Spring til indhold

Thura (skib, 1857)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
  Thura
Søsterskibet Krieger efter ombygning til opmålingsskib.
Søsterskibet Krieger efter ombygning til opmålingsskib.
Klasse
TypeKanonbåd
KlasseThura-klassen
SøsterskibeSchrødersee, Willemoes, Buhl, Krieger, Marstrand.
Historie
VærftOrlogsværftet, København
Søsat1857
Taget i brug1857
UdgåetUdgået 1881.
SkæbneOphugget 1884.
Tekniske data
Deplacement145 t.
Længde34,5 m
Bredde5,1 m
Dybgang1,7 m
Fart9,0 knob
Artilleri2 styk 16,2 cm (30 pund) glatløbede forladere
4 styk 4 pund haubitser
1868: 2 styk 15,4 cm (24 pund) riflede forladere.
ca. 1876: plus 2 styk 9 cm (4 pund) riflede forladere.

Kanonbåden Thura var et dansk krigsskib, og blev søsat og taget i brug i 1857 med navnet Skruekanonbåd nr. 1. Skibet blev bygget på Orlogsværftet og var det første jernskib fra værftet.[1] I 1860 blev navnet ændret til Thura, og sammen med fem tilsvarende kanonbåde omtales skibene som Thura-klassen. Kanonbåden gjorde tjeneste til 1881 og blev ophugget i 1884. Skibet var opkaldt efter kaptajn Albert de Thurah, der faldt i slaget på Reden i 1801.

Thura-klassen var ret simple konstruktioner - udfordringen i dem var, at Orlogsværftet for første gang skulle bygge skibe af jern. Foruden dampmaskineriet var de to master forsynet med rigning, så der kunne suppleres med sejl. Skibets to kanoner var anbragt i hver sin udbygning ("svalerede") foran skorstenen, og der var tale om 30-punds glatløbet skyts med kanonvægt på 50 centner og kaliber 16,2 cm L/18.[2] I 1868 blev kanonerne udskiftet med riflede 24-punds (15,4 cm), stadig med kanonvægt 50 centner. De nye kanoner var langt mere træfsikre.[3] I midten af 1870'erne blev de svære kanoner suppleret med to 9 cm (4 punds) riflede forladere, der både kunne bruges til signalgivning og til forsvar mod mindre skibe.[4]

Thura var udrustet under den 2. slesvigske krig og gjorde blandt andet tjeneste i Lillebælt. Den 23. februar 1864 blev skibet beskudt af et preussisk batteri på Stenderup Hage (ved Sønder Stenderup). Thura skød tilbage og sårede en enkelt preussisk soldat.[5]

  1. ^ Jørgen Buchardt: Stålets mænd. Det danske Stålvalseværk 1940-1962, side 26.
  2. ^ Thiede, side 127.
  3. ^ Thiede, side 170-172.
  4. ^ Thiede, side 198.
  5. ^ Thiede, side 131-132.