Spring til indhold

Theodor Aufrecht

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Theodor Aufrecht
Personlig information
Født7. januar 1822 Rediger på Wikidata
Leśnica, Polen Rediger på Wikidata
Død3. april 1907 (85 år) Rediger på Wikidata
Bonn, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHumboldt-Universität zu Berlin Rediger på Wikidata
Medlem afDet Preussiske Videnskabsakademi,
Bayerische Akademie der Wissenschaften Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSprogforsker, universitetsunderviser, indolog Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverBonns Universitet, University of Edinburgh Rediger på Wikidata
ArbejdsstedBonn Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Theodor Aufrecht (født 7. januar 1822 i Leśnica i Øvreschlesien, død 3. april 1907 i Bonn) var en tysk sanskritist og sprogforsker.

Aufrecht studerede i Berlin (1842-46) under Bopp, Böckh, Lachmann med flere, 1850-52 privatdocent i Berlin (sanskrit og gamle nordiske sprog, navnlig angelsachsisk); 1849-51 udgav han med Kirchhoff det epokegørende værk Umbrische Sprachdenkmäler (Berlin, 2 bind); 1852 stiftede han med Adalbert Kuhn Zeitschrift für vergleichende Sprachforschung. Samme år rejste han til England for at studere sanskrithåndskrifter, deltog i Friedrich Max Müllers udgve af Rigveda, blev ansat ved den Bodleianske Håndskriftsamling i Oxford og udarbejdede det mønsterværdige arbejde Catalogus codicum Sanscritorum bibliothecae Bodleianae Oxoniensis (Oxford 1864). Fra 1862 var han professor i sanskrit ved universitetet i Edinburgh, derefter 1875 i Bonn. Ved rejser i Sverige og Norge gjorde han sig fortrolig med de skandinaviske sprog, ligesom han også foretog lange studierejser i Belgien, Frankrig og Holland. Foruden ovennævnte arbejder og talrige artikler i tidsskrifter (særlig Zeitschrift für vergleichende Sprachforschung; Zeitschrift der deutschen morgenländischen Gesellschaft; Philogical Journal) har han udgivet: De accentu compositorum Sanscritorum (Bonn 1847); Ujjvaladatta’s commentary on the Uṇādisūtras (sammesteds 1859); Halāyudha’s Abhidhānaratnamālā (London 1861); A Catalogue of Sanscrit Manuscripts in the library of Trinity College Cambridge (Cambridge 1869); Über die Paddhati von Sārngadhara (i Zeitschrift der deutschen morgenländischen Gesellschaft, 27. bind 1873); Blüten aus Hindostan (Bonn 1873); The ancient languages of Italy (Oxford 1875); Das Aitareya-Brāhmaṇa (sammesteds 1879); Catalogus Catalogorum, an alphabetical register of Sanscrit works and authors (Leipzig 1891); frem for alt Die Hymnen des Ṛigveda (i Webers Indische Studien Berlin 1861-63, 2. udgave 1877), den første fuldstændige udgave af Rigveda.