I 1954 opgav man planen om at lukke Thyborøn Kanal, der var opstået i 1860'erne, eller erstatte den med en sluse. Så der var udsigt til at der permanent ville være 1 km vand mellem Agger Tange og Harboøre Tange. Derfor blev Thyborøn Kommune og sogn oprettet syd for kanalen og udskilt fra Vestervig-Agger Kommune nord for kanalen.
Ved kommunalreformen blev Thyborøn-Harboøre Kommune dannet af 2 sognekommuner: Thyborøn med byen Thyborøn og Harboøre-Engbjerg med byen Harboøre. De to sognekommuner havde hhv. 2.403 og 2.229, tilsammen 4.632 indbyggere pr. 1. januar 1970.[1]