Spring til indhold

Tingatinga

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tingatinga-inspireret maleri fra Tanzania.
Tingatinga-kunst med giraffer, impalaer og fugle.

Tingatinga (også kaldet Tinga-tinga eller Tinga Tinga) er en naivistisk malestil, der blev udviklet i anden halvdel at det 20. århundrede i området omkring Dar es Salaam i Tanzania, og senere spredte sig til det meste af Østafrika. Tingatinga-stilen dominerer i kunst der sælges til turister i Tanzania, Kenya og omkringliggende lande.[1] Genren er opkaldt efter sin grundlægger, den tanzanianske maler Edward-Saidi Tingatinga.[2]

Tingatinga-kunst males traditionelt med skinnende og stærkt mættede farver, ofte fra cykelmaling, og direkte på masonitplader. Stilen er tilpasset et marked bestående af turister; billederne er små, så de let kan transporteres og med letgenkendelige afrikanske motiver; fx landsbyliv, giraffer, elefanter og andre vilde dyr. Tingatinga billeder er derfor ofte blevet kaldt ”luthavnsbilleder”.[1] Stilen kan kaldes naiv og karikeret, og rummer også humor og sarkasme.

Tingatinga-kunstnere i Østafrika er organiseret i The Tingatinga Arts Cooperative Society.[2]

Anden inspiration

[redigér | rediger kildetekst]

Tinga Tinga Tales var navnet på et kenyansk/britisk animations børneprogram, der inspireret af tingatinga-kunst skildrede afrikanske sagn, og blev vist i 52 afsnit i BBC (CBeebies kanalen) fra februar 2010.[3]

  1. ^ a b "Exploring the Tingatinga Art Movement in Tanzania". Arkiveret fra originalen 17. juli 2014. Hentet 16. december 2021.
  2. ^ a b The Tingatinga Arts Cooperative Society. Tingatinga Art. Hentet 16. december 2021.
  3. ^ Gibson, Owen (26. juni 2008). "BBC to tell children why giraffes have long necks in Tinga Tinga Tales". The Guardian/. Arkiveret fra originalen 14. november 2012. Hentet 16. december 2021.