Fjernsynskanal-frekvenser
De følgende tabeller viser landjords fjernsynskanal-frekvenser anvendt i Vesteuropa, Grønland og de fleste lande i Asien, Afrika og Oceanien. Andre dele af verdens fjernsynskanal allokering, kan ses i den engelske Wikipedia.
Fjernsynskanal-frekvenser er startet med at blive anvendt til analog tv. Fra 2009 er mange landes fjernsynskanal-frekvenser begyndt at blive anvendt til DTT (digital-tv over mast) brug i stedet for analog tv.
Historisk
[redigér | rediger kildetekst]Kanalerne vises med ITU analog tv systemstandardernes bogstaver. De viste frekvenser er for video og mono-lydbærebølgen. Hele fjernsynskanalen fylder lidt mere i båndbredde. Se fjernsynsudsendelsessystemer for en tabel over signal karakteristikker, inklusive båndbredde, efter ITU systembogstaver.
Analog kanal frekvensintervallerne fra ITU, er arvet til brug til DTT.
Danske forhold
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark blev fjernsynskanal-frekvenserne anvendt til analog tv indtil 2009. Efter 2009 er VHF-bånd-I (kanal 2-4) brug ophørt. Fra ca. 2013 er anvendelse at DTT over kanal 61-69 ophørt. Fra juni 2020 er anvendelse at DTT over kanal 49-60 ophørt.
Fra juni 2020 anvendes kanal 5-12 og 21-48 til DTT (DVB-T2).
VHF
[redigér | rediger kildetekst]Vesteuropa, Grønland og de fleste lande i Asien, Afrika og Oceanien
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark blev de analoge udsendelser over fjernsynskanalerne slukket 1. november 2009 - og der benyttes herefter digitalt fjernsyn.
VHF-bånd | kanal frekvensinterval 7 MHz |
Historisk; kun for analogt tv. Kun for System B; 625 linjer | |||
Bånd (romertal) |
Kanal | Kanal- frekvens- start (MHz) |
Kanal- frekvens- slut (MHz) |
Video bærebølge (MHz)[1][2] |
Audio bærebølge (MHz) |
---|---|---|---|---|---|
I | 1 (ej TV mere) | 40 | 47 | 41,25 | 46,75 |
I | 2 (DK indtil 2009) | 47 | 54 | 48,25 | 53,75 |
I | 2A (DK indtil 2009) | 47,5 | 55,5 (?) | 49,75 | 55,25 (?) |
I | 3 (DK indtil 2009) | 54 | 61 | 55,25 | 60,75 |
I | 4 (DK indtil 2009) | 61 | 68 | 62,25 | 67,75 |
III | 5 | 174 | 181 | 175,25 | 180,75 |
III | 6 | 181 | 188 | 182,25 | 187,75 |
III | 7 | 188 | 195 | 189,25 | 194,75 |
III | 8 | 195 | 202 | 196,25 | 201,75 |
III | 9 | 202 | 209 | 203,25 | 208,75 |
III | 10 | 209 | 216 | 210,25 | 215,75 |
III | 11 (DK-tv indtil 2002-2004 herefter DK-DAB[3]) | 216 | 223 | 217,25 | 222,75 |
III | 12 (DK-tv indtil 2002-2004 herefter DK-DAB) | 223 | 230 | 224,25 | 229,75 |
III | 13 (TV kun afrika) (DK-tv fra 2002-2004 DK-DAB) | 230 | 237 | 231,25 | 236,75 |
III | 14 (TV kun afrika) | 246 | 253 | 247,25 | 252,75 |
- NOTE: Kanal 1 blev tidligere anvendt til eksperimentelle udsendelser og er ikke mere allokeret.
- NOTE: DAB kan bruge alle kanalerne 5-13. Hver af tv-kanalerne er så underopdelt i f.eks. DAB-kanalerne 5A, 5B, 5C, 5D – undtagen kanal 13 som er underopdelt fra 13A-13F.[4]
- NOTE: Kanal 13 og 14 er kun allokeret til fjernsynsbrug i det afrikanske udsendelsesområde.[5]
- NOTE: VHF bånd II er ikke medtaget i denne tabel, da dette bånd ikke er allokeret til fjernsyn.
UHF
[redigér | rediger kildetekst]Vesteuropa, Grønland og de fleste lande i Asien, Afrika og Oceanien
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark blev de analoge udsendelser over fjernsynskanalerne slukket 1. november 2009 - og der benyttes herefter digitalt fjernsyn.
I EU blev fjernsynskanalerne 61-69 frigjort fra fjernsynsbrug ca. 2013 til bl.a. 4G-brug.
I EU blev fjernsynskanalerne 49-60 frigjort fra fjernsynsbrug 16. juni 2020 til bl.a. 5G-brug.[6][7]
Bånd IV og V grænsen varierer frekvensmæssigt. Fx definerer Swiss Federal Office of Communications,[8] Broadcast engineer's reference book[9] og Ericsson India Ltd[10] alle frekvensintervallet af bånd IV fra 470 til 582 MHz. En EICTA artikel[11] definerer frekvensintervallet af bånd IV fra 474 til 602 MHz, mens BBC definerer frekvensintervallet af bånd IV fra 470 til 614 MHz.[12]
UHF-bånd | kanal frekvensinterval 8 MHz |
Historisk; kun for analogt tv. System D/G/H 625 linjer (i DK benyttedes system G) | |||
Bånd (romertal) |
Kanal | Kanal- frekvens- start (MHz) |
Kanal- frekvens- slut (MHz) |
Video bærebølge (MHz)[1][2] |
Audio bærebølge (MHz) |
---|---|---|---|---|---|
IV | 21 | 470 | 478 | 471,25 | 476,75 |
IV | 22 | 478 | 486 | 479,25 | 484,75 |
IV | 23 | 486 | 494 | 487,25 | 492,75 |
IV | 24 | 494 | 502 | 495,25 | 500,75 |
IV | 25 | 502 | 510 | 503,25 | 508,75 |
IV | 26 | 510 | 518 | 511,25 | 516,75 |
IV | 27 | 518 | 526 | 519,25 | 524,75 |
IV | 28 | 526 | 534 | 527,25 | 532,75 |
IV | 29 | 534 | 542 | 535,25 | 540,75 |
IV | 30 | 542 | 550 | 543,25 | 548,75 |
IV | 31 | 550 | 558 | 551,25 | 556,75 |
IV | 32 | 558 | 566 | 559,25 | 564,75 |
IV | 33 | 566 | 574 | 567,25 | 572,75 |
IV | 34 | 574 | 582 | 575,25 | 580,75 |
IV / V | 35 | 582 | 590 | 583,25 | 588,75 |
IV / V | 36 | 590 | 598 | 591,25 | 596,75 |
IV / V | 37 | 598 | 606 | 599,25 | 604,75 |
IV / V | 38 | 606 | 614 | 607,25 | 612,75 |
V | 39 | 614 | 622 | 615,25 | 620,75 |
V | 40 | 622 | 630 | 623,25 | 628,75 |
V | 41 | 630 | 638 | 631,25 | 636,75 |
V | 42 | 638 | 646 | 639,25 | 644,75 |
V | 43 | 646 | 654 | 647,25 | 652,75 |
V | 44 | 654 | 662 | 655,25 | 660,75 |
V | 45 | 662 | 670 | 663,25 | 668,75 |
V | 46 | 670 | 678 | 671,25 | 676,75 |
V | 47 | 678 | 686 | 679,25 | 684,75 |
V | 48 | 686 | 694 | 687,25 | 692,75 |
Bånd (romertal) |
Kanal | Kanal- frekvens- start (MHz) |
Kanal- frekvens- slut (MHz) |
Video bærebølge (MHz)[1][2] |
Audio bærebølge (MHz) |
V | 49 (ej i DK)[6][7] | 694 | 702 | 695,25 | 700,75 |
V | 50 (ej i DK) | 702 | 710 | 703,25 | 708,75 |
V | 51 (ej i DK) | 710 | 718 | 711,25 | 716,75 |
V | 52 (ej i DK) | 718 | 726 | 719,25 | 724,75 |
V | 53 (ej i DK) | 726 | 734 | 727,25 | 732,75 |
V | 54 (ej i DK) | 734 | 742 | 735,25 | 740,75 |
V | 55 (ej i DK) | 742 | 750 | 743,25 | 748,75 |
V | 56 (ej i DK) | 750 | 758 | 751,25 | 756,75 |
V | 57 (ej i DK) | 758 | 766 | 759,25 | 764,75 |
V | 58 (ej i DK) | 766 | 774 | 767,25 | 772,75 |
V | 59 (ej i DK) | 774 | 782 | 775,25 | 780,75 |
V | 60 (ej i DK) | 782 | 790 | 783,25 | 788,75 |
V | 61 (ej i DK) | 790 | 798 | 791,25 | 796,75 |
V | 62 (ej i DK) | 798 | 806 | 799,25 | 804,75 |
V | 63 (ej i DK) | 806 | 814 | 807,25 | 812,75 |
V | 64 (ej i DK) | 814 | 822 | 815,25 | 820,75 |
V | 65 (ej i DK) | 822 | 830 | 823,25 | 828,75 |
V | 66 (ej i DK) | 830 | 838 | 831,25 | 836,75 |
V | 67 (ej i DK) | 838 | 846 | 839,25 | 844,75 |
V | 68 (ej i DK) | 846 | 854 | 847,25 | 852,75 |
V | 69 (ej i DK) | 854 | 862 | 855,25 | 860,75 |
Bånd (romertal) |
Kanal | Kanal- frekvens- start (MHz) |
Kanal- frekvens- slut (MHz) |
Video bærebølge (MHz)[1][2] |
Audio bærebølge (MHz) |
70 (ej TV mere) | 862 | 870 | 863,25 | 868,75 | |
71 (ej TV mere) | 870 | 878 | 871,25 | 876,75 | |
72 (ej TV mere) | 878 | 886 | 879,25 | 884,75 | |
73 (ej TV mere) | 886 | 894 | 887,25 | 892,75 | |
74 (ej TV mere) | 894 | 902 | 895,25 | 900,75 | |
75 (ej TV mere) | 902 | 910 | 903,25 | 908,75 | |
76 (ej TV mere) | 910 | 918 | 911,25 | 916,75 | |
77 (ej TV mere) | 918 | 926 | 919,25 | 924,75 | |
78 (ej TV mere) | 926 | 934 | 927,25 | 932,75 | |
79 (ej TV mere) | 934 | 942 | 935,25 | 940,75 | |
80 (ej TV mere) | 942 | 950 | 943,25 | 948,75 | |
81 (ej TV mere) | 950 | 958 | 951,25 | 956,75 |
- NOTE: De tidligere kanaler 14 til 18 blev renummereret som 21 til 25 i 1961. [13]
- NOTE: Kanal 70 til 81 er ikke længere allokeret til fjernsyn.
- NOTE: Fra 2013 er kanal 61 til 69 ikke længere allokeret til fjernsyn i det meste af Europa - se 800 MHz-båndet.
- NOTE: Fra juni 2020 er kanal 49 til 60 ikke længere allokeret til fjernsyn i det meste af Europa - se 700 MHz-båndet.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d A. G. Sennitt (ed.), World Radio and TV Handbook Volume 49 1995, Billboard Books, 1995 pages 381-382
- ^ a b c d O. Lund Johansen (ed.), World Radio-Television Handbook 9th Edition 1955, 1955 page 138
- ^ "bibliotekogmedier.dk: DAB-radio". Arkiveret fra originalen 10. juni 2012. Hentet 5. juli 2011.
- ^ "wohnort.org: DAB Ensembles Worldwide". Arkiveret fra originalen 20. juni 2018. Hentet 26. juni 2018.
- ^ ITU, Final Acts of the Regional Administrative Conference for the planning of VHF/UHF Television Broadcasting in the African Broadcasting Area and Neighbouring Countries 1989, ITU, 1990 page 60
- ^ a b Frekvensstrategi 2016 – Forventninger til fremtidens frekvensbehov, opdateret 2018 Citat: "...Energi-, forsynings- og klimaministeren har den 26. februar 2017 i medfør af frekvenslovens § 9, stk. 1, truffet beslutning om, at Energistyrelsen som grundlag for udstedelse af tilladelser i 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-frekvensbåndene5 skal holde auktion efter reglerne i § 10 i frekvensloven. Frekvenserne deles op, så der udloddes i alt 2x30 MHz (703-733/758-788 MHz) til FDD samt 20 MHz (738-758 MHz) til SDL (supplerende downlink) i auktionen, jf. Kommissionens afgørelse om harmonisering af 694-790 MHz-frekvensbåndet6....", backup
- ^ a b ens.dk: Transitionsplan (MUX-oversigt) revision 05, backup
- ^ "Frequency characteristics and radio parameters". Swiss Federal Office of Communications. 2009-01-01. Arkiveret fra originalen 23. februar 2012. Hentet 2009-05-17.
- ^ Tozer, Edwin Paul J. (2004). Broadcast engineer's reference book. Focal Press. s. 166. ISBN 0-240-51908-6. Arkiveret fra originalen 22. september 2020. Hentet 2009-05-17.
- ^ "700 MHz: Spectrum Issues". Ericsson India Ltd. 2009. Hentet 2009-05-17.
- ^ "TECHNICAL ASPECTS IN SPECTRUM ALLOCATION FOR DVB-UMTS CONVERGENCE TERMINALS". DVB-UMTS Group and EICTA. 2003. Arkiveret fra originalen 6. juni 2007. Hentet 2009-05-17.
- ^ "Television aerials factsheet" (PDF). British Broadcasting Corporation. Arkiveret fra originalen den 25. november 2011. Hentet 2012-07-07.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ^ Foreign Broadcast Information Service, Broadcasting Stations of the World (Part IV) 16th Edition 1960, U.S. Government Printing Office, 1960 pages 97-98