42.000 km2.

Transjordanien var tyndt befolket. I 1926 var der omkring 240.000 indbyggere i emiratet, hvoraf omkring 220.000 var arabiske muslimer, 10.000 kristne arabere og 10.000 kaukasiere, overvejende tjerkessere, som af den tyrkiske regering var blevet forflyttet dertil efter Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878).

Landet var for størstedelen ørken med undtagelse af en smal strækning mellem Jordan og Hedjas-jernbanen, hvor jordbrug og husdyrhold var hovednæringsveje. Blandt råstoffer regnedes store, da endnu uudnyttede, lagre af fosfat. Salt fandtes i Det Døde Hav og mineralolie trolig i det sydlige Transjordan.

Automobilvej gik mellem hovedstaden Amman (i 1926 omkring 5.000 indbyggere), ved Hedjas-banen, og Jerusalem, og Hedjasbanan ligger mellem Dera og Maan hovedsagelig på Transjordans område.

Infrastruktur

[redigér | rediger kildetekst]

Flyforbindelsen Kairo-Bagdad gik over landet fra vest til øst, og en flyveplads fandtes i Amman.

Statsindkomsterne beregnedes 1924-25 til 217.000 egyptiske pund, hvortil kom bidrag fra Storbritannien (150.000 egyptiske pund 1923-24).

Landets hersker var emiren Abdullah ibn Hussein, anden søn af kong Hussein af Hedjas og ældre broder til kong Faisal 1. af Irak.

Efter Den arabisk-israelske krig 1948 blev Vestbredden af Jordanfloden annekteret. Kongedømmets navn blev derfor ændret til Jordan i 1949. Trods tabet af Vestbredden i 1967 beholdt landet det nye navn.

  1. ^ "Amir Abdullah's Bodyguard on Camels with Red, Green and White Standard at Far Left". World Digital Library. april 1921. Hentet 2013-07-14.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

31°01′00″N 36°37′00″Ø / 31.01667°N 36.61667°Ø / 31.01667; 36.61667