Spring til indhold

Tape art

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tape art
(Klisterkunst)
Klisterkunst i Køge. 2020.
Aktiv periode2008 -
LandBerlin o. 2008/09 −
Senere internationalt fænomen
Påvirket afStreet art, urban arts, graffiti, stencils
Et værk i brunt indpakningstape på akrylglas, belyst bagfra, udført af Max Zorn.
Installationen 'Glow' udført i neonstoftape af kunstnerduoen Tape That: Adrian Dittert, Cedric Goussanou. Værket indgik i gruppens udstilling i Taipei i Taiwan i 2019.

Tape art er kunst udført med selvklæbende tape af forskellig slags som fx duct tape, gaffatape, malertape eller indpakningstape.[1] Med tapen skabes værkets strukturer, farver og former, og der kan desuden indgå plastfolier, som man kender det fra skilte- og bildekoration.

Kunstformen opstod omkring 2008 i Berlin med udspring i urban arts som graffiti og stencils. I modsætning til graffiti er tape art som oftest udført med tilladelse, da opsætningen er en kompliceret og tidskrævende proces. Kunstværkerne kan udføres på vægge, gulve og vinduer. På glas og plast kan transparente materialer benyttes, og indendørs kan tape fastgjort mellem væg og gulv formes til tredimensionelle skulpturer.

  1. ^ "Die Kunst zu kleben" fra Berliner-akzente.de. 4. august 2010
  2. ^ "THE HAUS ist das größte Streetart-Projekt der Welt" fra Mitvergnuegen.com, 2017

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]