Torbern Bergman
Udseende
Torbern Olof Bergman | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 20. marts 1735 Katharinberg Sverige |
Død | 8. juli 1784 (49 år) Medevi, Sverige |
Dødsårsag | Slagtilfælde |
Nationalitet | Svensk |
Bopæl | Sverige |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala universitet |
Akademisk vejleder | Bengt Ferrner |
Medlem af | Royal Society (fra 1765), Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1764), Accademia delle Scienze di Torino (fra 1783), Akademie gemeinnütziger Wissenschaften med flere |
Beskæftigelse | Mineralog, universitetsunderviser, entomolog, kemiker |
Forskningsområde | Kemiker og mineralog |
Arbejdsgiver | Uppsala Universitet |
Arbejdssted | Uppsala universitet |
Elever | Johan Afzelius, Carl Wilhelm Scheele |
Betydningsfulde elever | Johann Afzelius |
Kendt for | Tabeller over kemisk affinitet |
Påvirket af | Carl von Linné |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fellow of the Royal Society, Ridder af Vasaordenen (1772) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Torbern Olof Bergman (KVO) (født 20. marts 1735, død 8. juli 1784) var en svensk kemiker og mineralog, kendt for en afhandling fra 1775 indeholdende de største tabeller over kemisk affinitet, der nogensinde er blevet udgivet. Bergman blev den første kemiker til at bruge notationssystemet med A, B, C, etc. til kemiske arter.
Månekrateret Bergman er opkaldt efter ham.[1]
-
Opuscula physica et chemica, 1779
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |