Spring til indhold

Tilbagevendende elementer i Olsen-banden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Velbekomme! Reproduktion af tilbagevendende madkasse fra Olsen-bandens univers

Der er tilbagevendende elementer i Olsen-banden, der med næsten 100 % sikkerhed gentages i alle filmene om Olsen-banden og derfor bemærkes og huskes af det brede publikum: Kjelds "Jeg ska' nok", Egons fængsling, den flagviftende bande ved løsladelsen, Egons hårde verbale personangreb; Yvonnes svar på tiltale, Bennys "Skide godt" &c. De elementer, der er med til at gøre Olsen-banden til Olsen-banden.

Men efterhånden som Olsen-banden blev til flere film, begyndte også noget, der kan karakteriseres som en sport i at bringe bandens personer i situationer, der gjorde det muligt for skaberne at lade dem gentage replikker eller elementer af tidligere scener, enkelte gange ordret, ofte med en variation ved at lade personerne overtage hinandens signatur-replikker eller tirader fra tidligere film evt. krydret med status-skift, som det kendes fx fra teatersport.

Nedenstående er på ingen måde[a] komplet og er kun tænkt som en hjælp til at gennemskue, hvornår hvad sker, hvor i filmene. Derfor gælder følgende for hele artiklen:

Gentagelse fremmer (ikke nødvendigvis) forståelsen

[redigér | rediger kildetekst]

Det er et spørgsmål, om det skyldtes bevidst humor fra skabernes side i form af gentagelsen som komisk virkemiddel eller fordi serien efterhånden havde udforsket alle tænkelige måder at gennemføre kup på eller måske kombinationer af begge. Effekten af, at publikum forventer, at der kommer en gentagelse, der så alligevel udebliver, eller i stedet kommer fra en uventet kant, skal heller ikke undervurderes.

Uforudsigelig gentagelse af elementer har samtidig den (heldige) bivirkning, at det gør det sværere for publikum helt at huske, hvad der sker, i hvilke af filmene og har måske på den måde været med til at holde serien interessant, selv efter flere fremvisninger.

Gentagelserne af elementer begrænsede sig ikke til Olsen-bandeserien, men dukkede op eller var tidligere brugt i andre af Balling og Bahs' værker, fx Sommer i Tyrol (musik i gyngestol-scenen i Olsen-banden deruda' og Lily Weidings kjole i Olsen-bandens sidste bedrifter), Martha (2. maskinmester Alfs "jeg ska' nok", Sprogøe/Bundgaard/Reichhardt/Grunwalds Når fjordene blåner[1] gentages af Opsahl/Holm/Byhrings norske turister i Olsen-bandens sidste bedrifter), Slå først, Frede! (sprængning af træbygninger og musik), Huset på Christianshavn og Ballade på Christianshavn (referencer til navnet i Olsen-banden går amok, personer, Rikke og Tue, med samme udseende i Olsen-banden på sporet, indbrud fører til brandalarm i Olsen-banden ser rødt og Ballade på Christianshavn), Anthonsen (forsikringsselskabet Høje Nord fra Olsen-bandens flugt over plankeværket og Olsen-banden over alle bjerge, Anthonsens bemærkning om, at man ikke kan åbne pengeskabe med stetoskop[2].

Særligt skal fremhæves Huset på Christianshavn afsnit 80 Hvad fatter gør fra 1977, der hverken har Balling eller Bahs på rulleteksterne, men både forfatter Finn Karlsson og instruktør Tom Hedegaard havde begge arbejdet på flere bande-film. Afsnittet er et veritabelt katalog over de tilbagevendende elementer i Olsen-banden: Ødelagt køretøj[3], Larsen som Feddersen fra Skattevæsenet (som en deus ex machina fra slutningen af Olsen-banden på sporet)[4], Dagmar Hammerstedt har en plan[5]; "Bøffen" (Ove Verner Hansen) og "Brian" (hurtigtskydende 25-øres bodyguard fra Olsen-banden på Sporet) (Søren Steen/"Mr. Action") bærer Olsen (flyttemand), der anakronistisk spjætter med benene[6], Franz Jäger Berlin-skab[7], "Tage røven"[8] og "Det er skide godt Egon [Hansen -red.]!"[9].

"Jeg ska' nok!" De måske oftest fremsagte tre ord i hele filmserien er Kjelds verbale signatur, der kun lejlighedsvis lånes ud til andre.

  • Olsen-banden[10]: Kjeld siger replikken for 1. gang[b]
  • Olsen-bandens sidste bedrifter[11]: Egon siger replikken, da stavbevæbnet Kjeld i Børsen mander sig op over for ham[c] i filmens slutspil
  • Olsen-bandens ser rødt[12]: Kjeld siger replikken under fingeret indbrud i Løvenvolds palæ, Skt. Annæ Plads
  • Olsen-banden på sporet[13] Børge siger nærmest replikken med et "Så vil jeg godt. For din skyld" i samtale med Egon om håret, hvortil Egon svarer: "Tak, Børge"
  • Olsen-banden overgiver sig aldrig[14]: Benny fremstammer et "J..jeg ska' nok", på Kjelds spørsmål "... og hva' hva' med Magasin. Og Yvonne. Og, og med den lille ny Kjeld?" da Bøffen og Hallandsen (civiløkonom, ikke H.C.) kører afsted fra Børsen med Egon til sprængning.

"Farvel, for evigt!!"

  • Olsen-banden på sporet[15]: Egon efter første, mislykkede forsøg med gods(boks)vognen og ophedet efterkritik hos Jensen's i Valby
  • Olsen-banden over alle bjerge[16]: Yvonnes seddel fæstnet til bordet med en kniv ("P.S. Jeg er hos min søster")

"Min stol! Min sofa! (...)"

  • Olsen-bandens store kup[17]: Kjeld, da han ser resultatet af besøget fra Knægten og hans springkniv
  • Olsen-bandens sidste bedrifter[18]: "... hva' i alverden!" Kjeld, da han kommer hjem, mens de af Yvonne solgte møbler bæres ud

"Det havde De nok ikke regnet med, hva'?!" Tilfredsstillelse af Egons behov for at understrege, at han ikke er en lille lus

  • Olsen-bandens sidste bedrifter[19]: Egon på Børsen med souvenirs i tasken[d]
  • Olsen-banden overgiver sig aldrig[20]: Egon på Børsen med EMCA-dokumenterne[d]
  • Nonverbalt: Egon på Langebro i Olsen-banden over alle bjerge. Se kup under transport.

"Skidegodt, Egon!" Bennys signatureplik kan varieres (fx skidesmart), men andre byder også ind:

  • Olsen-banden på sporet: Den lettere berusede Yvonne bifalder under dansk morgenmadsscenen i Casa Olsen Bennys forslag om at investestere byttet fremfor at gemme det væk i en kuffert med et: "Det er skidegodt, Benny!"
  • Olsen-banden på sporet[21]: Egon (spontan begejstring): "Ja, det er rigtigt! Det er godt Benny!" da Benny har løsningen på politiets tilkoblede udflugsvogn.

"Hvad gør vi? Hvad gør vi?" - "Vi må efter dem!" / "Vi må væk!" - "Jeg vil hjem" / "Skal vi hjem nu?" "Nej, vi skal ikke hjem! Vi skal videre!" Når der sker noget uventet, fx hvis politiet dukker op, eller hvis Egon bortføres af Bøffen, har banden en tendens til at blive handlingslammet. Takket være Kjelds kroniske frygt, der med usvigelig sikkerhed fremprovokerer et panisk: "Hvad gør vi? Hvad gør vi?", vækkes resten af banden af trancen og Benny vil fx kvittere med et: "Vi må efter ham". Kjeld mister også ofte modet eller er træt og vil hjem, mens Egon vil videre. Disse elementer varieres ved at lade bandemedlemmerne bytte replikker og roller i situationen.

  • Olsen-banden på sporet[22]: Egon efter Hanomag'en er brudt sammen og politiet dukker op: "Vi må væk"
  • Olsen-banden på sporet[23]: Egon er gået (for evigt) og politiet dukker op hos Jensen's. Benny: "For fa'en, vi må væk!" Kjeld: "Hva'gørvi?Hva'gørvi?" Benny: "Bag, bag, bagdøren!"
  • Olsen-banden deruda'[24]: Kjeld, efter Mester Hansen har snuppet kuffert og Egon: "Vi må efter dem!"
  • Olsen-banden går i krig[25]: Egon gasforgiftes. Benny: "Nej! Hold da kæft, (han) ta'r sgu' gas på Egon! Hva' gør vi? Kjeld: "Ja, hva' gør vi?" Benny: "Jeg har det."
  • Olsen-banden går i krig[26]: Egon i lort til halsen overfor Ørstedsværket. Kjeld: "Jeg kan ikke mere ... Jeg er sulten ... Jeg vil hjem"
  • Olsen-banden overgiver sig aldrig[27]: Benny, da indbruddet hos P&J mislykkes: "... fa'en! De kommer! Og Politiet! Hva' gør vi?" Kjeld: "Vi må væk!"
  • Olsen-bandens flugt over plankeværket[28]: Hallandsen fra Høje Nord efter kuppet fra Valby-Bilens taxa på vejen til lufthavnen: "Hurtigt... vi må efter dem!"
  • Olsen-bandens sidste stik[29]: Kjeld, da kufferten med planerne er hentet fra skabet: "Så ska' vi ikke mere, vel?" Egon: "Nej, nu skal vi bare hjem."

"Egon er nok druknet/slået ihjel"

  • Olsen-banden går amok[30]: Benny (til Harry, der apatisk ligger i sin seng): "Egon! Har du set ham? Har du set ham?" Harry: "Nåeh, nåh ham! Nja, han sejlede med jollen. Han er nok druknet!"
  • Olsen-banden på sporet[31]: Benny (får øje på Bøffen ved Godsbanegården): "Hold da op! Det er ham igen! Det dumme svin! Hva' fa'en er han ude på? " Kjeld: "Han har nok slået Egon ihjel. Så kan vi lige så godt opgive det!"

"Jeg ved lige præcis, hvordan!" Bøffens standardreplik, når han bliver bedt om at få Egon til at forsvinde og blive helt væk lånes af Egon, før han i Olsen-bandens flugt over plankeværket tager ind til Høje Nord for bruge MAC-dokumenterne til at presse 5 millioner ud af Bang-Johansen. Egon: "Bare rolig! Denne gang kan det ikke gå galt. Jeg ved LIGE præcis, hvordan!"[32] Egon gentager lånet i Olsen-bandens sidste stik i samtale med departementschefen: "... Jeg har en plan og ved præcis hvordan!"[33]

Byttet lander hårdt på Bennys fod

[redigér | rediger kildetekst]
  • Olsen-banden[34]; foden mases på soklen under Kejseropsatsens montre, der sendes ned, da alarmen udløses
  • Olsen-banden på sporet[35]: Kasse med guldbarrer under omladning fra boksvogn til lastbil

Indbrud med glarmesterdiamant, tape og rundt hul

[redigér | rediger kildetekst]
  • Olsen-banden[36]: Tobaksforretning, uventet resultat
  • Olsen-banden går amok[37]: Harrys diabolske gave-kup til Egon, kuppet mod Købmand Kvist (udtrækning af rude med sugekop)
  • Olsen-bandens ser rødt[38]: Fingeret indbrud i Løvenvolds palæ, Skt. Annae Pl. (høres kun)
  • Olsen-banden overgiver sig aldrig[39]: Før-rulletekstkuppet hos (tidl. Valdemar, nu Jan) Petersen & Johansson (kun rundt hul og tilhørende glas-cirkel hængende i tape vises)

I "Balling/Bahs/Nordisk film-universet": Huset på Christianshavn afs. 77 fra 1977 Kammertonen har fru Hammerstedt "lånt" glarmesterdiamant og -sugekop fra Larsens værtøjskuffert til supermarkedets vindue mod gården.[40] I samme afsnit ses stetoskop i Larsens kuffert og i brug af Olsen (flyttemanden) på klædeskab (ikke penge-) med låsen i baglås.[41]Samme afsnits kammertrio[e] minder om noget, der ses i en senere tv-serie.

Frakobling af alarm med barberskum

[redigér | rediger kildetekst]
  • Olsen-banden går amok[43]: Franz Jäger i Palads Teatret, saboteret af Dynamit-Harry
  • Olsen-banden går i krig[44]: Bennys af Egon saboterede kup hos P&J
  • Olsen-bandens sidste stik[45]: Snor-alarmen til K.A. Jensen udløses med en saks

I "Balling/Bahs/Nordisk film-universet": Samme type alarm bruges hos "urmageren i Dannebrogsgade" (filmet på Valby Langgade/Bykildevej) i Huset på Christianshavn afs. 51: Larsens mareridt fra 1974. Larsen klipper ledningsforbindelsen og bruger ikke barberskum, men bryder skabets kombination med stetoskop![46]

Adgang til byttet gennem kloak

[redigér | rediger kildetekst]
  • Olsen-banden[47]: Busskilt må oversaves og hul skal sprænges for at give adgang til Kejseropsatsens sikringsskakt
  • Olsen-banden på spanden[48]: Gangsternes frømænd svømmer ind i kloak fra gummibåd i havnen og klatrer op gennem mandehul for at nå frem til bagsiden af Nationalbankens boksanlæg
  • Olsen-bandens store kup[49]: Egon går gennem kloak og kommer op gennem mandehul, lige under hullet i bunden af bankens perfekt placerede pansrede pengetransport
  • Olsen-banden går amok[50]: Adgang gennem den gamle kloak under anløbsbroen fra Christianshavns Kanal, op gennem mandehul i korridoren i H.C. Hallandsens fryselager
  • Olsen-banden deruda'[51]: Adgang gennem nedlagt kloak i før-rulletekstkuppet (virksomheden med det første skab med differentialmekanisme, logaritmisk opbygget talsystem og zonetal)
  • Olsen-banden på spanden[52]: Kjeld i drag som den unge pige, der skal "redde" sengen i cellokasse-kuppet på Hotel Europa, bevogtet af livvagter (gangstere)
  • Olsen-bandens flugt over plankeværket[53]: Egon i drag, to gange! I kuppet på Hotel Scandinavia. Rød kuffert er bevogtet af livvagter (KBG)

Frakobling af alarm baseret på fotoceller ved hjælp af legetøj

[redigér | rediger kildetekst]
  • Olsen-banden går amok[54]: Egon fjernstyrer kampvogn til at beskyde alarmens afbryderknap med majskerner(?)
  • Olsen-banden går i krig[55]: Nikkedukke (træk op-kanin) tøjret til sejlgarn, beskriver en halvcirkelbue og giver alarmens afbryderknap et dyt med snuden (Bennys kup hos P&J)
  • Olsen-banden overgiver sig aldrig[56]: Avanceret apparat bygget af Lego Technic bruges til at dreje vridergreb og åbne dør indefra hos P&J, ikke til at frakoble alarm
  • Olsen-bandens sidste stik[57]: "Ulven kommer"-blødgøring af sikkerhedsberedskabet i SDA med gentagne alarmer udløst med sæbebobler. Der bruges en nøgle til sæbevandet, så ikke egentligt legetøj
  • I "Balling/Bahs/Nordisk film-universet": Huset på Christianshavn afs. 66 fra 1975, Larsens arv benytter Larsen en Schäffnerklo, et specialværktøj til, gennem et boret hul, at nå ind på den anden side af en dør og frakoble en alarm[58][f]

Kup under transport

[redigér | rediger kildetekst]

Endog mange af bandens kup er en variation over at slå til og snuppe byttet, mens det transporteres fra et sted til et andet. Disse kup består overordnet af del-elementerne: Afspærring/blokering, afledning, forklædning/camouflage, sikring af flugtvej og engang imellem også forpurring, hvis kuppet mislykkes.

  • Olsen-banden på spanden. Objekt: Cellokassen i lufthavnen. Forklædning: Uniformer fra K.O.R.S. giver uhindret adgang til alt!
  • Olsen-banden i Jylland. Udført af: Mads Femøre Madsen og Betterøv. Objekt: Banden. Og byttet. Bandens flugt til lufthavnen i Mads Femøres Toyota forpurres af (en formodentlig planlagt) tørkørsel og belejlig afhentning med Betterøvs kranvogn.
  • Olsen-bandens store kup. Objekt: Pengesedler fra pengetransport. Blokering og afledning-i: Andemor med ællinger. Blokering og afledning-ii: Pølsevogn med fingeret tørkørsel. Metode og camouflage: Forberedt hul i bunden af pansret bil. Adgangsvej: Gennem kloak.
  • Olsen-bandens store kup[59]. Objekt: Kufferten med bandens bytte fra Kongens bankboks. Blokering: Egon låser døren på K.B. Mortensens patruljevogn, mens politiet henter kufferten i boksen. Afledning: Mortensen må stille kufferten fra sig, mens han leder efter bilnøglen. Egon udskifter kufferten[23]
  • Olsen-banden går amok. Objekt: Kjeld og Benny. Opgave: Kompliceret 3-trins fritagelse fra fangetransport i Ingerslevsgade mellem Politigården og Vestre fængsel. Udført af: Egon og Børge. Blokering/camouflage/afledning: Massivt politiopbud hidkaldt af falsk flugtmelding fra kapret politiradio, "ulven kommer"-blødgøring af fangetransportens personale, frakobling af smæklås i fangetransportens dør, manuel manipulation af lyssignal
  • Olsen-bandens sidste bedrifter. Objekt: Bedford-diamanterne fra kuffert i sikret varebil. Blokering: Knippelsbro åbner for højt rigget båd. Afledning/Camouflage/flugtvej: KS linie 2-bus
  • Olsen-bandens sidste bedrifter. Improviseret kup/redningsaktion. Objekt: Egon med fødderne faststøbt i cement. Blokering-i: Benny afbryder strømmen til kranen. Blokering-ii og afledning: Kjeld går bare til Bøffen.
  • Olsen-banden på sporet. Objekt: Franz Jäger pansret gods(boks)vogn 1. forsøg: Afledning/forklædning: Overrumpling ved tidligt fremmøde og kasketternes indbyggede autoritet
  • Olsen-banden på sporet. Franz Jäger pansret gods(boks)vogn 2. forsøg: Blokering: Manuel manipulation af signal. Improviseret afledning: Politifolkene i udflugtsvognen er allerede rigeligt uopmærksomme og parkeres på Station Hof
  • Olsen-banden ser rødt. Objekt: Financieringskup; taske med pornodirektør Hallandsens (ikke H.C.) natindtægt. Blokering: Fingeret elfejl i "lånt" taxa; motorstop og ingen radio til at tilkalde anden vogn. Afledning: Offers mangel på tid og telefonopkald fra telefonboks
  • Olsen-banden deruda'. Objekt: Hallandsens (sandsynligvis H.C., ham fra Olsen-Banden går amok var vist ikke helt død alligevel) kuffert med smørpukkelpenge. Fra: Lejet limousine. Blokering: Tørkørsel efter nøje afmålt benzinaftapning. Afledning: Massivt politiopbud hidkaldt af fingeret bankrøveri
  • Olsen-banden deruda'. Udført af: Mester Hansen og Bøffen. Objekt: Samme kuffert i bandens varetægt. Og Egon (bonusgevinst). Fra: Bennys bil hhv. Valby Langgade. Blokering og afledning-i: Benzinaftapning. Afledning-ii: Kufferten fjernes fra Bennys bil, Egon løber efter den
  • Olsen-banden går i krig. Objekt: Rød kuffert med mikrofilm-betalingen fra den sorte barons fly. Forklædning: Fly-rangering/parkeringsmedarbejder-uniform. Blokering: Punktering af flys fordæk midt i jetflys taxirute. Afledning: Stress fra flypersonale fra pushback traktor og påhægtet jetfly. Flugtbil: Follow-me folkevogn.
  • Olsen-banden går i krig. Objekt: Lille sort kuffert med mikrofilmen og nøglen til Nyrop-pengeskabet. Afledning-i: Fotografering af Absalons statue. Forpurring: Baronen er for hurtig for Kjeld. Afledning-ii: Fotografering af Den lille havfrue. Forpurring: Person flytter kufferten for at sidde på bænken den ligger på og baronen "er meget hurtig". Afledning-iii: Kikkert og Bennys historie om "Badezimmer von das Königin ... splitternackt!"
  • Olsen-banden overgiver sig aldrig. Objekt: Kuffert med EMCA-dokumenter fra limousines bagagerum. Blokering og afledning: Tabt læs fra æblekærre. Metode/afledning/afvæbning: Gaffeltruck, altan, dimsen
  • Olsen-bandens flugt over plankeværket. Objekt: Høje Nord-Hallandsens (ikke H.C.) kuffert. Blokering: Bennys bil afskærer vejen for taxa. Afledning: Spørge om vej til Eremitageslottet, fingerede startproblemer, anmodning om et skub. Flugtsikring: Dæk tømmes for luft
  • Olsen-bandens flugt over plankeværket[60]. Objekt: Hallandsens kuffert igen. Blokering-i/forklædning: Kjeld som nordmand med "fundet" kuvert. Blokering-ii/afledning: Egon binder Hallandsens snørebånd op, Kjeld ombytter frakker, mens sko bindes. Blokering-iii/afledning: Hallandsens nye frakke udløser alarm i sikkerhedskontrollen.
  • Olsen-bandens over alle bjerge. Objekt: Bang-Johansens røde kuffert med MAC-dokumenterne på vej til SAS-hotellet. Blokering af Langebro med kittel, kasket, stakit. Afledning: Stetoskop, talkum. Metode: Belysningsvæsenets skylift til bagagerum. Primær forpurring: Egons trang til at række tunge (ego og hævntørst), sekundært: Afholdskro

Dimsen og fødselstangen

[redigér | rediger kildetekst]

Bennys dims, der primært kan bruges til at manipulere automater og dørlåse introduceredes i Olsen-banden i Jylland, hvor han brugte den til at hæve kontanter fra en automat med tobaksvarer[61] Fødselstangen, som Egon må bruge til en improviseret åbning af lugen på en kampvogn i Olsen-banden overgiver sig aldrig har aner der går helt tilbage til Olsen-banden, hvor Benny bruger en fødselstang som øloplukker[62] i "kontoret" over stamværtshuset Hamlet, der også huser et gammeldags instrumentskab og som måske forklarer, hvor Kjelds jordemodertaske kommer fra.

Den blå madkasse

[redigér | rediger kildetekst]

Den blå madkasse med teksten "Velbekomme" med guldbogstaver på skrå hen over låget optrådte første gang i Olsen-banden på spanden, som en subtil hilsen til filmen Tænk på et tal, der havde premiere tidligere samme år. De efterfølgende gensyn med kassen kan være bevidst fra skabernes side, eller måske bare skyldes, at det var en meget populær madkasse.

  • Olsen-banden på spanden[63]. Sparekassekasserers kasse
  • Olsen-banden på spanden[64]. Egons madkasse på Scan Toys, som Kjeld og derefter Benny får lov at bære
  • Olsen-banden går amok[65]. Nej: Den Morten Korch, Manden på Svanegården-læsende nattevagt (Arthur Jensen) i forsikringsselskabet Trofast har en hvid madkasse af plastik med rødt låg.
  • Olsen-banden går amok[66]. Politiets observationspost overfor "Huset på Christianshavn", madkasse tilhørende betjent (Langberg)
  • Olsen-bandens sidste bedrifter[67]: Nej, linie 2-chaufførens kasse i Gladsaxevej-sløjfen er af plastik
  • Olsen-banden på sporet[68]: Ingen madkasse, men Kjelds smukke knagerække til DSB's kantine har påskriften: "Velbekomme!"
  • Et isoleret tilfælde[69]: Superfos-nattevagtens (Arthur Jensen) madkasse
  • Olsen-banden går i krig[70]: Nej, P&J-nattevagtens madkasse er blankt metal, flad og rektangulær i formen[g]
  • Olsen-banden går i krig[71]: Nej, arkivpersonalets madkasse er af helt anden kaliber, men afledningen beslægtet med Et isoleret tilfælde og tidl. kup i P&J: Der skal hentes tilbehør til maden

I "Balling/Bahs/Nordisk film-universet": Huset på Christianshavn afs. 16 fra 1971, Panikalderen[72]. Midaldrende kondiløber i rød træningsdragt åbner sin medbragte, blå madkasse for indtagelse af frokost med øl og snaps fra/på traktørsted

Den røde kuffert

[redigér | rediger kildetekst]
  • Er en sort attachétaske i Olsen-banden går amok[73]
  • Er tre kufferter i Olsen-bandens sidste bedrifter
  • Er to kufferter, en brun og en lille sort, i Olsen-banden går i krig

Et spørgsmål om kasketter

[redigér | rediger kildetekst]

Man diskuterer ikke med en person, der er iført kasket, så banden udnytter ofte kasketternes indbyggede autoritet for at kunne gennemføre sine kup. Egon refererer til fænomenet direkte i Olsen-banden på sporet, som metoden til at kunne kapre Multi Scans pansrede boksvogn.[74] Af andre kasketter med varierende grad af indbygget autoritet kan nævnes Banani cykelkasketten båret af manden fra biludlejningen (Ernst Meyer), der genkender den forklædte Hallandsen og den kommunale P-kasket båret af den pensionsmodne, men særdeles observante parkometertømmer (Arthur Jensen) i Olsen-banden deruda', samt Kjeld og Bennys umage renovationsarbejderkasketter i Olsen-banden går i krig.[75]

  • Olsen-banden på spanden: Banden er ansat i K.O.R.S, er iført institutionens uniformer og kasketter og henter uhindret gangsternes cellokasse i lufthavnens bagagehåndtering[76]
  • Olsen-banden går amok: Egon og Benny kan med deres kasketter fra "gasværket" uden problemer få adgang til og koste rundt med de to betjente i Politiets uautoriserede observationsspost.[77]
  • Olsen-banden går amok: Kjeld og Bennys ølkusk-kasketter og ølbil lader dem passere Hallandsens vagter på vejen ind og Politiets afspærring på vejen ud fra "Huset på Christianshavn"[78]
  • Olsen-bandens sidste bedrifter: Benny låner KS bus-kasket[79] og Kjeld og Benny låner kasketter, uniformer og køretøj af Politiet og lever sig ind i rollen[80]
  • Olsen-banden på sporet: DSB-kasketter baner vejen for både Egon[81], Kjeld, Benny og Børge[82]
  • Olsen-banden ser rødt: Benny udnytter den "lånte" Volvo 144 fra Valby-bilen med tilhørende chaufførkasket for at gennemføre financieringskuppet mod pornodirektør Hallandsen[83].
  • Olsen-banden går i krig: I lufthavnen følger den sorte baron til punkt og prikke Egons mindste vink, idet han er iført overdimensionerede lufthavns "marshaller"-handsker og tilhørende -kasket.[84]
  • Olsen-banden over alle bjerge: Autoriteten i Kjelds havnevæsens-kittel, -stakit og -kasket presses til det yderste[85]

Følg pengene!

[redigér | rediger kildetekst]
  • Olsen-banden: Kejseropsatsen til en værdi af 12 millioner kr.[86] returneres af den retskafne Birger[87], måske mod findeløn, fx 10%[h]
  • Olsen-banden på spanden: Juvelerne sælges med Motzarellas hjælp, halvdelen af beløbet havner (formodentlig) i statskassen
  • Olsen-banden i Jylland: Mads Femøre Madsen tager guldet
  • Olsen-bandens store kup: Sonja (Damen, i Kongen og Knægten-terminologi) får den resterende del af de 4 millioner kr. og sin pels med i flyet kl. 17:20
  • Olsen-banden går amok: 6 millioner sorte kr.[88] fra H.C. Hallandsens pengeskab op i røg på Amagerforbrænding
  • Olsen-bandens sidste bedrifter: Kapitalindsprøjtningen (15 millioner US$ / 100 millioner kr. / 1 milliard pesetas) fra Abradan kommer med banden til Mallorca!
  • Olsen-banden på sporet: De resterende ca. 90 millioner kr. bliver til guldbarrer, der bliver til aktiemajoritet, der formodentlig til sidst ender i statskassen til delvis dækning af restskat og bøde
  • Olsen-banden ser rødt: Kapitalindsprøjtning 1,5 millioner kr.: Den hollandske betaling for Ming-vasen havner hos Fie og Børge[i]
  • Olsen-banden deruda': Den store bagmand (muligvis H.C.) Hallandsens investering på 10 millioner sorte US$ i den russiske smørhandel går 0% til Georg og 100% til nullermænd
  • Olsen-banden går i krig: Kapitalindsprøjtning på 10 millioner D-mark fra tyske investorer for Generalplanen havner i K.A. Jensens "pensionsfond" og formodentlig i Canada.
  • Olsen-banden overgiver sig aldrig: Ingen kontanter i omløb, men nogen aktionærer taber, mens andre vinder
  • Olsen-bandens flugt over plankeværket og over alle bjerge: Den ikke-fængslede del af banden får Høje Nord-Hallandsens 5 millioner kr.[j]
  • Olsen-bandens sidste stik: Ingen kontanter i omløb

Ødelæggelse, eksplosioner og sprængninger

[redigér | rediger kildetekst]

Ødelæggelse af træskure og barakker er en tradition, videreført fra slutningen af Slå først, Frede!. Derudover stod også køretøjer for skud og talrige olietønder på stativer måtte væltes og rulle, når køretøjer kom for tæt på. Special effects, der ikke var alt for dyre eller komplicerede at udføre, men med god valuta for pengene i form af komisk effekt. Mest spektakulær var måske "skorstenen på Superfos", der vælter som afslutning på en biljagt i Olsen-banden deruda'. Mens jagten går til Superfos' Glasuld-fabrik[k] på daværende Syrefabriksvej, der bruges i reklamefilmen Et isoleret tilfælde, brugte produktionen bortsprængningen af skorstenen på det gamle slagteri[l] i Køge, da det blev nedlagt 1976/1977.

  • Olsen-banden: Fint udsmykket telefonboks i træ (og dertil Mortensens patruljevogn) for enden af spor rammes af togvogn.[89]
  • Olsen-banden på spanden: Harrys skur/værksted - gennemkørt af spritbilist i Harrys folkevognsrugbrød, genopført og efterfølgende nitroglycerin-sprængning afværget.
  • Olsen-banden på spanden: Skur i grusgrav - sprængt til pindebrænde af glemt æske med dynamit
  • Olsen-banden i Jylland: Militærbarak - sprængt af, i underjordisk bunker, omstrejfende granat
  • Olsen-bandens store kup: Hytte ved lufthavnen - blæst omkuld af luftstrøm fra motorerne på lettende Jumbojet
  • Olsen-bandens sidste bedrifter: Skur på skrotplads - kollapset under styrkeprøve mellem Bøffen og Kjeld
  • Olsen-banden deruda': To skure på Superfos - gennemkørt af Georgs Citroën CX stationcar (og skorsten væltet)
  • Olsen-banden overgiver sig aldrig: Terrasse i grusgrav - sprængt af Bøffen, mens han selv står på den

Træbygninger og skure der blev skånet: Olsen-bandens store kup: Badeanstalten Helgoland og Dragehuset/Onkel Toms hytte[m]. Olsen-banden går amok: Harrys bolig med sundudsigt i Sundby. Olsen-banden på sporet: "Det gule palæ"[n]. Olsen-banden deruda': Mester Hansens bolig.

Ødelagte køretøjer

  • Olsen-banden: Patruljevogn påkøres af togvogn
  • Olsen-banden på spanden: Folkevognsrugbrød flækket af nedfaldende cellokasse
  • Olsen-banden i Jylland: Ricos (eller faktisk Karens) Porsche 356 knust under skrotpresse
  • Olsen-banden på sporet: Hanomag F35 lastbil knækket af overlæs. Ford Transit varebil kløvet og splintret af diesellokomotiv
  • Olsen-banden deruda': Citroën Type H varebil sprængt af helvedesmaskine. Citroën CX stationcar overklippet af faldende port

I "Balling/Bahs/Nordisk film-universet": I Rend mig i revolutionen (1970) mister en folkevognsboble forskærmen efter en påkørsel ved krydset Fiskedamsgade/Præstøgade. En herre (Hans Kristensen) rejser sig med overkroppen op gennem bilens åbne stoftag og råber: "Dumme svin! Hva' fa'en bilder du dig ind! Motorbølle!" efter modparten; en Citroën H varebil.[90][o] Scenen gentager sig i Olsen-banden deruda', hvor forvognen på en Citroën 2CV bryder sammen efter tæt passage fra Ford Taunus med Yvonne bag rattet og en herre med forbløffende lighed med Kristensen råber "Se dér! Dumme svin!"[92]

Væltede stabler med olietønder (og dåser) med mere

  • Olsen-banden på spanden: Lille stabel på oplagsplads i Kastrup kollapset efter påkørsel af Mortensens patruljevogn. Lille eksplosion (benzindampe?).
  • Olsen-banden i Jylland: Lille stabel væltes af Mads Femøres Toyota Crown Combi ført af Benny under biljagt i grusgraven
  • Olsen-bandens store kup: Tårn af konservesdåser væltes i købmandshandel[p]
  • Olsen-bandens sidste bedrifter: Stillads væltes og stakit snittes, men vælter ikke efter Bennys påkørsel ved skrotpladsen i Sydhavnen
  • Olsen-banden deruda': Lille stabel væltet af Yvonnes Ford Taunus, stor stabel væltet af Georgs overklippede Citroën CX, ført af Bøffen på Superfos lager. Skorsten tillige væltet/kollapset.
  • Olsen-bandens flugt over plankeværket: Lille mængde formodentlig syre/gifttønder løsrives, da stålpille gennemtæret af spildt syre giver efter på Amager Syrefabrik


Afledning ved hjælp af telefonopkald fra telefonboks

[redigér | rediger kildetekst]
  • Olsen-banden deruda'[93]: Kjeld får i en meget hyggelig samtale vendt verdenssituationen med den ekskværdige parkeringsvagt (parkometertømmer) på Kgs. Nytorv
  • Olsen-banden overgiver sig aldrig: Bennys opkald til Daninvests portvagt og personale (i alt 2m43s)
  • Olsen-banden over alle bjerge: Bennys opkald til SAS-hotellets liderlige buk

Gamle, gnavne, bitre, modløse, indignerede vagter (også parkings-) dømmer ungdommen

[redigér | rediger kildetekst]
  • Olsen-bandens sidste bedrifter[94]: Vagten (Stegger) i skudehavnen (umiddelbart syd for Prøvestenen) kommenterer den pittoreske solopgang: "Det billige skidt!"
  • Olsen-banden på sporet[95]: Vagten (Kern) i DSB's godsekspedition "Ja, der har vi det igen! De unge mennesker! Sjusk og rod! (...) Tæsk sku' de ha'! Tæsk og arbejdsløshed! (...)"
  • Olsen-banden deruda'[96]: Den afgående vagt i før-rulletekstkuppet (Pouel Kern) til den unge tiltrædende vagt (Birger Jensen): "Unge mand! Man sover ikke på sin post!"
  • Olsen-banden deruda'[97]: Vagten i KTAS' materiel-lager bebrejder kun sit eget svigtende syn
  • Olsen-banden deruda'[98]: Parkomat-tømmeren får lov til at beholde tjansen med at tømme automater, fordi ingen kan få de unge til stå op kl. 5 om morgenen og Kjeld kvitterer med historien om Yvonnes søstersøns drukkenskab og Marxisme
  • Olsen-banden over alle bjerge[99]: Den oprevne skylift-operatørs (Kaysø) ønskede sanktion over for de "satans til knægte", der forgriber sig på Kommunens fintfølende og komplicerede materiel: "Tæsk sku' de ha'!"

Vagthunde hedder Buster

[redigér | rediger kildetekst]
  • Olsen-banden[100]: Undtagelsen, der bekræfter reglen: På Politiets indhegnede parkering for beslaglagte køretøjer hedder schæferhunden Fido, ikke Buster.
  • Olsen-bandens sidste bedrifter[101]: (Steggers) Schæfer fra Københavns hunde-service i skudehavnen
  • Olsen-banden på sporet[102]: (Kerns) Schæfer hos DSB Gods
  • Olsen-banden deruda'[103]: Navnet på den afgående vagtmands (Kern) Schæfer afsløres ikke
  • Olsen-bandens flugt over plankeværket[104]: Bøffens Schæfer i Høje Nord

Citroën type H varebil

[redigér | rediger kildetekst]

Filmene havde tilsyneladende en forkærlighed for denne franske, praktiske, forhjulstrukne varebil

  • Olsen-banden i Jylland: Banden må stjæle en slagters kvægtransport for at få plads til al bagagen
  • Olsen-banden går amok: Politiets fangetransport med Kjeld og Benny ombord
  • Olsen-banden ser rødt: Nej: Cateringfirmaet Maxim transportable bruger en Renault Estafette til transport af større genstande og en tricolore-flåde af Renault 4.
  • Olsen-banden deruda': Mester Hansens bil
  • Olsen-banden overgiver sig aldrig: Politiets mobile kantine

I "Balling/Bahs/Nordisk film-universet": Skurkene i Rend mig i revolutionen kører én med påskriften Quick-service.

Gråblå Volvo P210 "Duett" varebil i baggrunden

[redigér | rediger kildetekst]

Om det er et bevidst element fra skabernes side, eller om det bare er et tegn på, at vogntypen var overordentligt udbredt er uvist. I visse tilfælde muligvis en belejlig statistrolle til en bil brugt af produktionsholdet

  • Olsen-banden[105]: Hvid, ikke gråblå i baggrunden, da Mortensen kaster sig mod museets dør
  • Olsen-banden på spanden[106]: Mitchellsgade, gennem sparekassens rude, parkeret foran Forsorgen
  • Olsen-bandens store kup[107]: Parkeret ved Admiralsgade 27-31, da banden passerer Boldhusgade efter kuppet
  • Olsen-bandens store kup[108]: Lufthavnen med Mortensen i forgrunden
  • Olsen-banden går amok[109]: Kontrolleres ved "Huset på Christianshavn) reg. A? 88 052[q]
  • (Olsen-bandens sidste bedrifter[110]) efter kuppet, Kjeld i Børsgade, bil passerer Frederik VII-statuen i baggrunden
  • Olsen-banden på sporet[111]: Parkeret på Valby Tingsted, da Benny undløber Politiet med sine grinemaskiner
  • Olsen-banden på sporet[112]: Parkeret foran Københavns Roklub, Nelson Mandelas Allé (tidl. Tømmergravsgade); banden har lige passeret Vasbygade ad havnesporet. Har samme reparation på højre bagskærm som bilen på Valby Tingsted.
  • Olsen-banden deruda'[113]: Parkeret på tværs af vejen i Sydhavnen på vej til Mester Hansens hus
  • Olsen-banden overgiver sig aldrig[114]: Skråparkeret foran Palads Teatret, Axeltorv
  • Olsen-banden overgiver sig aldrig[115]: Parallelparkeret foran "Daninvest" i Industrihuset i Nyropsgade, reg. ?? 88 152

I "Balling/Bahs/Nordisk film-universet": I afsnit 24 af Huset på Christianshavn: Hold da helt ferie fra 1972[116]: Blokeret af dyrehandler Clausens forsøg på at vende folkevogn med tilkoblet Sprite 400 campingvogn i Amagergade. Reg.nr. kan med lidt god vilje læses som A? 88 052[q]. I afsnit 77 Kammertonen fra 1977; kantstensparkeret i Amagergade da betjentene Storm og Nielsen kører forbi[117].

Skuespillerhumor gennem den 4. væg

[redigér | rediger kildetekst]
  • Olsen-bandens sidste bedrifter[118]: Benny (Grunwald) titulerer Egon (Sprogøe) dilettanten to gange, da banden sætter Holm Hansen skakmat på Børsen. Egon hhv. vender det hvide ud af øjnene og snerrer: Delinkventen.
  • Olsen-banden går i krig[119]: Under Keystone Cops-jagten gennem Valby udgiver Egon (Sprogøe) sig for at være mannequindukke hos marskandiseren og holder et skilt med teksten "Spec[iale -red.]: Gamle KRUKKER"
  • Olsen-banden går i krig[120]: Den gasberusede Egon kalder bl.a. Yvonne for sin Karla i sin hyldest til filmindustriens kvindelige sexsymboler med underforstået henvisning til Kirsten Walthers rolle i Huset på Christianshavn
  • Olsen-bandens flugt over plankeværket[121]: Bang-Johansen forsøger pr. telefon at få situationen under kontrol, efter banden igen har snuppet Hallandsens røde kuffert: "... De må tale med ambassadøren, præsidenten, hærchefen Colonel MacGuffin ..."[r]

Locations, locations, locations

[redigér | rediger kildetekst]

Et altid tilbagevendende location, er naturligvis Statsfængslet i Vridsløselille, hvor Egon fængsels mens døren smækker, løslades fra, hentes af Banden og hentes ikke af Banden. Udover Jensens hjem i Valby er der dog også andre mindre åbenlyse steder i København, hvor "forbryderen" er vendt tilbage til "gerningsstedet".

Petersen & Johansson Petersen & Albeck, P&A, senere Uniscrap; lagde miljø og stemning i form af hus og skrotplads til filmenes "Petersen & Johansson" i Københavns Sydhavn, hvor banden gennemfører to kup mod samme vagtmand og pengeskab og Egon får støbt et par nye sko på den tilhørende skrotplads. Olsen- og Hansen-banden marcherer lige akkurat syd for og derfor ikke forbi i gåsegang på den anden side af havneløbet.

  • Olsen-bandens sidste bedrifter[122]: Kjeld og Benny på skrotpladsen for at redde Egon fra Bøffen
  • Olsen-banden på sporet[123]: Gods(boks)vognen er for anden gang gledet banden af hænde og Egon sidder nedtrykt ved havnen, Kjeld og Benny trøster ham og de går sammen mod nord med huset, P&A-skorstenen og skrotpladsen i baggrunden
  • Olsen-banden går i krig[124]: Bennys kup hos P&J
  • Olsen-banden overgiver sig aldrig[56]: "LEGO-kuppet" hos P&J

Mitchellsgade

I Olsen-banden på spanden forsøger Egon at røve en filial af en sparekasse i gadens sydøstlige ende. En sparekasse, der i øvrigt er for offentligt ansatte og desuden ligger lidt for tæt på Politigården. Banden vender tilbage til stedet i Olsen-banden ser rødt, da pornodirektør Hallandsen ved hjælp af en "lånt" taxa bliver franarret nattens omsætning.

Fuengirola

Prologerne i Olsen-bandens sidste bedrifter og Olsen-banden på sporet indledes med det næsten identiske totalbillede af Málaga-forstaden Fuengirola, der spiller rollen som dét arketypiske charterferieparadis Mallorca banden endelig har haft held med at nå. Skuddet er med al sandsynlighed taget fra en af de øverste etager på hotellet Globales Gardenia, der dengang bar navnet Stella Polaris og viser den ikoniske reklame-tyr på bakken, stranden og byen med de mange hoteller, i brug såvel som under opførelse, samt steder, der endnu ikke har måttet vige for endnu flere hoteller. Hotellet der ligger i Torreblanca, ikke at forveksle med Torremolinos, er opført af Tjæreborg og blev dels brugt til indkvartering af filmholdet[125], dels til optagelse af scenen, hvor Yvonne bliver opvartet af de to charmerende "tyrefægtere", ved det dengang dobbelt-sekskantede svømmebasin.

Gåsegang i silhuet langs havnen

[redigér | rediger kildetekst]

En af bandens signaturer, der varieres med småløb over "fodgængerovergang" (Landingsbane, tærskelmarkering) i Københavns lufthavn i Olsen-bandens store kup[126] og en kaskade af gåsegangs-klip i den daværende endegyldige finale; Olsen-banden over alle bjerge i Paris: Under Eiffeltårnet,[127] i Eiffeltårnet,[128] på vej til Metroen [s],[129] langs Seinen ved Notre Dame[130] og over Champs-Élysées.[131]

  • Olsen-banden på spanden[132]: Banden trasker afsted med cellokassen
  • Olsen-banden deruda'[133]: Mester Hansen og Bøffen nordpå med Ørstedsværket i baggrunden
  • Olsen-banden går i krig[134]: Banden i march nordpå med Ørstedsværket i baggrunden til Kong Christian IX's Honnørmarch[135]
  • Olsen-banden over alle bjerge[136]: Banden sydpå med P&A ("P&J") i baggrunden

Småkuppenes musikalske spændingstema

[redigér | rediger kildetekst]

Som indledning til små natlige og/eller før-rulletekstkup/indbrud bruges sædvanligvis det samme uhyggelige og spændingsmættede, ulmende stryger/træblæsertema, der bringer mindelser til Mars fra Gustav Holsts Planeterne, der dog afbrydes af to gange tre pludselige messingblæserstød. Temaet indleder (som det første der høres allerede 18 sekunder inde i) den allerførste Olsen-banden film og blev derefter benyttet igen og igen gennem hele serien.

  • Olsen-banden: Indbrud i cigarforretningen i Murergade[137]
  • Olsen-banden i Jylland: Indbrud hos Mads Femøre[138]
  • Olsen-banden's store kup: Forberedende indbrud i autoværksted[139]
  • Olsen-banden går amok: Indbrud i Palads Teatret, købmand Kvist og hovedkuppet hos H.C. Hallandsen[140]
  • Olsen-bandens sidste bedrifter: Indbrud i kiosken på Kgs. Nytorv[141]
  • Olsen-banden ser rødt: Benny-kup i autoværksted og Irma, Valby[142]
  • Et isoleret tilfælde: Under Egons briefing og bandens ankomst til pakhuset[143]
  • Olsen-banden deruda': Indbrud i skab med zonetal[144]
  • Olsen-banden går i krig: Indbrud hos Petersen & Johansson (Bennys kup)[145]
  • Olsen-banden overgiver sig aldrig: Indbrud hos Petersen & Johansson (igen - LEGO-kuppet)[146]
  • Olsen-bandens sidste stik: Justitsministeriebetjentenes forsøg på fra Admiralsgade at fjerne Wandenberg-dokumenterne fra Udenrigsministeriets centralarkiv ledsages ikke af det traditionelle, men af en variation over temaet[147]

I "Balling/Bahs/Nordisk film-universet": Huset på Christianshavn afs. 31, Med ærlighed kommer man nu længst fra 1973 spilles temaet to gange under Larsens indbrud i forsikringsselskabet "Herkules". Larsen bruger desuden en "Benny-dims" til at åbne døren til og stetoskop til at åbne pengeskabet på direktørens kontor. I afsnit 77 fra 1977 Kammertonen spilles en variation af temaet (uden messingblæserstødene) da fru Hammerstedt besøger supermarkedet efter lukketid med Larsens glarmesterdiamant og -sugekop.[40]


  1. ^ Martha dansk DVD 38m50s
  2. ^ 1. afsnit Den store sag ; Anthonsen foretager gerningsstedsundersøgelse; 32m45s. Boksdørens inderside bærer noget, der stærkt ligner Francis Hunter (made in U.S.A.)-logoet, der kendes fra Olsen-banden deruda' og Olsen-banden går i krig 32m35s
  3. ^ 01m26s; skærm falder af Egons Citroën Traction Avant, der trækkes helt itu 30m08s
  4. ^ 28m05s
  5. ^ 17m23s; Hammerstedt skal bruge en Yorkshireterrier...
  6. ^ 12m53s; som da Olsen (Egon) senere bæres af rådhus-bøffen og Den sorte Baron (Edward Fleming i Olsen-banden går i krig
  7. ^ 19m53s; På Børge Kvaldemoses kontor
  8. ^ 12m16s; Meyer præsenterer fru Hammerstedt som Baronesse (Olga von) Aschnemer, 30m43s; Kvaldemose fremviser fru Hammerstedts brev på Angleterre
  9. ^ 25m13s; begejstret dyrehandler Clausen (Paul Hagen)
  10. ^ dansk DVD 02m17s
  11. ^ dansk DVD 87m26s
  12. ^ dansk DVD 12m07s
  13. ^ dansk DVD 24m18s
  14. ^ dansk DVD 47m07s
  15. ^ dansk DVD 55m28s
  16. ^ dansk DVD 92m10s
  17. ^ dansk DVD 78m27s
  18. ^ dansk DVD 45m54s
  19. ^ dansk DVD 62m00s
  20. ^ dansk DVD 74m02s og 101m34s
  21. ^ dansk DVD 75m50s
  22. ^ dansk DVD 48m31s
  23. ^ a b dansk DVD 56m07s
  24. ^ dansk DVD 46m59s
  25. ^ dansk DVD 42m27s
  26. ^ dansk DVD 69m30s
  27. ^ dansk DVD 07m28s
  28. ^ dansk DVD 38m04s
  29. ^ dansk DVD 32m38s
  30. ^ dansk DVD 68m48s
  31. ^ dansk DVD 60m20s
  32. ^ dansk DVD 69m00s
  33. ^ dansk DVD 38m10s
  34. ^ dansk DVD 35m53s & 36m07s
  35. ^ dansk DVD 46m00s
  36. ^ dansk DVD 02m16s
  37. ^ dansk DVD 24m32s
  38. ^ dansk DVD 12m13s
  39. ^ dansk DVD 06m40s
  40. ^ a b dansk DVD fra boks 12m27s
  41. ^ dansk DVD fra boks hhv. 07m02s og 10m34s
  42. ^ dansk DVD 20m58s
  43. ^ dansk DVD 05m03s
  44. ^ dansk DVD 15m48s
  45. ^ dansk DVD 31m34s
  46. ^ DVD; 24m03s ff; musikken er i øvrigt ikke den samme som ledsager bandens småkup, men stilen er den samme. Jönsson fra Skåne, der har studeret Larsens metoder i årevis, viser sig at stå bag det tidl. indbrud. Men det kan ikke være "Sickan", som først dukkede op på film i 1981
  47. ^ dansk DVD 32m36s
  48. ^ dansk DVD 46m08s
  49. ^ dansk DVD 21m43s
  50. ^ dansk DVD 65m36s
  51. ^ dansk DVD 01m39s
  52. ^ dansk DVD 69m25s
  53. ^ dansk DVD 34m07s og 45m44s
  54. ^ dansk DVD 71m46s
  55. ^ dansk DVD 14m45s
  56. ^ a b dansk DVD 00m08s
  57. ^ dansk DVD 68m52s
  58. ^ DVD fra boks 18m46s
  59. ^ dansk DVD 55m22s
  60. ^ dansk DVD 54m40s
  61. ^ dansk DVD 02m28s
  62. ^ dansk DVD 09m52s
  63. ^ dansk DVD 02m26s
  64. ^ dansk DVD 17m50s
  65. ^ dansk DVD 45m22s
  66. ^ dansk DVD 41m49s
  67. ^ dansk DVD 51m00s
  68. ^ dansk DVD 36m52s
  69. ^ dansk DVD fra boks 03m37s
  70. ^ dansk DVD 11m27s
  71. ^ dansk DVD 29m27s
  72. ^ 03m35s
  73. ^ dansk DVD 88m51s
  74. ^ dansk DVD 35m31s
  75. ^ to renovationsarbejderkasketter trumfer 7 politikasketter; dansk DVD 67m15s og en enkelt 68m19s
  76. ^ dansk DVD 53m39s ff
  77. ^ dansk DVD 50m38s
  78. ^ dansk DVD 81m32s og 84m48s
  79. ^ dansk DVD 50m40s
  80. ^ dansk DVD 83m37s
  81. ^ Egon, iført kasket: Min gode mand. Statsbanerne begår ikke fejltagelser! Dansk DVD 38m57s
  82. ^ Hr. Brodersen godtager Børge som trafikelev; dansk DVD 71m50s
  83. ^ Benny låner bil og kasket foran Café Kronedal; dansk DVD 64m43s
  84. ^ dansk DVD 54m35s
  85. ^ Kjeld accepteres af brovagten på Langebro; dansk DVD 20m38s
  86. ^ dansk DVD 16m08s; politichefen briefer K.B. Mortensen om opsatsen
  87. ^ dansk DVD 74m29s; Birger afleverer opsatsen til politichefen og forlanger kvittering
  88. ^ dansk DVD 17m00s
  89. ^ dansk DVD, kap. 11, 66m57s
  90. ^ dansk DVD EAN 5708758657761 60m48s
  91. ^ dansk DVD 87m03s
  92. ^ dansk DVD fra boks 85m32s
  93. ^ dansk DVD 16m06s
  94. ^ dansk DVD 42m53s
  95. ^ dansk DVD 64m19s
  96. ^ dansk DVD 01m31s
  97. ^ dansk DVD 24m48s
  98. ^ dansk DVD 17m14s
  99. ^ dansk DVD 24m00s
  100. ^ dansk DVD 43m49s
  101. ^ dansk DVD 43m03s
  102. ^ dansk DVD 64m56s
  103. ^ dansk DVD 00m32s
  104. ^ dansk DVD 31m21s
  105. ^ dansk DVD 36m48s
  106. ^ dansk DVD 02m05s
  107. ^ dansk DVD 23m48s
  108. ^ dansk DVD 71m24s
  109. ^ dansk DVD 81m16s
  110. ^ dansk DVD 59m12s
  111. ^ dansk DVD 14m41s
  112. ^ dansk DVD 43m08s
  113. ^ dansk DVD 47m21s
  114. ^ dansk DVD 24m56s
  115. ^ dansk DVD 17m32s og 25m07s
  116. ^ dansk DVD 6 fra 2003-boks 13m50s ff.
  117. ^ dansk DVD 20 fra 2003-boks 19m44s
  118. ^ dansk DVD 84m56s og 85m24s
  119. ^ dansk DVD 63m59s
  120. ^ dansk DVD 44m40s
  121. ^ dansk DVD 69m54s
  122. ^ dansk DVD 71m11s
  123. ^ dansk DVD 96m32s
  124. ^ dansk DVD 09m48s
  125. ^ John Lindskog: Olsen Banden for evigt 2017 ISBN 9788771375541 2. udg. 2. opl. s. 67 kapitlet: "Olsen banden under sydens sol - men aldrig på Mallorca" - forfatteren forveksler desværre Torreblanca for Torremolinos
  126. ^ dansk DVD 69m47s
  127. ^ dansk DVD 58m29s
  128. ^ dansk DVD 58m50s
  129. ^ dansk DVD 59m17s
  130. ^ dansk DVD 74m45s
  131. ^ dansk DVD 74m59s
  132. ^ dansk DVD 82m29s
  133. ^ dansk DVD 39m10s
  134. ^ dansk DVD 71m27s
  135. ^ Kong Christian IX's Honnørmarch på kongehuset.dk (begynder ved 27s)
  136. ^ dansk DVD 12m39s
  137. ^ dansk DVD 00m18s (og variation 00m57s)
  138. ^ dansk DVD kap. 6 36m17s
  139. ^ dansk DVD kap. 3 16m57s
  140. ^ dansk DVD hhv. kap. 1 03m58s, kap. 3 24m09s og kap. 9 65m25s
  141. ^ dansk DVD kap. 5 30m38s
  142. ^ dansk DVD kap. 3 21m08s og 21m55s
  143. ^ dansk DVD (bonus på Olsen-banden deruda') 00m37s og 07m34s
  144. ^ dansk DVD kap. 1 00m09s og 01m38s
  145. ^ dansk DVD kap. 2 09m48s
  146. ^ dansk DVD kap. 1 00m08s
  147. ^ dansk DVD 03m17s
  1. ^ oktober 2024
  2. ^ men ikke Bundgaards første gang jf. Martha dansk DVD EAN 5708758652094 06m34s 2. [maskin-]mester Alf kæmper med fødevandspumpen
  3. ^ lærebogs-eksempel på statusskift
  4. ^ a b besøget har også til formål at presse skurken til en byttehandel
  5. ^ fru Hammerstedt (piano), Larsen (tværfløjte) og overbetjent Storm (cello)[42]
  6. ^ pakhuset hvor indbruddet foretages, har stor lighed med pakhuset i Et isoleret tilfælde og stedet, hvor Egon gasses i Olsen-Banden går i krig)
  7. ^ men afledningen er den samme som i Et isoleret tilfælde: Tilstopning af saltbøsse
  8. ^ hvilket ville lade ham kunne frigøre sig af sit miljø ved fx at tage på kostskole i Schweiz og plausibelt forklare, hvorfor Birger ikke er med i de efterfølgende film
  9. ^ som alligevel bliver taget til nåde og vender tilbage i Olsen-banden overgiver sig aldrig
  10. ^ det er uvist, om det lykkedes for Bang-Johansen at gennemføre våbenhandlen med MAC og få 1 mia. kr. for investeringen på de 750 mio. kr. Muligvis, eftersom Høje Nord stadig findes i Anthonsen tre år senere
  11. ^ på grunden, der sidenhen blev bebyggelsen Vægtergangen/Vægterparken på Amager overfor Superfosgrunden (sidenhen Øresundsparken) på den anden side af Amagerbanen
  12. ^ iflg. uverificeret kilde, formodentlig Kjøge Andels Svineslagteri
  13. ^ senere nedrivningstruet, men reddet og genopbygget af Edlund på Bjerregårdsvej ved Carlsberg
  14. ^ senere reddet af fanklubberne og flyttet til Gedser
  15. ^ herren leverer også filmens afslutningsreplik udenfor billede, efter endnu en påkørsel[91]
  16. ^ i Onkel Toms Hytte/Dragehuset, senere reddet og genopbygget af Edlund på Bjerregårdsvej ved Carlsberg
  17. ^ a b AP eller AE, utydeligt, da pladen er beskadiget
  18. ^ MacGuffin er et objekt, fx en rød kuffert, der benyttes som drivmiddel for et filmplot, jf. MacGuffin på engelsk Wikipedia
  19. ^ nedgang nuværende Pl. Charles de Gaulle, 140 m fra Det danske hus