Hækberberis
| Hæk-Berberis (Thunbergs Berberis) | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Berberidopsidales (Berberis-ordenen) |
| Familie | Berberidaceae (Berberis-familien) |
| Slægt | Berberis (Berberis-slægten) |
| Art | B. thunbergii |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Berberis thunbergii DC. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Hæk-Berberis (Berberis thunbergii) er en lille, løvfældende busk med en meget tæt og opret til overhængende, kuplet vækstform. Den ses undertiden forvildet i naturen fra dyrkning.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Alle grene og skud er tæt besat med torne. Barken er først rødbrun og rillet. Senere bliver den grå og furet. Gamle grene kan få bark, der skaller af i flager. Knopperne er spredte og gråbrune. Bladene sidder tæt sammen på kortskud, så det virker, som om de er knippestillede. De er ægformede til spatelformede med lang stilk og hel rand. Oversiden er friskt grøn, mens undersiden er er blåligt grøn. Høstfarven er kraftigt gul/orange/rød.
Blomsterne er skålformede og gule, af og til med en rødlig yderside. De er sidder 2-5 sammen i kvaste fra bladhjørnerne. Frugterne er lakrøde bær. Frøene modner godt og spirer villigt.
Rodnettet er kraftigt. Det når vidt omkring og er tæt forgrenet. Veddet er gult.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 2 x 2 m (15 x 15 cm/år). Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes.
Voksested
[redigér | rediger kildetekst]Hæk-Berberis vokser på tørre bjergskråninger i det nordlige Japan, hvor den forekommer langs flodbredder og i skovbryn.
På den sydlige del af Tsukuba-bjergkæden i Ibaraki-præfekturet (på østkysten af øen Honshū), Japan, vokser arten sammen med bl.a. Skæbnetræ, Butbladet Liguster, Castanea crenata (en art af Kastanje), Djævletræ, Dværg-Azalea, Eriobotrya japonica ("Japanmispel"), Fliget Kranstop, Guldbånds-Lilje, Have-Aucuba, Have-Hortensia, Hosta sieboldiana, Hvid Fredløs, Hvid Jodplante, Hvid Morbær, Japan-Pileurt, Japansk Akshale, Japansk Asters, Japansk Avnbøg, Japansk Blommetaks, Japansk Blåregn, Japansk Bøg, Japansk El, Japansk Fyr, Japansk Konvalbusk, Japansk Kryptomeria, Japansk Løn, Japansk Prydæble, Japansk skimmia, Japansk Spiræa, Japansk Stjerneanis, Japansk Styrax, Japansk Sølvlys, Japansk Zelkova, Kalopanax, Kantet Konval, Kuriler-Magnolia, Manchurisk Aralie, Mangeblomstret Sølvblad, Ranunkelbusk, Quercus glauca (en art af Eg), Rødnervet Løn, Smalbladet Perikon, Sol-Cypres, Sorbus japonica (en art af Røn, Stikkelbær-Kiwi, Stuearalie, Tofarvet Kløverbusk, Vinge-Benved, Vitis thunbergii (en art af Vin) og Ægte Kamelia[1]
Løv og bær
[redigér | rediger kildetekst]Løvet er næringsrigt og virker mulddannende. Bærrene er spiselige, men sure. Alle andre dele af busken er giftige.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Note
[redigér | rediger kildetekst]Kilde
[redigér | rediger kildetekst]- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).