Spring til indhold

Tanja Mihhailova-Saar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Tanja Mihhailova)
Tanja Mihhailova
Information
PseudonymTanja
FødtTatjana Mihhailova
19. juni 1983 (41 år)
Kaliningrad, Kaliningrad oblast, Rusland Rediger på Wikidata
Oprindelse Estland
GenrePop

Tanja Mihhailova-Saar, egl. Tatjana Mihhailova,[1] er en russisk-estisk sangerinde. Hun repræsenterede Estland ved Eurovision Song Contest 2014 med nummeret "Amazing", som dog ikke gik videre fra semifinalen.[2]

Tanja Mihhailova er født den 19. juni 1983 i Kaliningrad, men hun flyttede som barn til Estland og voksede op i Kohtla-Järve[3]. Hun begyndte tidligt at synge og deltog i flere sangkonkurrencer og festivaler i Estland, Ukraine ja Rusland. Hun vandt i 1998 sangkonkurrencen "Utrennaja zvezda" i Jurmala i Letland og deltag 2002 i den baltiske sangkonkurrence "Fizz superstar 2002".[4]

Tanja Mihailova ville studere ved musikskolen, men hun kom ikke ind.[5] Derfor studerede hun ved Viljandi Kultuuriakadeemia og fik afgang herfra i dans. Samtidig lærte hun estisk sprog, mens hun gik på kulturiakadeemiet.[3] Skønt musikskolen havde ment, at hun savnede musikalsk gehør, har hun deltaget i talrige sangfastivaller og -konkurrencer og udgivet flere musikalbummer.[6] Oprindelig mente hun, at det ville være svært for hende som russer at vinde indpas i estisk musikliv, men i løbet af sin fremgangsrige karriere ændrede hun mening.[6] Hun har dog draget den slutning, at man for at få fremgang uanset område må kunne tale estisk.[6]

Hun er patron for den estiske Toidupank (fødevarebank).

Nightlight Duo

[redigér | rediger kildetekst]

Sammen med sangerinden Ly Lumiste og producenten Gunnar Loho startede Mihhailova i 2001 pigegruppen Nightlight Duo. Gruppen udgav to albummer, Jäljed liival (Spor i sandet, 2001) og "La Fiesta del sol" (2002). Jäljed liival vandt hæderstitlen som "årets nykomling" i 2002 i Estland.

Gruppen deltog to gange i den estiske udtagelseskonkurrence til Eurovision Song Contest: i 2002 fik gruppen en 2. plads med sangen "Another Country Song"[7] og i 2003 en 4. plads med sangen "I Can B the 1".[8] Nightlight Duo stoppede i 2004, da Ly Lumiste blev gravid.[9]

Sammen med producenten og musikeren Timo Vendt dannede Mihhailova i 2005 gruppen JZ Belle. Gruppens første album havde navn efter gruppen og indeholdt klassiske dansenumre fra 1970-erne. JZ Belles andet album "Teemant" indeholdt originale estisksprogede numre skrevet af Timo Vendt, Mihkel Mattisen og Tanja Mihhailova selv. Albummet udkom 2006.

Mihhailovas soloalbum "Gemini" udkom den 12. november 2012. Album fik navne efter Mihhailovas stjernetegntvillingerne. De fleste sange på pladen er engelsksprogede, kun den sammen med samleveren Mikk Saar fremførte duet "Sind ootan ikka veel" ("Jeg venter dig stadig") er på estisk.[10]

Teater og fjernsyn

[redigér | rediger kildetekst]
Tanja Mihhailova muusikalis "Fame" 2006. aastal.

Tanja medvirkede i 2006 i hovedrollen i musikalen "Fame"[5] og medvirkede i en film om den estiske operastjerne Georg Ots liv "Georg" i en birolle som ballerina.

Mihhailova medvirkede i estisk TV3s teleserie "Kodu keset linna" ("Hjem midt i byen") i 2008–2009 som servitricen Lara.

Hun har deltaget i flere estiske reality- og teleshows på TV3.[11]

Hun spillede hovedrollen som Sally Bowles på det estiske Vanemuise teater i musikalen "Cabaret".

Hun har haft gæsteoptræden på teatret Endla i Pärnu i conntrymusikalen "Viimane Kauboi" ("Sidste cowboy").[5]

Den 1. marts 2014 vandt hun Eesti Laul, den estiske forhåndsudvælgelse til Eurovision Song Contest med nummeret "Amazing", som hun har skrevet sammen med Timo Vendt.[1] Hun repræsenterede derfor Estland med nummeret ved Eurovision Song Contest 2014 i København.[12] Sangen gik dog ikke videre fra den første semifinale den 6. maj, hvor den opnåede en 12. plads.[2]

  1. ^ a b "Eurovision 2014 - Tanja Mihhailova: bio". Esckaz.com. Hentet 5. marts 2014.
  2. ^ a b Eurovision Song Contest 2014 First Semi-Final. Eurovision.tv. Hentet 1. juli 2014.
  3. ^ a b Kristjan Teedema: "Tanja tutvustab plaati laheda show’ga" (Pärnu Postimees, 23. november 2012).
  4. ^ “Fizz Superstar 2002”: 45 osalejat on valitud. (Tatjana Mihhailova er nr 18 på listen af udvalgte deltagere). 22. februar 2002.
  5. ^ a b c Anu Jürisson; "Tanja Mihhailova naudib elu Pärnus" (Pärnu Postimees, 26. februar 2013).
  6. ^ a b c Aigi Viira: "Tanja Mihhailova: "Selleks et Eestis tööd teha, pead sa oskama eesti keelt"." (Õhtuleht, 7. januar 2012)
  7. ^ Eurolaul 2002
  8. ^ Eurolaul 2003
  9. ^ Verni Leivak: "Nightlight Duo Ly: «Raske on tulla ja olla taas see, kes olin enne...»." (Õhtuleht, 18. september 2004)
  10. ^ Maria Luiza: "Millised olid lauljatar Tanja Mihhailova eredaimad sündmused aastal 2012?" buduaar.ee, 15. februar 2013
  11. ^ fx «Su nägu kõlab tuttavalt» (elu24, 5. maj 2013)
  12. ^ Storvik-Green, Simon (1. marts 2014): "Estonia sends Tanja to Copenhagen!". Eurovision.tv. Hentet 2. marts 2014.