Tanja Mihhailova-Saar
Tanja Mihhailova | |
---|---|
Information | |
Pseudonym | Tanja |
Født | Tatjana Mihhailova 19. juni 1983 (41 år) Kaliningrad, Kaliningrad oblast, Rusland |
Oprindelse | Estland |
Genre | Pop |
Tanja Mihhailova-Saar, egl. Tatjana Mihhailova,[1] er en russisk-estisk sangerinde. Hun repræsenterede Estland ved Eurovision Song Contest 2014 med nummeret "Amazing", som dog ikke gik videre fra semifinalen.[2]
Tanja Mihhailova er født den 19. juni 1983 i Kaliningrad, men hun flyttede som barn til Estland og voksede op i Kohtla-Järve[3]. Hun begyndte tidligt at synge og deltog i flere sangkonkurrencer og festivaler i Estland, Ukraine ja Rusland. Hun vandt i 1998 sangkonkurrencen "Utrennaja zvezda" i Jurmala i Letland og deltag 2002 i den baltiske sangkonkurrence "Fizz superstar 2002".[4]
Tanja Mihailova ville studere ved musikskolen, men hun kom ikke ind.[5] Derfor studerede hun ved Viljandi Kultuuriakadeemia og fik afgang herfra i dans. Samtidig lærte hun estisk sprog, mens hun gik på kulturiakadeemiet.[3] Skønt musikskolen havde ment, at hun savnede musikalsk gehør, har hun deltaget i talrige sangfastivaller og -konkurrencer og udgivet flere musikalbummer.[6] Oprindelig mente hun, at det ville være svært for hende som russer at vinde indpas i estisk musikliv, men i løbet af sin fremgangsrige karriere ændrede hun mening.[6] Hun har dog draget den slutning, at man for at få fremgang uanset område må kunne tale estisk.[6]
Hun er patron for den estiske Toidupank (fødevarebank).
Nightlight Duo
[redigér | rediger kildetekst]Sammen med sangerinden Ly Lumiste og producenten Gunnar Loho startede Mihhailova i 2001 pigegruppen Nightlight Duo. Gruppen udgav to albummer, Jäljed liival (Spor i sandet, 2001) og "La Fiesta del sol" (2002). Jäljed liival vandt hæderstitlen som "årets nykomling" i 2002 i Estland.
Eurosang
[redigér | rediger kildetekst]Gruppen deltog to gange i den estiske udtagelseskonkurrence til Eurovision Song Contest: i 2002 fik gruppen en 2. plads med sangen "Another Country Song"[7] og i 2003 en 4. plads med sangen "I Can B the 1".[8] Nightlight Duo stoppede i 2004, da Ly Lumiste blev gravid.[9]
JZ Belle
[redigér | rediger kildetekst]Sammen med producenten og musikeren Timo Vendt dannede Mihhailova i 2005 gruppen JZ Belle. Gruppens første album havde navn efter gruppen og indeholdt klassiske dansenumre fra 1970-erne. JZ Belles andet album "Teemant" indeholdt originale estisksprogede numre skrevet af Timo Vendt, Mihkel Mattisen og Tanja Mihhailova selv. Albummet udkom 2006.
Solokarriere
[redigér | rediger kildetekst]Mihhailovas soloalbum "Gemini" udkom den 12. november 2012. Album fik navne efter Mihhailovas stjernetegn – tvillingerne. De fleste sange på pladen er engelsksprogede, kun den sammen med samleveren Mikk Saar fremførte duet "Sind ootan ikka veel" ("Jeg venter dig stadig") er på estisk.[10]
Teater og fjernsyn
[redigér | rediger kildetekst]Tanja medvirkede i 2006 i hovedrollen i musikalen "Fame"[5] og medvirkede i en film om den estiske operastjerne Georg Ots liv "Georg" i en birolle som ballerina.
Mihhailova medvirkede i estisk TV3s teleserie "Kodu keset linna" ("Hjem midt i byen") i 2008–2009 som servitricen Lara.
Hun har deltaget i flere estiske reality- og teleshows på TV3.[11]
Hun spillede hovedrollen som Sally Bowles på det estiske Vanemuise teater i musikalen "Cabaret".
Hun har haft gæsteoptræden på teatret Endla i Pärnu i conntrymusikalen "Viimane Kauboi" ("Sidste cowboy").[5]
Den 1. marts 2014 vandt hun Eesti Laul, den estiske forhåndsudvælgelse til Eurovision Song Contest med nummeret "Amazing", som hun har skrevet sammen med Timo Vendt.[1] Hun repræsenterede derfor Estland med nummeret ved Eurovision Song Contest 2014 i København.[12] Sangen gik dog ikke videre fra den første semifinale den 6. maj, hvor den opnåede en 12. plads.[2]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Eurovision 2014 - Tanja Mihhailova: bio". Esckaz.com. Hentet 5. marts 2014.
- ^ a b Eurovision Song Contest 2014 First Semi-Final. Eurovision.tv. Hentet 1. juli 2014.
- ^ a b Kristjan Teedema: "Tanja tutvustab plaati laheda show’ga" (Pärnu Postimees, 23. november 2012).
- ^ “Fizz Superstar 2002”: 45 osalejat on valitud. (Tatjana Mihhailova er nr 18 på listen af udvalgte deltagere). 22. februar 2002.
- ^ a b c Anu Jürisson; "Tanja Mihhailova naudib elu Pärnus" (Pärnu Postimees, 26. februar 2013).
- ^ a b c Aigi Viira: "Tanja Mihhailova: "Selleks et Eestis tööd teha, pead sa oskama eesti keelt"." (Õhtuleht, 7. januar 2012)
- ^ Eurolaul 2002
- ^ Eurolaul 2003
- ^ Verni Leivak: "Nightlight Duo Ly: «Raske on tulla ja olla taas see, kes olin enne...»." (Õhtuleht, 18. september 2004)
- ^ Maria Luiza: "Millised olid lauljatar Tanja Mihhailova eredaimad sündmused aastal 2012?" buduaar.ee, 15. februar 2013
- ^ fx «Su nägu kõlab tuttavalt» (elu24, 5. maj 2013)
- ^ Storvik-Green, Simon (1. marts 2014): "Estonia sends Tanja to Copenhagen!". Eurovision.tv. Hentet 2. marts 2014.