Spring til indhold

Terningkast

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Terningkast er et udtryk brugt i norske medier som en pointskala i forbindelse med anmeldelser. Som en terning strækker pointskalaen sig fra 1 til 6. I trykte anmeldelser vises ofte pointberegningen som en terning med et bestemt antal øjne op. Terningkastet blev introduceret af Arne Skouen i Verdens Gang 31. marts 1952.

Mens helt andre pointskalaer er almindelige i andre lande ( 1–3, 1–5 eller 1–10), er terningkast med 1–6 point blevet meget udbredt og er på mange måder standarden i Norge. Udtrykket blev først brugt i aviser, men har spredt sig til TV, radio og internet.

Det benyttes som konklusion og slutresultat i et utal af anmeldelser, fra film- og teateranmeldelser til test af frosne pizzaer til vurderinger af kjoler under kongelige bryllupper og lignende.

Spire
Denne artikel relateret til Norge er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.