Spring til indhold

Teekay

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Teekay er et canadisk rederi med speciale i udskibning af råolie.[1]

Teekay blev grundlagt i 1973 af Torben Karlshøj, dengang en 31-årig dansk skibsmægler, som var emigreret til USA som 20-årig og mest arbejdede på gårde.[2] Firmaet fik navnet "TK" efter Karlshøjs initialer. Det startede med at købe små brugte olietankskibe, en lukrativ handel på grund af de høje oliepriser under oliekrisen i 1973-1974. Virksomheden havde hovedkontor på Bahamas og kunne derved drage fordel af lave selskabsskatter. De fleste af selskabets skibe var registreret i Liberia, så man kunne drage fordel af relativt lave skatter og muligheden for at rekruttere søfolk fra hele verden. Virksomheden voksede i 1980'erne ved at operere i det risikable farvand ud for Den Persiske Golf under Iran-Irak-krigen.[3]

Under Karlshøjs ledelse voksede virksomheden yderligere fra en tankskibsoperatør til en operationel skibsejer på det konventionelle shippingmarked. I årenes løb udvidede Teekay med nye segmenter, herunder gas og offshore. Teekay opererer i dag under to selskaber, der er børsnoterede på New York Stock Exchange: Teekay Corporation og Teekay Tankers.[4]

  1. ^ TEEKAY SHIPPING CORPORATION - Annual general meeting - Management review (PDF) (1 udgave). London: TK Corporation. 15. maj 2003. Hentet 24. november 2017.
  2. ^ "About J. Torben Karlshoej". www.tkfoundation.bs. TK foundation. Hentet 24. november 2017. (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ "Teekay Shipping Corporation - Company Profile, Information, Business Description, History, Background Information on Teekay Shipping Corporation". www.referenceforbusiness.com. Reference for business. Hentet 24. november 2017.
  4. ^ Teekay Corporation Reports Fourth Quarter and Annual 2021 Results. Hamilton, Bermuda: Teekay Corporation. 24. februar 2022. Hentet 3. marts 2022.