Spring til indhold

Thorsager Kirke

Koordinater: 56°20′32.2″N 10°27′38.4″Ø / 56.342278°N 10.460667°Ø / 56.342278; 10.460667
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thorsager Kirke
Thorsager Rundkirke
Generelt
OpførtOmkring 1200
Geografi
AdresseKirkevej 9A, Thorsager, 8410 Rønde
SognThorsager Sogn
PastoratThorsager-Bregnet-Feldballe Pastorat
ProvstiSyddjurs Provsti
StiftÅrhus Stift
KommuneSyddjurs Kommune
Kommune (1970)Rønde Kommune
Eksterne henvisninger
www.thorsager-bregnet-feldballe.dk
Oversigtskort
Thorsager Kirke ligger i Midtjylland
Thorsager Kirke
Thorsager Kirke
Thorsager Kirkes beliggenhed

56°20′32.2″N 10°27′38.4″Ø / 56.342278°N 10.460667°Ø / 56.342278; 10.460667

Alteret
Døbefonten

Thorsager Kirke ligger 13 km Ø for Hornslet i Thorsager Sogn, Øster Lisbjerg Herred i det tidligere Randers Amt.

Kirken er Jyllands eneste rundkirke. Den ligger på en stejl bakke og dominerer helt landsbyen Thorsager. Derfor ligger den også lidt indeklemt, så det har været nødvendigt at anlægge en assistenskirkegård i byens udkant N for Vestergade.

Den ældste historie

[redigér | rediger kildetekst]

Byens navn vidner om, at stedet sandsynligvis også havde en religiøs betydning før kristendommens indførelse. Der er under kirkegulvet konstateret spor efter hvad der sandsynligvis har været en trækirke. I vikingetiden kan man have betragtet den høje kirkebakke som et helligbjerg. Måske i 900- eller 1000-tallet opførtes en kirke på stedet. Fra denne bygning stammer måske den romanske døbefont.

Rundkirken bygges

[redigér | rediger kildetekst]

Thorsager Rundkirke er den yngste af de syv bevarede danske rundkirker. Den menes opført omkring år 1200 i romansk stil med munkesten. Rundskibet med centraltårnet og koret med apsis er oprindelige. Rundhuset, der indvendigt måler 12,6 meter, er overhvælvet med små ribbeløse krydshvælvinger. Fire svære søjler i teglsten bærer centraltårnet. De har rigt profilerede sokler og trapezkapitæler. Via en indvendig vindeltrappe i rundhuset er der adgang til et stort lavloftet rum over hvælvingerne, hvor der findes flere skydehulslignende lysåbninger. I senmiddelalderen tilføjedes våbenhuset samt et tårn på vestsiden.

Alterbordet er opført i 1952 i munkesten med kors-relieffer. Alterprydelsen er et sengotisk krucifiks fra 1400-tallet og bærer indskriften: ”I mig skal I have fred”. Alterstagerne er fra 1600-tallet. Kirkens bibel er udgivet af kong Christian VI i 1740. Alterkalken er fra 1878, disken fra 1849 og oblatæsken fra 1965. Over alterbordet er der i korets østvindue indsat en glasmosaikrude fra 1955, udført af kunstneren Harald Borre med motivet ”Krist stod op af døde påskemorgenrøde”.

Kirkens døbefont er det ældste bevarede inventar. Den er fra den romanske tid, men meget simpel både i størrelse og dekorationer. Det tilhørende dåbsfad er fra 1700-tallet, dåbskanden fra 1965.

Hvem byggede kirken?

[redigér | rediger kildetekst]

Thorsager Kirke er i type beslægtet med den sjællandske Bjernede Kirke, der ligesom Horne Kirke på Fyn er bygget efter samme grundplan som en rundkirke i Schlamersdorf i Wagrien. Kirkens bygherre kendes ikke med sikkerhed. Kong Valdemar Sejr ejede i 1231 "Torsager med sit tilliggende, 100 mark guld". Men byggeriet kan også være foranlediget af biskop Peder Vognsen, der kendte til Bjernede og Pedersborg rundkirker. Han voksede selv op på Pedersborg, som var opført af hans morfar, hærføreren Peder Torstensen.

Restaureringer

[redigér | rediger kildetekst]

Kirken trængte efterhånden til en renovering, som blev gennemført i årene 1877-78 ved bygningsinspektør Walther. På den tid hyldede man stadig princippet om, at restaureringer skulle bringe gamle bygninger tilbage til det oprindelige udseende uden hensyn til værdien af senere tiders tilføjelser. Walther gik hårdt til værks. I de gamle ydermure var munkestenene noget medtagede af århundreders hvidtekalk, sætningsrevner og forvitring. De blev hugget ud i 1-2 stens dybde og erstattet af moderne maskinstrøgne sten. Det morsomme kirketårn på vestsiden fik sin overdel fjernet, så det fik samme højde som koret. I det indre blev alle væggene pudset med glat cementpuds og bemalet med kalkdekorationer. Resultatet var måske nok en kirke, der mere lignede den oprindelige, men den hårde medfart berøvede kirken meget af dens autenticitet.

Denne restaurering omgjorde i høj grad Walthers forandringer i det indre. Cementpuds og dekorationer blev banket ned, så de gamle munkesten igen var synlige. Væggene blev kalket hvide. Kirken fik nyt alterbord, ny prædikestol og nyt gulv. Kirkebænkene blev kasseret til fordel for løse kirkestole.

Den murede prædikestol fra forrige restaurering blev fjernet og erstattet af en flytbar prædikepult skabt af den lokale billedhugger Birger Holmgaard Johansen.[1] Orgelet fra 1909 blev udskiftet og kirkerummet nykalket.

  1. ^ Jyllands eneste rundkirke, Thorsager - Bregnet og Feldballe kirker, hentet 3. maj 2018
  • Christiansen, Tage E.: Sune Ebbesens halve hovedlod, i Historisk Tidsskrift 1981, s.183-195.
  • Christiansen, Tage E.: Isti Tres Fratres. Broderlisten i Kong Valdemars Jordebog, i Middelalderstudier, tilegnede Aksel E. Christensen 1966, s.77-112.
  • Broderlisten i Kong Valdemars Jordebog. En uløst gåde i dansk middelalderforskning. Flere forfattere – principielt referat af et seminar med nævnte titel.
  • Bogen om Thorsager Rundkirke.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]