Spring til indhold

Titusbuen

Koordinater: 41°53′26.5812″N 12°29′18.906″Ø / 41.890717000°N 12.48858500°Ø / 41.890717000; 12.48858500
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Titusbuen
Titusbuen, der viser "Jerusalems Bytte" i relief på indersiden af triumfbuen.
Titusbuen ligger i Rom
Titusbuen
Titusbuen
Placering af Titusbuen i Rom
BeliggenhedRegio X Palatium
Koordinater41°53′26.5812″N 12°29′18.906″Ø / 41.890717000°N 12.48858500°Ø / 41.890717000; 12.48858500
TypeTriumfbue
Historie
Opført afDomitian
Opførtca. 81 e.Kr.


Titusbuen (Italiensk: Arco di Tito; Latin: Arcus Tītī) er en triumfbue fra det 1. århundrede e.Kr., beliggende på Via Sacra, Rom – beliggende lige sydøst for Forum Romanum. I dag er det en af de første strukturer man møder, når man går fra Colosseum op ad Via Sacra og ind på det aflukket område, som omfatter Forum Romanum.

Triumfbuen blev bygget i ca. 81 e.Kr. af kejser Domitian kort efter sin ældre bror Titus' død. Den blev bygget for at mindes Titus' officielle guddommeliggørelse eller consecratio, samt Titus' sejr (sammen med deres far, Vespasian), over det jødiske oprør i Judæa.[1]

Triumfbuen indeholder paneler, der skildrer triumftoget, der blev fejret i 71 e.Kr. efter den romerske sejr, der kulminerede med Jerusalems fald,[1] og giver et af de få nutidige afbildninger af artefakter fra Herodes' tempel. Selvom panelerne ikke eksplicit er angivet som illustrationer af denne begivenhed, er de tæt forbundet med fortællingen om den romerske procession, der blev beskrevet et årti tidligere i Josephus' Den Jødiske Krig.[2][3]

Det blev et symbol på den jødiske diaspora, og menorah'en afbildet på triumfbuen tjente som forbillede for den menorah, der blev brugt som staten Israels emblem.[4]

Triumfbuen har fungeret som den generelle model for mange triumfbuer opført siden 1500-tallet. Det er inspirationen til Triumfbuen i Paris.[5] Den har en vigtig plads i kunsthistorien, idet den er fokus for Franz Wickhoffs påskønnelse af romersk kunst i modsætning til den dengang fremherskende opfattelse.[6]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Baseret på stilen med de skulpturelle detaljer, kan Domitians foretrukne arkitekt Rabirius (der nogle gange også tilskrives Colosseum) muligvis have opført buen. Uden samtidige dokumenter betragtes tilskrivninger af romerske bygninger på baggrund af stil dog som værende usikker.[7] Broderen og efterfølgeren til Titus – Domitian – byggede triumfbuen på trods af, at han blev beskrevet som hadefuld overfor Titus af Dio Cassius.[8]

I løbet af middelalderen tilføjede Frangipani-familien en anden etage til hvælvingen og omdannede den til et befæstet tårn.[9] Der er stadig synlige spor af bjælkehuller fra byggeriet i panelerne.[10] Et kammer blev bygget i den øverste halvdel, og vejen blev sænket for at blotlægge travertinfundamenterne.

Pave Paul IV (1555-1559), som etablerede det romerske ghettoområde i bullen Cum nimis absurdum, gjorde triumfbuen til stedet for en årlig troskabsed, hvor de ældste jøder blev tvunget til at kysse fødderne på hver ny-kronet pave.[11]

Det var en af de første bygninger , der gennemgik en moderne restaurering. Dette startede med Raffaele Stern i 1817 og fortsatte med Valadier under Pius VII i 1821, hvor der kom nye kapitæler og travertinmurværk, som kan skelnes fra den oprindelige marmor. Restaureringen blev en model for området omkring Porta Pia.[9][12]

På en ukendt tidspunkt blev der af Roms overrabbinat pålagt et lokalt forbud mod, at jøder gik under triumfbuen. Dette blev ophævet ved grundlæggelsen af staten Israel i 1947, og ved en Hanukkah-begivenhed i 1997 blev ændringen offentliggjort.[13][14][15] Triumfuen blev aldrig nævnt i rabbinsk litteratur.

Galleri

[redigér | rediger kildetekst]
  • Afbilledning fra 1839 af Constantin Hansen
    Afbilledning fra 1839 af Constantin Hansen
  • Afbilledning fra ca. 1740 af Giovanni Paolo Panini
    Afbilledning fra ca. 1740 af Giovanni Paolo Panini
  • Afbilledning fra 1744 af Canaletto
    Afbilledning fra 1744 af Canaletto
  • Afbilledning fra 1748-74 af Giovanni Battista Piranesi
    Afbilledning fra 1748-74 af Giovanni Battista Piranesi

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b "The Arch of Titus". exhibitions.kelsey.lsa.umich.edu. Arkiveret fra originalen 2017-11-05. Hentet 2017-07-06.
  2. ^ Rocca, Samuele (2021-06-14). "Flavius Josephus and the Arch of Titus: Commemorating the Jewish War in Word and Stone". The Arch of Titus. BRILL. s. 43-54. doi:10.1163/9789004447790_006. ISBN 9789004447790. Arkiveret fra originalen 2023-03-26. Hentet 2022-12-31.
  3. ^ DesRosiers, Nathaniel (2019-09-01). "Another Temple, Another Vessel: Josephus, the Arch of Titus, and Roman Triumphal Propaganda". Near Eastern Archaeology. University of Chicago Press. 82 (3): 140-147. doi:10.1086/704960. ISSN 1094-2076. S2CID 204473434.
  4. ^ Mishory, Alec. "Israel National Symbols: The State Emblem". Jewish Virtual Library. Arkiveret fra originalen 2014-07-17. Hentet 2014-07-30.
  5. ^ Diana Rowell (23. august 2012). Paris: The 'New Rome' of Napoleon I. Bloomsbury Publishing. s. 43–. ISBN 978-1-4411-2883-6.
  6. ^ Holloway, R. Ross. “SOME REMARKS ON THE ARCH OF TITUS.” L’Antiquité Classique, vol. 56, 1987, pp. 185. JSTOR, http://www.jstor.org/stable/41656878 Arkiveret 2022-12-31 hos Wayback Machine. Accessed 31 Dec. 2022.
  7. ^ Triumphal Arch of Titus (engelsk), arkiveret fra originalen 2023-09-05, hentet 2023-09-05
  8. ^ "Cassius Dio — Epitome of Book 67". Arkiveret fra originalen 2020-06-06. Hentet 2022-06-04.
  9. ^ a b A Let's Go City Guide: Rome, p. 76, Vedran Lekić, 2004; ISBN 1-4050-3329-0.
  10. ^ De la Croix, Horst; Tansey, Richard G. (1991). Gardner's Art Through the Ages (9th udgave). Thomson/Wadsworth. s. 232. ISBN 0-15-503769-2.
  11. ^ Stille, Alexander (2005). Jews in Italy under Fascist and Nazi rule, 1922-1945. Cambridge University Press. s. 24. ISBN 978-0-521-84101-6.
  12. ^ The Buildings of Europe: Rome, page 33, Christopher Woodward, 1995; ISBN 0-7190-4032-9.
  13. ^ Sotto l' arco di Tito la festa degli ebrei Arkiveret 2018-11-29 hos Wayback Machine, la Repubblica, 23 December 1997. Accessed 27 July 2019.
  14. ^ Festa di Channoukà Arkiveret 2018-11-29 hos Wayback Machine: Celebrazione dei 50 anni dello Stato d'Israele presso l'Arco di Tito alla presenza delle autorità e della Comunità israelitica romana. On Radio Radicale website, 23 December 1997. Accessed 27 July 2019.
  15. ^ Morton Satin, a division director at the Food and Agriculture Organization published an article in The Forward, stating that he had successfully "stirred up had triggered considerable deliberation within Rome's Jewish community" for a public end to the ban: Satin, Morton (2013-12-01). "One Man's Campaign Against the Arch of Titus — and How It Changed Italy's Jews". The Forward. Arkiveret fra originalen 2014-12-24. Hentet 2014-07-30. According to an ancient ban placed on the monument by Rome's Jewish authorities, once a Jewish person walks under the arch, he or she can no longer be considered a Jew... the chief rabbi of Rome had told the Israeli Embassy that the original ban was no longer valid, since an independent State of Israel had been established. Unfortunately, no one who knew about the ban had ever been informed of its abrogation!

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • R. Ross Holloway. "Some Remarks on the Arch of Titus". L'antiquité classique. 56 (1987) pp. 183–191.
  • M. Pfanner. Der Titusbogen. Mainz: P. von Zabern, 1983.
  • L. Roman. "Martial and the City of Rome". The Journal of Roman Studies 100 (2010) pp. 1–30.
[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Titusbuen&oldid=11897055"