Ternet Ninja
Ternet Ninja | |
---|---|
Overblik | |
Dansk titel | Ternet Ninja |
Genre | Komediefilm |
Instrueret af | Thorbjørn Christoffersen, Anders Matthesen |
Manuskript af | Anders Matthesen |
Medvirkende | Anders Matthesen Alfred Bjerre Larsen Emma Sehested Høeg |
Fotografering | Niels Grønlykke |
Klip | Kristian Håskjold |
Musik af | Christian Vinten |
Produceret af | Anders Mastrup, Trine Heidegaard, Cemille Matthesen |
Filmstudie | A. Film Pop Up Production Sudoku ApS |
Distributør | Nordisk Film |
Udgivelsesdato | 25. december 2018 (Danmark), 24. maj 2019 (Norge) |
Censur | Tilladt for børn over 11 år |
Længde | 81 min. |
Oprindelsesland | Danmark |
Sprog | Dansk |
Fortsættes i | Ternet Ninja 2 |
DVD | 12. april 2019 |
Blu-ray | 12. april 2019 |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Ternet Ninja er en dansk animeret komediefilm fra 2018. Filmen er instrueret af Thorbjørn Christoffersen og Anders Matthesen. Ternet Ninja er en filmatisering af Anders Matthesens bog af samme navn. Filmen blev udgivet den 25. december 2018 og blev godt modtaget af anmelderne.
Filmen solgte 222.760 billetter (inkl. snigpremierebilletter) på de fire første dage, hvilket var den bedste åbningsperiode for en dansk film nogensinde, men blev i 2021 overgået af fortsættelsen Ternet Ninja 2, som solgte 246.684 biografbilletter i sin åbningsperiode.[1] Ternet Ninja rundede i marts 2019 926.256 solgte billetter.[2] I maj samme år havde den solgt 940.000 billetter, hvilket gør det til den femte mest sete danske film nogensinde.[3]
I marts 2019 kom det frem at Anders Matthesen har modtaget 238.052 kroner i udviklings-støtte fra Det Danske Filminstitut til en efterfølger til Ternet Ninja.[2] Ternet Ninja 2 udkom den 19. august 2021.[4]
Handling
[redigér | rediger kildetekst]Filmen handler om Aske, der går i 7. klasse og er forelsket i Jessica fra 8. klasse. Aske har et anstrengt forhold til sin stedbror Sune og stedfar, og bliver mobbet af skolens bølle. Dette ændrer sig, da Stewart, onkel til Askes gran-fætter Terkel, forærer Aske en levende ninjadukke der er "dødsensfarlig og besat af tanken om retfærdighed og blodhævn".[1][5]
Medvirkende
[redigér | rediger kildetekst]- Alfred Bjerre Larsen som Aske
- Emma Sehested Høeg som Jessica Eberfrø
- Anders Matthesen som Taiko Nakamura/Ternet Ninja, Stewart Stardust og alle resterende roller i filmen.
Temaer
[redigér | rediger kildetekst]Matthesen har kaldt filmen for "en meget moralsk film" hvor budskabet er, "at man skal tro på sig selv og tage sig sammen og ikke lade stå til, bare fordi andre gør det".[6] Matthesen mener, at "det er vigtigt selv at tage affære, hvis der er noget, man er utilfreds med", hvilket i filmen kommer til udtryk gennem selvtægt.[7] I modsætning til Terkel i knibe hvor Anders Matthesen bevidst provokerede med filmens grovkornede humor, er Ternet Ninja også en moraliserende film med "en ond og en god".[7]
Filmen betragtes som en spirituel efterfølger til Terkel i Knibe.[8] Filmen foregår i samme kommune (baseret på Albertslund) som i Terkel i Knibe. Derudover er der gæsteoptrædener fra karaktererne Onkel Stewart, Terkel (som er Askes fætter), Arne og Jason, der ligeledes var med i Terkel i Knibe.[9][10]
Soundtrack
[redigér | rediger kildetekst]# | Titel | Sangskriver(e) | Længde |
---|---|---|---|
1. | "Jessicas sang" | 1:00 | |
2. | "Pesto" | 2:56 | |
3. | "Taiko Nakamura" | 3:36 | |
4. | "Verdens bedste" | 1:23 | |
5. | "Skubber det sne" | 2:54 | |
6. | "Askes farvelsang" | 1:25 |
Sangen "Pesto" blev et hit og nåede nummer 10 på tracklisten.[12]
Modtagelse
[redigér | rediger kildetekst]Anmeldelser
[redigér | rediger kildetekst]Politiken gav fem ud af seks mulig stjerner.[13] Jyllands Posten kaldte den "et helstøbt mesterværk".[14] Filmmagasinet Ekko gav fem ud af seks stjerner[15] og det samme gjorde Soundvenue.[16]
Priser
[redigér | rediger kildetekst]Pris | Kategori | Modtager(e) | Resultat |
---|---|---|---|
Bodilprisen 2019 | Bodilprisen for bedste danske film | Ternet Ninja | Nomineret |
Robert 2019[17] | Robert for årets børne- og familiefilm[18] | Ternet Ninja | Vundet |
Årets adapterede manuskript[18] | Anders Matthesen | Vundet | |
Årets sounddesigner | Oskar Skriver og Bo Asdal | Nomineret | |
Årets originale sang[19] | "Skubber det sne" | Vundet | |
Blockbuster Publikumspris | Ternet Ninja | Nomineret | |
Zulu Awards 2019 | Årets danske film[20] | Ternet Ninja | Vundet |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b West Madsen, Fie (3. januar 2018). "Anders Matthesen slår vild rekord: 'Ternet Ninja' får bedste start nogensinde for en dansk film". BT. Hentet 5. januar 2018.
- ^ a b "Anders Matthesen får økonomisk rygstød til Ternet Ninja 2". ritzau. BT. 22. marts 2019. Hentet 23. marts 2019.
- ^ TERNET NINJA blev set 940.000 gange biografen og nu har du mulighed for at se den igen. Nordisk Film på Facebook. Hentet 16/5-2019
- ^ Ternet Ninja 2 Arkiveret 30. august 2021 hos Wayback Machine. panorama-slagelse.dk. Hentet 30/8-2021
- ^ ""Andens" TERNET NINJA historisk flot fra start!". Nordisk Film. 2. januar 2019. Hentet 5. januar 2019.
- ^ Mejdahl Buhl, Christian (25. december 2019). "Anders Matthesen er tilbage med grov film: Vi er blevet mere sarte". DR. Hentet 5. januar 2019.
- ^ a b Dam Johansen, Kristine (23. december 2019). "Anders Matthesen: Husk at opdrage dig selv". Avisen.dk. Hentet 5. januar 2019.
- ^ 'ANDEN' KLAR MED EN OPFØLGER TIL TERKEL I KNIBE - DENNE DATO UDKOMMER DEN. mmm.dk. Hentet 5/1-2019
- ^ Poulsen, Bo (14. december 2018). "Anders Matthesen: Folk tager fejl - jeg er ikke perfektionist". BT. Hentet 5. januar 2019.
- ^ Dam Nygaard, Kristian (12. september 2017). "Anders Matthesen arbejder på opfølger til Terkel i knibe". BT. Hentet 5. januar 2019.
- ^ "Ternet Ninja (Soundtrack)". Spotify.
- ^ ANDERS MATTHESEN - PESTO (SONG). Danish Charts. Henett 5/2-2019
- ^ Anders Matthesens nye film lærer dit barn at sige "fuck dig" på den helt rigtige måde". Politiken. Hentet 28/12-2018
- ^ hylder Andens nye film: - Et mesterværk Arkiveret 14. januar 2022 hos Wayback Machine. TV 2. Hentet 28/12-2018
- ^ Ternet Ninja. Filmmagasinet Ekko. Hentet 28/12-2018
- ^ ’Ternet Ninja’: Anders Matthesens nye film er fuld af WTF-øjeblikke. Soundvenue. Hentet 28/12-2018
- ^ Årets nominerede til Robert Prisen 2019 Arkiveret 23. januar 2019 hos hos Archive.is. Danmarks Film Akademi. Hentet 8/2-2019
- ^ a b Ritzau (3. februar 2019). "'Den Skyldige' blev den store Robert-vinder". DR.
- ^ "Robert Vindere Arkiv". filmakademiet.dk. Arkiveret fra originalen 13. december 2017. Hentet 9. februar 2019.
- ^ Ritzau (7. februar 2019). "Rørt Sofie Linde snupper fornem pris sammen med gemalen". BT.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Ternet Ninja på Internet Movie Database (engelsk)
- Ternet Ninja på Filmdatabasen
- Ternet Ninja på danskefilm.dk
- Ternet Ninja på danskfilmogtv.dk
- Ternet Ninja på Scope
- Ternet Ninja på AlloCiné (fransk)
- Ternet Ninja på The Movie Database (engelsk)