Tidszoner i Rigsfællesskabet
Rigsfællesskabet, der består af Danmark, Grønland og Færøerne, har seks forskellige tidszoner.
Område | Normaltid | Sommertid | |
---|---|---|---|
Danmark | UTC+01:00 | UTC+02:00 | Skiftedag følger EU |
Færøerne | UTC±00:00 | UTC+01:00 | Skiftedag følger EU |
Danmarkshavn | UTC±00:00 | (ingen sommertid) | |
Grønland | UTC-02:00 | UTC-01:00 | Skiftedag følger EU |
Pituffik Space Base | UTC-04:00 | UTC-03:00 | Skiftedag følger USA |
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Den danske tidszone er UTC+01:00. Der er sommertid i Danmark UTC+02:00.
Færøerne
[redigér | rediger kildetekst]Færøerne er beliggende i tidszonen UTC±00:00, og sommertid er UTC+01:00.
Grønland
[redigér | rediger kildetekst]Der er tre tidszoner i Grønland.[1]
Den primære tidszone er UTC-02:00, der gælder for det meste af landet. Landet overgik til denne tidszone den 25. marts 2023.[2]
Der skiftes til sommertid (UTC-01:00) den sidste søndag i marts og tilbage til normaltid den sidste søndag i oktober.[1][2]
De to øvrige tidszoner er for den internationale vejrstation Danmarkshavn og den amerikanske Pituffik Space Base, der henholdsvis benytter UTC±00:00 og UTC-04:00.
Historie om tidszoner i Grønland
[redigér | rediger kildetekst]Grønland spænder geografisk over fem tidszoner. Det østligste punkt – Nordostrundingen – er geografisk beliggende i UTC-01:00 og det vestligste punkt – Kap Alexander – er geografisk beliggende i UTC-05:00.
Derfor har der historisk været flere tidszoner i Grønland. Frem til ændringen i 2023 var der følgende tidszoner i Grønland:
- Vestgrønlandsk tid (UTC-03:00) var den mest almindelige og dækkede de befolkningsrige områder på vestkysten, herunder hovedstaden Nuuk.
- Østgrønlandsk tid (UTC-01:00) omfattede blandt andet byen Ittoqqortoormiit.
Derudover har vejrstationen Danmarkshavn i den østlige del af landet altid haft tidszonen UTC±00:00 (GMT), og den amerikanske base benytter sig af UTC-04:00.
Ny tidszone
[redigér | rediger kildetekst]På efterårssamlingen i Inatsisartut i 2022 blev det besluttet, at det meste af Grønland skulle overgå til tidszonen UTC-02:00.[2] Det blev samtidig besluttet, at afskaffe sommertid, dog først når det bliver gennemført i EU.[1][2]
Tidszoneændringen har ført til protester og en underskriftsindsamling for at gå tilbage til UTC-03:00. På den baggrund stillede regeringspartiet Siumut i oktober 2024 et forslag om at gå tilbage til UTC-03:00 som den almindelige tidszone.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c “Nu skifter vi til sommertid – igen” (30-03-2024). knr.gl. Hentet 16. oktober 2024.
- ^ a b c d e “Bemærkninger til lovforslaget (EM2024/86)” (16-08-2024). Inatsisartut. Hentet den 16. oktober 2024.