Spring til indhold

Tabermand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kvinde angiver det engelsksprogede "L-tegn" for Loser (taber).

Tabermand er en stereotyp, der typisk anvendes nedladende og kan grænse til social stigmatisering og polarisering.[1] Betegnelsen vandt indpas i det danske sprog i løbet af 2000'erne.[2] Fænomenet modstilles typisk tanken om perfekthed, idealer og social succes. "Tabermænd" identificeres i denne sammenhæng med mænd typisk uden arbejde, uden uddannelse og som måske også er enlige. I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2000 anvendtes betegnelsen "Sore Loserman".

For danske forhold gælder at inden for det seneste tiår til og med 2019, har i snit cirka 9 ud af 10 indsatte i danske fængsler været af hankøn.[3] Det er omdiskuteret hvorvidt det kan tillægges den kendsgerning at mænd i snit har 20 gange højere testosterontal end kvinder. Nogle indsatte kæmper desuden med kognitive forståelsesproblemer, stolthed og temperament (aggressioner).[4] Nogle undersøgelser af vindere og tabere inden for idræt er kommet frem til at testosterontallet er højere hos vindere.[5] Andre undersøgelser nåede imidlertid ingen afgørende konklusioner.[6][7]

Det kan konstateres at antallet af kvinder med højere uddannelse stiger i Danmark, mens antallet modsvarende falder for hankønnets vedkommende.[8][9][10] Forskere anslår at unge drenge og mænds kortere uddannelser ofte kan tillægges ADHD eller anden understimulation og manglende motivation inden for skole og uddannelse.[11] Nyere undersøgelser viser at der iblandt hankønnet socialt underpræsteres i uddannelsessammenhænge, og at imellem 15 % til op imod 50 % af højtbegavede studerende generelt underpræsterer,[12][13] alt afhængigt af hvorledes underpræstation defineres. Fænomenet underpræstation kendes også iblandt børn og unge hos såkaldte "stillepiger".[14]

Der er en tendens til at unge kvinder i Danmark flytter til de større studiebyer, mens unge mænd bliver boende uden for de større byer. Samtidig er antallet af enlige generelt steget.[15] CPR-registret anslår per 2016 1,5 million enlige, med en overvægt på cirka 100.000 kvinder.[16] Registret tager dog ikke forbehold for længerevarende par som bor hver for sig. Det er foreslået at kvinder i nyere tid kun ønsker at indgå partnerskab med mænd der har højere uddannelse end dem selv, det giver i så fald visse statistiske og praktiske problemer for parindgåelse.[17] Historisk tog manden sig økonomisk af familien. Med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1950'ernes og 60'ernes Danmark har de med tiden i stort tal kunne forsørge sig selv. Det har ladt traditionelle mandeforestillinger om at skulle være en kernefamilies topforsørger i stikken. Når sådanne mænd ikke formår at indfri traditionelle kønsrolleforventninger anses de både af sig selv og af traditionelt indstillede kvinder, for "tabere". Det hævdes derimod også at denne tradition så småt er ved at opløses.[18]

Sidevirkningerne for enlige mænd anslås af amerikanske forskere til en betragteligt tidligere død.[19][20] Desuden er der en betragteligt højere andel af fuldførte selvmord iblandt hankønnet.[21] Såkaldte 'hvide tabermænd' der har tabt på den sociale anseelsesstige, frygtes af nogle medier for at kunne radikaliseres.[1] En amerikansk undersøgelse af 15 skoleskyderier imellem 1995-2001, viste at i 13 ud af 15 sager var årsagen social udstødelse (mobning).[22] De unge attentatmænd ved massakren på Columbine High School i USA i 1999 blev af Brooks Brown kaldt "tabernes tabere" i No Easy Answers (2002).

Visse sociologer mener, at konkurrencestaten har opdyrket en usund perfekthedskultur, der rammer bredt og har skabt frygt for at fejle iblandt begge køn.[23] Den amerikanske filosof Robert Nozick noterede i Anarchy, State and Utopia (1974), at livet ikke er et kapløb. At der ikke er nogen "Skt. Peter" eller lignende instans som holder regnskab, at man kun opsætter de anerkendelsesgrænser andre har en interesse i at fastholde, som f.eks. ordenskapitler, der kan have en tendens til at tegne tidsåndens modeluner og modstillinger i "vindere" og "tabere", "fint" og "ufint". Dutter eller dutter ikke (jf. prinsessen i H.C. Andersens eventyr Klods-Hans).

Ordet 'tabermand' er flertydigt og værdiladt. Inden for vesterlandske socialkredse er blandt andet følgende definitioner anvendt:

1) Begrebet tabermand betegner både én som ikke indfrier idealforventninger på tværs af alle såkaldte socialklasser, 2) det kan betegne forestillinger om mænd som ikke udviser ansvarsfølelser i forbindelse med aftaler, arbejde og familie,[24] 3) en evighedsstudent, 4) mænd over 30 år som stadig bor hos sine forældre, 5) en såkaldt "betamand",[25][a] der tager sig af hus og hjem for den udearbejdende hustru, 6) enlige mænd, 7) mænd som ikke forfremmes inden for et anerkendelsessystem, 8) uambitiøse 'ufarlige' mænd (en "hængerøv"),[26] 9) en alkoholiseret mand, 10) i USA er fænomenet især under betegnelsen redneck anvendt om hvide ufaglærte mænd i sydstaterne (en "bonderøv"), 11) mens en "omegamand" betegner den laveste i hierarkiet.[b] 12) Desuden er betegnelsen anvendt om mænd som smider 'offerkortet',[27] 13) om radikaliserede personer, 14) om usportslig optræden, matchfixing, at være en dårlig taber, samt 15) om mandlige aktører inden for pornobranchen ("loser-male").

I vor tid hælder ligestillingsaktivister til adskillige udfordringer for moderne mænd:

Én af dem er måden, vi taler om mænd i samfundet. Ligesom vi har ord for en karrierekvinde, men ikke for en karrieremand, har vi også ordet tabermænd, men ikke taberkvinde. Vores måde at omtale kønnene på afspejler den måde, vi opfatter kønnene på. Når vi stadig bruger ord som tabermænd forstås mandens liv altså som en konkurrence, hvor det handler om at søge opad. Og er man ikke en vinder – så er man en taber. (Rasmus Hald Møller).[28]

Personlighedspsykologi

[redigér | rediger kildetekst]
Chimpanse beskæftiget med adfærd der afviger fra chimpansers sædvanlige adfærd og hierarki i naturen: En "taberhan" i den forstand nogle zoologer har defineret chimpansers hierarki iblandt hanner: dér defineres omegahanner som dem der befinder sig lavest i hierarkiet, befinder sig i periferien, måske er mindst eller yngst eller afvigende i adfærd, hvorfor de ikke får adgang til hunnerne.[29] Det er hævdet at såkaldte "alfahanner" iblandt mennesker er populære hos kvinder,[30] modsat fx ydmyg skribenter. Se også tekst under nærværende artikels afsnit: Personlighedspsykologi.

Inden for personlighedspsykologiens område har betegnelsen "alfahan" vundet hævd og deraf følgende "underhanner". Disse anses for at være populære.[30] Betegnelsen stammer fra zoologien hvor den er blevet knyttet til bl.a. chimpanser og ulves hierarkier. Sat i forbindelse med personlighedspsykologi er den imidlertid blevet meget kritiseret, blandt andet af primatologen Frans de Waal. Også når samme branche har klassificeret mænd, der har valgt at leve for sig selv, for "sigmahanner" (såkaldte ikkekonformister eller lone-wolfing). Betegnelserne er blevet brugt og misbrugt i flæng solgt som terapeutiske 'pakkeløsninger' og som menneskeetikettering.[25]

Ranginddelingen iblandt chimpanser: alfa (nr. 1, anføreren, kan være af både han- eller hunkøn), beta (nr. 2-han), gamma (nr. 3-han), delta (nr. 4-han), omega (lavest i hierarkiet = taberhan).

Sproghistorisk

[redigér | rediger kildetekst]

Ordet tabermand er afledt af at fejle. Kendt er betegnelsen "errare humanum est" (det er menneskeligt at fejle) ved kirkefaderen Hieronymus, mens tilføjelsen til sætningen: "men at fremture i fejlen er skændigt", oprindeligt tillægges antikkens taler Marcus Tullius Cicero.

På engelsk har man siden 1540'erne anvendt betegnelsen "loser" (taber), og senere "quitter" (kvitter), mens man inden for teaterverdenen siden 1855 har sagt fiasko, modsat succes, afledt af latinsk ’successus’ (succession = en følge). Under det amerikanske præsidentvalg i 2000 anvendtes betegnelsen "Sore Loserman" i flæng (dårlig/gal tabermand). I 2010'erne opsatte nogle stater i USA en Sore Loser-Law imod at tabere ved primærvalg senere skulle kunne stille op som løsgænger eller for et andet politisk parti. Siden 1995 har domænenavnet Loser.com - registreret af Brian Connolly - været et URL-alias der videresender til ledende amerikanske politikere, og i øvrigt i 14 dage til den indiske premierminister i 2021. Inden for pornobranchen i USA anvendes betegnelsen "loser-male" om mandlige aktører, der typisk arbejder som løsarbejdere, akkordarbejdere per filmede scene, mens flere kvinder har nedskrevne kontrakter.[31][32]

Amerikanske synonymer for 'hvide tabermænd' er "redneck" og "white trailer-trash". På tysk har man Versager (en forsager, fuser). I mange lande i Asien har det historisk været anset for skam og skændsel at tabe ansigt (= formodningen om tab af ære), medens man på de breddegrader tildeler et ansigt, når man tilkender anerkendelse eller anseelse til en person.[33][34]

  1. ^ Betegnelsen er meget kritiseret hvor den er blevet knyttet til personlighed for bl.a. chimpanser, ulve og mennesker. (Se B. Skwarecki[25]).
  2. ^ Denne betegnelse er ikke mindre kritiseret hvor den er blevet knyttet til personlighedspsykologi. (Se B. Skwarecki[25]).
  1. ^ a b "Tabermanden taber bare fornærmet". Information, 20. december 2013.
  2. ^ "Vi vinder, vi ved vi kan vi er kvinder uden tabermand". Damernes Magasin, 30. oktober 2009.
  3. ^ Kriminalforsorgen, august 2020: "Kriminalforsorgens statistik 2019".
  4. ^ "Voldskriminelle holder op med at slå når de lærer at trække vejret ... dybt". Politiken, 2. september 2015.
  5. ^ Mazur, Allan; Booth, Alan (1998). "Testosterone and dominance in men". Behavioral and Brain Sciences. 21 (3): 353-63, discussion 363-97.
  6. ^ Albert, D.J.; Walsh, M.L.; Jonik, R.H. (1993). "Aggression in humans: What is its biological foundation?". Neuroscience & Biobehavioral Reviews. 17 (4): 405-425.
  7. ^ Constantino, John N.; Grosz, Daniel; Saenger, Paul; Chandler, Donald W.; Nandi, Reena; Earls, Felton J. (1993). "Testosterone and Aggression in Children". Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry. 32 (6): 1217-22.
  8. ^ "Danmarks statistik: mænd og kvinders uddannelsesniveau". Dr.dk.
  9. ^ "Store kønsforskelle på videregående uddannelser". Danmarks Statistik, 2018/19.
  10. ^ "Kønsfordelingen på de videregående uddannelser er pilskæv, det er et stort samfundsproblem". Uniavisen, 4. august 2020.
  11. ^ "Hvad er ADHD/uddannelse og arbejde" Arkiveret 9. december 2021 hos Wayback Machine. ADHD-foreningen, mapa.dk.
  12. ^ Detlef H. Rost: Underachievement aus psychologischer und pädagogischer Sicht. Wie viele hochbegabte Underachiever gibt es tatsächlich?, in: News & science. Begabtenförderung und Begabungsforschung, nr. 15, januar 2007.
  13. ^ Gregor Brandt: Hochbegabte und hochleistende Jugendliche – Anmerkungen zum Marburger Hochbegabtenprojekt. In: Labyrinth. Bd. 24, nr. 69, 2001, s. 10-15.
  14. ^ http://www.ballerup.dk/sites/default/files/anonymiserede_historier.pdf Arkiveret 22. juni 2015 hos Wayback Machine
  15. ^ "Aldrig har så mange mænd boet alene, de dør tidligere, tjener mindre og får færre børn". Dr.dk, 20. januar 2020.
  16. ^ "Højeste antal enlige i Danmark i 30 år". Dr.dk, 18. februar 2016.
  17. ^ "Kvinder spænder ben for ligestilling". Information, marts 2000.
  18. ^ Publikationer (22699). Danmarks Statistik, juni 2015.
  19. ^ "Single death early married". Huffpost Healthy Living. 18. august 2011.
  20. ^ "Mens health/marriage and mens health". Harvard Health Publications. 10. juli 2011.
  21. ^ "At læse statistik". Selvmordsforskning.dk, 16. september 2021.
  22. ^ Leary, M. R.; Kowalski, R. M.; Smith, L. (2003). "Teasing, rejection, and violence: Case studies of the school shootings". Aggressive Behavior. 29 (3): 202-214.
  23. ^ "Perfekthedskultur er en fælles last". Etik.dk, 1. august 2014.
  24. ^ Fx: "20 signs that a man is a loser in life" Arkiveret 12. december 2021 hos Wayback Machine. Brasspills.com, 2020.
  25. ^ a b c d B. Skwarecki: "Sigma male is not a personality". Lifehacker.com, 9. marts 2021.
  26. ^ "Breescending/status". 28. august 2021.
  27. ^ "10 signs of men who have the loser mentality" Arkiveret 12. december 2021 hos Wayback Machine. Returnofkings.com, 19. oktober 2016.
  28. ^ "Karrierekvinder: Derfor handler ligestilling ikke kun om kvinder". Lederstof.dk, 1. juni 2020.
  29. ^ From Top to Bottom, Chimpanzee Social Hierachy is Amazing!
  30. ^ a b "Alfahan". Den store danske, Lex.dk, per 23. november 2013.
  31. ^ "Ex porn star Mia Khalifa wants to protect young women from predatory contracts in pornindustry". Ibtimes.com, 20. oktober 2008.
  32. ^ "Porns dirtiest secret, what everyone gets paid". Cnbc.com, 20. januar 2016.
  33. ^ Benson, Phil (8. januar 2002). Ethnocentrism and the English Dictionary. Routledge.
  34. ^ Brown, Bert (1977). "Face Saving and Face Restoration in Negotiation." In D. Druckman (Ed.), Negotiations: Social-Psychological Perspectives. Sage, s. 275-300.

Eksterne referencer

[redigér | rediger kildetekst]