Spring til indhold

Toiletpasser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tilkøbsprodukter på et offentligt toilet
En toiletpasser i Belgien.

En toiletpasser er en person der passer og rengør offentlige toiletter og tager mod betaling for sine ydelser af de besøgende. I Danmark er den populære omtale- og tiltaleform for kvindelige og mandlige toiletpassere hhv. tissekone[1] og tissemand.[2] Toiletpassere sørger også for god orden og kan også sørge for at toiletterne ikke benyttes til at indtage euforiserende stoffer.

Som ved andre manuelle jobs i den vestlige verden, bliver der også færre toiletpassere til at passe arbejdet på offentlige toiletter, da disse i overvejende grad erstattes af automatiseret adgangskontrol med betalingsanlæg. De offentlige toiletter i København på Israels Plads, Trianglen, Vesterbro Torv og i Nyhavn bemandes dog stadig af i alt 28 tissekoner og tissemænd.[3]

Toiletpassere på eksklusive offentlige toiletter rundt om i verden, som f.eks. på hoteller, i barer, natklubber og restauranter, kan udover grundydelsen også tilbyde et mindre udvalg af toiletartikler, parfume, mundskyl, tyggegummi, cigaretter og eventuelt kondomer.

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Tissekonerne under jernbanen". Danmarks Radio. 31. juli 2008. Hentet 29. oktober 2012.
  2. ^ "Werner er tissemand på Tunø". Århus Stiftstidende. 4. juli 2009. Hentet 29. oktober 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ "Indre bys tissekoner er reddet efter borgerprotest". Politiken. 13. december 2011. Hentet 28. oktober 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
Spire
Denne artikel om et job eller en stillingsbetegnelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.