Svend Åge Madsen (forfatter)

Svend Åge Madsen
Svend Åge Madsen
Personlig information
Født	2. november 1939 (85 år); Aarhus, Danmark
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Science fiction-forfatter, forfatter, romanforfatter
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Danske Dramatikeres Hæderspris (1987),; Søren Gyldendal-prisen (1985),; Kritikerprisen (1976),; De Gyldne Laurbær (2000),; Det Danske Akademis Store Pris (1972) med flere
Eksterne henvisninger
	Svend Åge Madsens hjemmeside
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

"Svend Åge Madsen" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Svend Åge Madsen, se Svend Åge Madsen (flertydig).

Svend Åge Madsen (født 2. november 1939) er en dansk forfatter og dramatiker, bosat i forstaden Risskov ved Aarhus.^[1] Han modtog i 1972 Det Danske Akademis Store Pris, fra 2005 er Svend Åge Madsen medlem af Det Danske Akademi.

Madsens stil er svær at klassificere entydigt, men eksistentialismen var tydelig i hans tidlige produktion.^[2] I mange af hans værker har naturvidenskaben været et vigtigt tema, inspireret af hans aldrig fuldendte studium i matematik på Århus Universitet.^[2] Desuden behandler han i flere værker fiktionens forhold til virkeligheden og viser derigennem et slægtskab med den primært sydamerikanske magisk realisme, men i en mere hverdagsnær form, der er blevet betegnet som fantastik.^[3] Humoren er sjældent langt væk i hans værker, og gennem årene har han opbygget et meget komplekst værk, hvor personer, steder og begivenheder flettes ind i hinanden på kryds og tværs af romaner, noveller og skuespil.

Hovedmurstenene i romanværket udgøres af Sæt verden er til, Tugt og utugt i mellemtiden, At fortælle menneskene og Syv aldres galskab.^[4] At man kan oversætte "Syv aldres galskab" til "Seven Ages Madness" og finde Svend Åge Madsens navn skjult i titlen understreger, at forfatterskabet er en lang tråd af finurlige ordspil, intertekstualitet og leg med retoriske stilfigurer ud over fortællingen, der udgør et gennemgående spor for sig.^{[kilde mangler]}

Han er måske mest kendt som romanforfatter, men han har tillige skrevet en anselig mængde dramatik, blandt andet i forbindelse med, at han var husdramatiker ved Aarhus Teater i perioden 1983-1986, hvortil han skrev stykker som Svejk i tredie verdenskrig, Dr. Strangula og Det sidste suk.^[2]

Bibliografi

Romaner

Besøget, 1963
Lystbilleder, 1964
Tilføjelser, 1967
Modsatterne og Omvendterne, 1967
Liget og lysten, 1968
Tredje gang så tar vi ham, 1969
Sæt verden er til, 1971
Dage med Diam eller Livet om natten, 1972
Jakkels vandring, 1974
Tugt og utugt i mellemtiden, 1976
Hadets bånd, 1978
Se dagens lys, 1980
Den største gåde, 1982
Vi? – Vi, Vi!, 1982
Af sporet er du kommet, 1984
Lad tiden gå, 1986
Slægten Laveran, 1988
At fortælle menneskene, 1989
Jagten på et menneske, 1991
Edens gave, 1993
Syv aldres galskab, 1994
Den usynlige myre, 1995
Kvinden uden krop, 1996
Finder sted, 1998
Genspejlet, 1999.
Nærvær og næsten: Tomas Fants familiekrøniker, 2000
Den ugudelige farce, 2002
De gode mennesker i Århus; Læselysten, 2003
Levemåder, 2004
Det syvende bånd, 2006
Mange sære ting for, 2009
Af den anden verden, 2017
Enden på tragedie, 2019
Fremtidsspejl, 2020
Esbens fire liv (2024)

Midt imellem

Otte gange Orphan, novelleroman, 1965
Pigen i cementblanderen, mikroman, 2013

Novellesamlinger

Maskeballet, 1970
Mellem himmel og jord, 1990
Ude af sit gode skind, 2004
Manden der opdagede at han ikke eksisterede, 2007
Skabt for hinanden og andre dystopier, 2014 (sammen med Karen Skovmand og Kenneth Bøgh Andersen)
Uforelsket, 2016

E-mail korrespondance

Når man mailer, 2009 (uddrag af Svend Åge Madsens emails til vennen Flemming Chr. Nielsen siden 2000)

Noveller

"Vores sommerliv", 1979 (i novellesamlingen: Det kolde dusin, redigeret af Mogens Wolstrup (1983))
"Skabt for hinanden", 1995 (i novellesamlingen: Novelleveje (1997) samt i Skabt for hinanden og andre dystopier (2014))
"Kærlighed ved sidste blik" (i Ud & Se, 2013)
"Hin Anden", 2014 (i publikationen: Neuroetik (2014), som blev udgivet af Etisk Råd)

Som Marianne Kainsdatter

Blodet på mine hænder, 1973
Et ved jeg som aldrig dør, 1991
Engleskyts. Kriminalroman, 2002

Som medforfatter

Septemberfortællingerne, 1988

Desuden Kollektivet, bragt i Ud & Se (med DSB) i ca. 1999 flere danske forfattere bidrager med et kapitel hver til føljetonen

Skuespil

Et livstykke i 6 billeder, 1967
Hopla, vi...prik prik prik, 1967
Stikord, 1967
Rapport fra internatet, 1967
Forestillinger, 1970
I virkeligheden, 1972
Dr. Lemmas problem, 1975 (tv-spil)
Man skal høre meget, 1975
Jo værre, jo bedre, 1975
Narrespillet om Magister Bonde og Eline Mortensdatter, 1978
Uden for nummer, 1984
Kasper søger efter tilværelsen, 1982
Margrethe den milde 1982
Svejk i tredie verdenskrig, 1984
Dr. Strangula, 1985
Knud den Hellige, 1986
Det sidste suk, 1986
Nøgne masker, 1987
Svar udbedes, 1987
Dødens teater, 1987
Robert og Judith, 1993
Kopisten, 1994
Tikker, 2012

Svend Åge Madsens skuespil findes bevaret i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek.

Hædersbevisninger

2010: Ridderkorset af Dannebrogordenen^[5]

Desuden et utal af litterære priser gennem årene.

Litteratur

Niels Dalgaard: Dage med Madsen eller Livet i Århus, 1996
Anker Gemzøe: Metamorfoser i mellemtiden, Medusa, 1997
Ejnar Nørager Pedersen: Af og om Svend Åge Madsen, 1999
Lars Green Dall: Madsens meditationer, 2008
Lars Green Dall (red.): At fortælle Svend Åge Madsen, 2009
Erik Skyum-Nielsen, Møder med Madsen, Aarhus Universitetsforlag, 2009. ISBN 978-87-7934-329-0.
Christian Bach, Amanda Lundberg Kelly: Vild med Svend Åge Madsen, Gyldendal, 2012. ISBN 978-87-02-11712-7

Derudover skabte Christian Braad Thomsen dokumentarfilmen Svend Åge Madsen - at fortælle menneskene i 2002.^[6]

Se også

Svend Åge Madsen - at fortælle menneskene - film fra 2002

Referencer

^ Bangsgaard, Jeppe (20. august 2016). "Svend Åge Madsen: »Jeg syntes ikke, Aarhus var noget, man skulle nævne i en bog«". Berlingske Tidende. Hentet 22. februar 2017.
^ ^a ^b ^c "Svend Åge Madsen". litteratursiden.dk. Arkiveret fra originalen 13. juli 2015. Hentet 2015-06-03.
^ Serup, Martin Glaz. "Fantastiske små historier". Arkiveret fra originalen 12. juni 2007. Hentet 2015-06-03.
^ "Om Svend Åge Madsen". dr.dk. Hentet 2015-06-03.
^ "Ridderfan nu selv ridder". www.berlingske.dk. 2010-04-16.
^ Svend Åge Madsen - at fortælle menneskene

Eksterne henvisninger

Svend Åge Madsens websted Arkiveret 12. november 2018 hos Wayback Machine
Portræt af Svend Åge Madsen, Litteratursiden Arkiveret 4. september 2007 hos Wayback Machine
"Hvorfor Århus bliver ved med at dukke op i mine bøger?" (Litteratursiden) Arkiveret 11. juni 2008 hos Wayback Machine
Interview (lyd) med Svend Åge Madsen om forfatterskabet Arkiveret 18. februar 2014 hos Wayback Machine
"Tiger" - Eksperimentel kortfilm instrueret af Thomas Dyrholm og Alexander Sagmo med Svend Åge Madsen som medvirkende
Svend Åge Madsen på Internet Movie Database (engelsk)
Svend Åge Madsen på Filmdatabasen
Svend Åge Madsen på Forfatterweb.dk

[1] Bangsgaard, Jeppe (20. august 2016). "Svend Åge Madsen: »Jeg syntes ikke, Aarhus var noget, man skulle nævne i en bog«". Berlingske Tidende. Hentet 22. februar 2017.

[litside-2] "Svend Åge Madsen". litteratursiden.dk. Arkiveret fra originalen 13. juli 2015. Hentet 2015-06-03.

[3] Serup, Martin Glaz. "Fantastiske små historier". Arkiveret fra originalen 12. juni 2007. Hentet 2015-06-03.

[4] "Om Svend Åge Madsen". dr.dk. Hentet 2015-06-03.

[5] "Ridderfan nu selv ridder". www.berlingske.dk. 2010-04-16.

[6] Svend Åge Madsen - at fortælle menneskene

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]