Spring til indhold

Hund

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Tamhund)
For alternative betydninger, se Hund (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hund)
Hund
Broholmer. Broholmeren er en meget gammel hunderace, hvis aner går tilbage til Frederik II og Christian IVs tid.
Broholmer.
Broholmeren er en meget gammel hunderace, hvis
aner går tilbage til Frederik II og Christian IVs tid.
Bevaringsstatus
Tæmmet
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseMammalia (Pattedyr)
OrdenCarnivora (Rovdyr)
FamilieCanidae (Hundefamilien)
SlægtCanis
ArtCanis lupus (Ulv)
UnderartC. l. familiaris
Videnskabeligt artsnavn
Canis lupus familiaris
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse
 En hund der gør
Hunden kommunikerer ved hjælp af gøen.

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Tamhunden (Canis lupus familiaris) er det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket, og som derfor har den længste historie til fælles med os. Den har gennem historien været brugt til jagt, som vagthund, krigshund (eks. anti-tank-hunde), sporhund, redningshund, eller som "følgesvend". Desuden som servicehund for blinde og handicappede, som politi- og redningshund, som narkohund eller som terapihund. Hunde kan også lugte sig frem til kræftsvulster,[1] termitangreb og forudsige epilepsianfald.[2]

Hundens stamtræ

[redigér | rediger kildetekst]

Tamhunden tilhører slægten Canis. Sammen med Cuon og Lycaon udgør disse tre slægter en gruppe af arter, der har 78 diploide kromosomer (2n = 78). Alle andre ægte hunde (Canini) har færre kromosomer.

Tamhundens stamtræ (kladogram) ser således ud ifølge en undersøgelse fra 2015.[3]





stribet sjakal



skaberaksjakal








guldsjakal





tamhund



dingo



ulv




prærieulv





etiopisk ulv




dhole





afrikansk vildhund






Selv om man tidligere har ment, at tamhunden nedstammede fra et nulevende hundedyr (enten dhole,[4] guldsjakal,[5] eller ulv[6]), så tyder genetiske undersøgelser fra 2010'erne på, at den nedstammer fra en nu uddød ulvelignende art, der levede i Eurasien for 40.000 år siden.[7] Dette ulvelignende dyr er en fælles stamform til ulven og hunden. Desuden tyder undersøgelser på, at ulve og hunde har bidraget til hinandens genetiske sammensætning ved stadige krydsninger gennem historien.[8]

Det er stadig usikkert, hvornår hunden blev tæmmet og blev en del af menneskets husholdning. Processen er sandsynligvis foregået i løbet af flere tusinde år, ved at vilde ulve (eller hunde) har opholdt sig i nærheden af menneskenes bopladser og har spist af menneskenes levninger og langsomt er flyttet tættere på.

Genetiske undersøgelser publiceret i 1997 har vist, at tamhunden skilte sig fra ulven som en separat underart for 135.000 år siden,[9] men det behøver ikke at betyde, at hunden var tæmmet og gjort til husdyr så tidligt. Dels kan forklaringen være, at hunden opstod som en separat underart inden mødet med mennesket og dermed var en særskilt linje, inden den blev husdyr. Dels kan den genetiske datering være upræcis, fordi der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for, at der er foregået mange og væsentlige blandinger af ulves og hundes gener, selv efter de skiltes ad. Genetisk set minder de hunde, som stammer fra racer i forskellige dele af verden ofte en smule mere om de ulve, som lever vildt i denne del af verden end andre ulve. Det kan både betyde, at hunde i fortiden er blevet parret med ulve, eller at forvildede hunde har blandet sig med ulvebestanden.

Arkæologiske vidnesbyrd tyder på, at det seneste tidspunkt for domesticeringen er for ca. 14.000 siden. Det passer bedre med andre genetiske undersøgelser, som peger på, at alle tamhunde har fælles forfædre, som levede i Asien for ca. 15.000 år siden.[10] Nyere DNA-undersøgelser med dansk deltagelse, har vist at alle hunde ikke kan nedstamme fra den samme ulveflok, og at hunde er blevet domesticeret flere steder på Jorden.[11]

En Basenji, en af de tidligste domesticerede racer.

Hundens anatomi

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Hundens anatomi

Hundens anatomi varierer i stor grad fra hunderace til hunderace, måske mere end i andre dyrearter, vilde eller tamme. Alligevel, findes der grundlæggende fysiske ligheder, der er identiske blandt alle hunde, fra de små Chihuahuas til den gigantiske store Irsk Ulvehund.

Hunderacer

[redigér | rediger kildetekst]

Hovedartikel: Hunderacer

Der findes i dag mere end 800 hunderacer, som varierer i størrelse fra de største som Irsk Ulvehund og Grand Danois til de mindste som Chihuahua. Racerne er organiset i det internationale hundeforbund, FCI.

Chihuahua og grand danois er henholdsvis en af verdens mindste og største hunderacer.
Foto: Ellen Levy Finch

Racerne kan inddeles i ti grupper:[12]

  1. Hyrde- og kvæghunde
  2. Pinschere, schnauzere, molosser og sennenhunde
  3. Terriere
  4. Gravhunde
  5. Spidshunde
  6. Drivende jagthunde og schweisshunde
  7. Stående jagthunde
  8. Apporterende jagthunde
  9. Selskabshunde
  10. Mynder

Hunde i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]
Schæferhunden er den mest udbredte hund i Danmark år 2013.[13]

Der er ca. 800.000 hunde i Danmark,[14] hvoraf ca. 1/3 er racehunde med stambog fra Dansk Kennel Klub, ca. 1/3 er racehunde uden stambog eller med stambog fra andre organisationer og ca. 1/3 er blandingshunde, populært kaldet gadekryds. Cirka 600.000 husstande i Danmark holder hund. Der er i Danmark flere, som holder hund end kat (lidt mere end 350.000 husstande). Mere end 100.000 husstande holder både hund og kat.

Danmarks mest udbredte hund i år 2013 er Schæferhunden (mere end 60.000 registrerede), tæt fulgt af Labrador retrieveren (mere end 40.000 registrerede i Dansk Hunderegister).[13] Disse to racer har i mange år været Danmarks to mest udbredte racer. Sammen med den Golden retrieveren (mere end 20.000 registrerede), den tredjepopulæreste race i Danmark, udgør de mere end 1/4 af alle hunde registreret i Dansk Kennel Klub (DKK).

Af de i alt 22.428 hunde som blev registreret i DKK i 2006, fordeler de største racer sig således:[15]

Antal registreringer i DKK pr. år
Nr. Race Registreringer i 2006 2005 (placering) 2004 1999
1. Labrador retriever 2297 2514 (1) 2555 (1) 1894 (2)
2. Schæfer 2113 2159 (2) 2388 (2) 2502 (1)
3. Golden retriever 1112 1245 (3) 1124 (3) 1003 (3)
4. Ruhåret hønsehund 753 629 (5) 890 (4) 889 (4)
5. Ruhåret gravhund 617 685 (4) 693 (5) 700 (5)
6. Cairn terrier 535 549 (6) 512 (6) 473 (8)
7. Rottweiler 479 539 (7) 505 (7) 428 (9)
8. West highland white terrier 473 443 (10) 446 (10) 502 (7)
9. Cockerspaniel 413 447 (8) 498 (8) 508 (6)
10. Flat-Coated Retriever 379 391 (9) 458 (9) 360 (11)

Lovgivning om hunde

[redigér | rediger kildetekst]

For hold af hunde i Danmark gælder de bestemmelser som er beskrevet i "Hundeloven" ("Bekendtgørelse af lov om hunde").[16]

Desuden gælder de generelle bestemmelser som er beskrevet i "Dyreværnsloven",[17] der blandt andet foreskriver, at:

"Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe" (§ 1), og at:

"Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer" (§ 2).

Det er i Danmark lovpligtigt at registrere sin hund i Dansk Hunderegister, senest når den er fire måneder gammel, eller – for ældre, importerede hunde – senest efter 4 ugers ophold landet.

Det påhviler endvidere ejeren at tegne en lovpligtig ansvarsforsikring, som dækker de skader hunden måtte forvolde på genstande, personer eller dyr (Hundelovens § 8, stk. 2). En sådan forsikring vil typisk ikke dække skader på egne ejendele eller genstande og dyr, der er i hundeejerens varetægt, eksempelvis en hund, der passes for andre. Endvidere dækker forsikringen typisk kun skader forvoldt i venners og bekendtes hjem, hvis hundeejeren er på uanmeldt besøg og altså ikke er inviteret.

Forbudte hunderacer

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Forbudte hunderacer

I nogle lande der er forbud mod farlige hunde. I Danmark er der 13 hunderacer, der er forbudte, mens andre hunderacer er på den såkaldte observationsliste.

Sammenligning mellem menneske og hund

[redigér | rediger kildetekst]
  Menneske Hund
Lugtorganets slimhindeoverflade 2–3 cm² 60–200 cm²
Lugtceller 5-20 mil. 70-220 mil.
Antal af smagsløg på tungen ca. 9.000 ca. 1.700
Antal tænder 32 42
Tyggetid lang svært begrænset
Fordøjelsesenzymer i spyttet Ja Nej
Måltidets længde 30-60 min. 1-3 min.
Mavens volumen ca. 1,3 l ca. 0,5-8 l
Mavesyrens pH 2-4 1-2
Tyndtarmens længde ca. 6-6,5 m ca. 1,7–6 m
Tyktarmens længde ca. 1,5 m ca. 0,3–1 m
Antal bakterier i tarmfloraen ca. 10.000.000/g ca. 10.000/g
Hvor mange hunde år er et menneske år?. Store racer (+45kg) 1 år 14 år
Hvor mange hunde år er et menneske år?. Mellemstore racer (15-45kg) 1 år 18 år
Hvor mange hunde år er et menneske år?. Små racer (Under 15kg) 1 år 20 år
Tabelkilde: The Aniwa Encyclopedia Arkiveret 12. juli 2001 hos Wayback Machine
* "Hvor gammel er din hund egentlig?" hos Dyrenesbeskyttelse.dk − Dyrenes Beskyttelse


Smag:

Hundens smagssans er tæt forbundet med dens lugtesans. Hunde har færre smagsløg end mennesker, og smager derfor ikke på samme måde på maden. Hunde er genetisk betinget til at spise, hvad de har behov for, uden større hensyn til smagen.

Syn:

Hundens og menneskets syn er to meget forskellige størrelser. Mennesker er bedre til at afstandsbedømme og har et bedre farvesyn end hunde. Hunde ser dog bedre end mennesker i tusmørke, og ænser også bevægelser som mennesker ikke nødvendigvis registrerer.

Hørelse:

Hundes hørelse er meget stærkere end menneskets. Hvor meget stærkere kan svinge en del fra hunderace til hunderace. Som udgangspunkt har hunde med opretstående ører en bedre hørelse end hunde med hængeører. Førstnævnte hunde er også bedre til at lokalisere hvor en given lyd kommer fra pga. deres ørers mobilitet.

Lugtesans:

Lugtesansen adskiller i høj grad hund og menneske. Det antages at næsten en tredjedel af hundens hjerne er dedikeret til lugtesansen (det olfaktoriske center).[18] Det vurderes endvidere, at en hunds lugtesans er minimum 100.000 gange stærkere end et menneskes - og op til over en million gange stærkere, hvis der eksempelvis er tale om en blodhund. Hunde bruger desuden deres lugtesans til langt flere opgaver end mennesket - bl.a. genkendelse og kommunikation. Hvor mennesket primært forstår verdenen via syn, så fortolker hunde primært deres omgivelser via lugtesansen. Det center i hjernen der vedrører lugtesansen er ca. 40 gange større hos hunde end hos mennesker.[19]

Berømte hunde

[redigér | rediger kildetekst]

En lang række hunde, fiktive eller virkelige, har opnået verdensberømmelse. Blandt de mest kendte er:

Hønsehunden Balder er kendt i Danmark. Den tilhørte den populære tv-vært Poul Thomsen, som gennem sin optræden i tv-programmerne ”Dus med Dyrene” (1980-1985) og Danmarks Radios julekalender fra 1979, ”Jul i Gammelby”, blev kendt over hele landet. Da den døde i 1984, udløste det nærmest landesorg. En anden berømthed er foxterrieren Kvik fra Danmarks mest sete tv-serie ”Matador”.[kilde mangler]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Michael McCulloch, Tadeusz Jezierski, Michael Broffman, Alan Hubbard, Kirk Turner & Teresa Janecki (2006): Diagnostic Accuracy of Canine Scent Detection in Early- and Late-Stage Lung and Breast Cancers Arkiveret 11. marts 2007 hos Wayback Machine Integrative Cancer Therapies, Vol. 5, No. 1, 30-39. DOI: 10.1177
  2. ^ Anna Mulrine: Wish You Had That Nose? Arkiveret 13. marts 2007 hos Wayback Machine US News World Report, Jan 13, 1997
  3. ^ Koepfli et al., Genome-wide Evidence Reveals that African and Eurasian Golden Jackals Are Distinct Species, Current Biology (2015), http://dx.doi.org/10.1016/j.cub.2015.06.060 Besøgt 2015-11-26
  4. ^ Hodgson, B. H. (1833). Description and Characters of the Wild Dog of Nepal (Canis primævus), Asiatic Researches, Vol. XVIII, Pt. 2, pp. 221–37
  5. ^ Lorenz, Konrad (2002). Man meets dog. Routledge, ISBN 0-415-26744-7
  6. ^ Wayne, Robert K. (1993). "Molecular evolution of the dog family". Trends in Genetics. 9 (6): 218-224. doi:10.1016/0168-9525(93)90122-X. ISSN 0168-9525. PMID 8337763.
  7. ^ Skoglund, P.; Ersmark, E.; Palkopoulou, E.; Dalén, L. (2015). "Ancient Wolf Genome Reveals an Early Divergence of Domestic Dog Ancestors and Admixture into High-Latitude Breeds". Current Biology. doi:10.1016/j.cub.2015.04.019.
  8. ^ Adam H. Freedman, Ilan Gronau, Rena M. Schweizer, Diego Ortega-Del Vecchyo m. fl. (2014-01-16). Genome Sequencing Highlights the Dynamic Early History of Dogs. PLoS Genetics. DOI: 10.1371/journal.pgen.1004016. Besøgt 2015-11-27
  9. ^ C. Vilà, P. Savolainen, J.E. Maldonado, I.R. Amorim, J.E. Rice, R.L. Honeycutt, K.A. Crandall, J. Lundeberg & R.K. Wayne (1997). Multiple and ancient origins of the domestic dog.Science 276: 1687-1689.
  10. ^ Peter Savolainen, Ya-ping Zhang, Jing Luo, Joakim Lundeberg & Thomas Leitner (2002). "Genetic Evidence for an East Asian Origin of Domestic DogsW" i Science 298: 1610–1613.
  11. ^ DNA-analyser afslører hundens oprindelse | Videnskab.dk juni 2012.
  12. ^ "Dansk Kennel Klub: Racer". Arkiveret fra originalen 14. februar 2013. Hentet 9. november 2012.
  13. ^ a b Opgørelse i Ude & Hjmme, 2013.
  14. ^ Institut for Fødevare- og Ressourceøkonom (2000+2021).
  15. ^ DKKs medlemsblad HUNDEN, februar 2005 & februar 2007.
  16. ^ Bekendtgørelse af lov om hunde.
  17. ^ Bekendtgørelse af Dyreværnsloven
  18. ^ The Canine Sense of Smell | Whole Dog Journal
  19. ^ Understanding a Dog's Senses
Søsterprojekter med yderligere information:


HundSpire
Denne hunderelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hund&oldid=11895422"