Spring til indhold

Tobias Hauke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tobias Hauke
Personlig information
Født11. september 1987 (37 år) Rediger på Wikidata
Hamborg, Tyskland Rediger på Wikidata
Højde183 cm Rediger på Wikidata
Vægt81 kg Rediger på Wikidata
SøskendeFranzisca Hauke Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGelehrtenschule des Johanneums Rediger på Wikidata
BeskæftigelseHockeyspiller Rediger på Wikidata
Deltog ihockey ved sommer-OL 2008 - mænd,
hockey ved sommer-OL 2016 - mænd,
hockey ved sommer-OL 2020 - mænd,
hockey ved sommer-OL 2012 - mænd Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserSilbernes Lorbeerblatt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Tobias Constantin Hauke (født 11. september 1987) er en tysk hockeyspiller og anfører på det tyske landshold. Han har deltaget i fire olympiske lege i de første årtier af 2000'erne.

Hockeykarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Hauke har spillet det meste af sin karriere hos Harvestehuder THC (afbrudt af to sæsoner i KTHC Stadion Rot-Weiss Köln. Han debuterede på det tyske seniorlandshold i 2005 og har siden spillet langt over 300 landskampe, i flere turneringer som anfører for holdet.[1][2]

Hans første store resultater med landsholdet kom i 2007, hvor Tyskland blev indendørsverdensmester og senere på året vandt Champions Trophy.[1][2]

Han var med ved OL 2008 i Beijing, hvor Tyskland blev nummer to i indledende pulje. I semifinalen vandt de over Holland efter straffeslag, mens de i finalen sikrede sig guldet efter en sejr på 1-0 over Spanien, der fik sølv, mens Australien fik bronze.[3]

De følgende år var han med til at vinde EM-sølv i 2009 og VM-sølv i 2010, hvorpå Tyskland satte trumf på i 2011, hvor de vandt både VM-guld (indendørs) og EM-guld (på græs). De vandt desuden EM-guld (indendørs) i 2012[2] og var dermed blandt de største favoritter ved OL 2012 i London. Her indledte Tyskland med at blive nummer to i deres pulje, hvorpå de i semifinalen besejrede Australien 4-2, inden de genvandt OL-guldet med sejr på 2-1 over Holland, mens Australien blev nummer tre.[4]

I 2013 blev det til endnu et EM-guld på græs for tyskerne, og samme år blev Hauke udnævnt som årets spiller af det internationale hockeyforbund.[5] I 2014 vandt de Champions Trophy, den hidtil seneste guldmedalje for Hauke, og året efter vandt de bronze ved indendørs-VM og sølv ved udendørs-EM. Det blev til bronze ved Champions Trophy i 2016,[2] kort inden OL 2016 i Rio de Janeiro. Her vandt Tyskland sin indledende pulje og derpå kvartfinalen mod New Zealand med 3-2. I semifinalen tabte de med 2-5 til Argentina, der efterfølgende vandt guld med sejr over Belgien, mens tyskerne vandt bronze med sejr over Holland efter straffeslag.[6]

I 2018 blev tyskerne nummer to ved indendørs-VM, og i 2021 vandt de sølv ved udendørs-EM.[2] Trods mindre gode resultater de seneste år var tyskerne stadig blandt favoritterne ved OL 2020 (afholdt i 2021) i Tokyo, men her måtte de nøjes med en fjerdeplads efter at have tabt semifinalen til Australien, der senere tabte finalen til Belgien, og nederlag i kampen om bronze til Indien.[7] Efter OL bekendtgjorde Hauke, at han indstillede sin landsholdskarriere.[8]

Øvrig karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Hauke har ud over sin aktive karriere i hockey også siden 2013 været involveret i fodboldklubben Hamburger SV, hvor han først arbejdede i presseafdelingen og fra 2016 som holdmanager.[9]

I 2019 trådte han ind i familiefirmaet Kurt E.F.W. Hauke KG som salgsdirektør.[10]

  1. ^ a b Hauke, Tobias, fih.ch, hentet 19. november 2021
  2. ^ a b c d e Tobias Hauke (tysk), hockey.de, arkiveret fra originalen 19. november 2021, hentet 19. november 2021
  3. ^ Hockey, Men, olympedia.org, hentet 19. november 2021
  4. ^ Hockey, Men, olympedia.org, hentet 19. november 2021
  5. ^ Germany’s Tobias Hauke crowned men’s FIH Player of the Year, fih.ch, 18. januar 2014
  6. ^ Hockey, Men, olympedia.org, hentet 19. november 2021
  7. ^ Hockey, Men, olympedia.org, hentet 19. november 2021
  8. ^ Retirements & coaching switches dominate post-Tokyo 2020, fih.ch, 9. september 2021, hentet 19. november 2021
  9. ^ "Gisdols Paukenschlag: Sakai neuer HSV-Kapitän", Kicker (tysk), 17. november 2016, hentet 19. november 2021
  10. ^ The Company, hauke.com, arkiveret fra originalen 19. november 2021, hentet 19. november 2021

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]