Spring til indhold

Thomas Herman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thomas Herman
Født1975 Rediger på Wikidata
Fredericia
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKok Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Thomas Herman (født 1975 i Fredericia) er en dansk kok og kogebogsforfatter. Han har modtaget talrige kulinariske priser og har medvirket i flere tv-programmer om mad.

Herman blev udlært i 1996 på Restaurant Børkop Vandmølle, og herefter har han arbejdet på bl.a. Falsled KroFyn, Arzak i San Sebastián, La Broche i Madrid, Christies i Sønderjylland og i en årrække som køkkenchef i Kong Hans Kælder. Herman åbnede i 2008 restaurant Herman i Tivolis Hotel Nimb[1] og modtog 10 måneder efter 1 stjerne i Michelin-guiden. Herman stoppede som køkkenchef i 2012 for at planlægge et nyt gastronomisk projekt med familien Grønlykke, som åbnede i 2017.

Thomas Herman har udgivet kogebøgerne Brændende Kærlighed i 2007, Herman i 2009 Herman's aftensmad i 2013 Gæstebud i 2017 og Feast mit solskinskøkken i 2019

I 2011 blev han kendt som vært i tv-serien Masterchef DanmarkTV3. Programmets koncept er baseret på det engelske program MasterChef, og i 2013 lavede han sommerprogrammerne til DR1, Puk og Herman går i land (2013) og Puk og Herman stævner ud (2014), Puk og Herman - mit livs måltid (2013) Dyrk, høst og spis - Byhaver med Herman og Hertz (2015) og Hermans verdenskøkken (2016).

Thomas Herman har bl.a. modtaget:

  • 1. præmie ved Finlandiaprisen 1998
  • 1. præmie ved Kartoffelprisen 2008
  • 1. Præmie ved Årets Kok i 2000
  • 1. præmie ved Nordiske Mesterskaber for professionelle kokke 2001
  • Vinder af Årets Dessert 2004
  • Det Danske Gastronomiske Akademis hædersdiplom for høj kogekunst 2005
  • Vinder af Årets Hovedret 2006
  • Vinder af Årets Dessert 2008
  • Kåret som årets kokkeprofil i Gudme Raaschou Spiseguide 2008
  • Vinder af årets dessertoplevelse i Gudme Raaschou Spiseguide 2008
  • En stjerne i Michelin guiden 2009
  • Kåret Til Årets Restaurant 2009 i Gudme Raaschou Spiseguide
  • Vinder af årets forret 2011
  • 2007 Brændende Kærlighed
  • 2009 Herman
  • 2013 Herman's aftensmad
  • 2017 Gæstebud
  • 2019 Feast" Mit solskinskøkken

Eksterne henvendelser

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.