Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "Videnskabernes Træ" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".[11]
Aarhus Universitet (fork.: AU, eng.: Aarhus University) er Danmarks næststørste universitet målt på antal studerende,[4] og det næstældste (fjerde ældste, hvis man medregner DTU og CBS). Universitetet blev grundlagt i 1928 i Aarhus og har i dag omkring 32.000 bachelor- og kandidatstuderende,[4] hvortil kommer flere tusinde ph.d.- og deltidsstuderende.[5] Universitetet rangerer blandt verdens 100 bedste på flere internationale ranglister (2018)[12][13] og er medlem af de europæiske universitetsalliancer Circle U. European University Alliance, Coimbra Group og Utrecht Network.[14]
Universitetet er organiseret i fem fakulteter (Arts, Natural Sciences, Technical Sciences, Health, og Business and Social Sciences), 26 institutter samt flere grundforskningscentre.[15]
Aarhus Universitet er et campus-universitet, primært beliggende omkring Universitetsparken, men har også andre lokationer i Aarhus samt afdelinger i andre dele af Danmark.[16]
Aarhus Universitet er oprettet i 1928 som et privat initiativ under navnet Universitetsundervisningen i Jylland. Ved indvielsen den 11. september1928 startede 78 studerende.
Under krigen havde Gestapo sit jyske hovedkvarter på universitetet, nærmere betegnet i Kollegierne IV og V ved Langelandsgade. Efter anmodning fra modstandsbevægelsen gennemførte Royal Air Force et angreb den 31. oktober1944. Ved angrebet blev hovedbygningen svært beskadiget, og de to kollegiebygninger blev helt ødelagt. ArkitektenC.F. Møller blev begravet under ruinerne af hovedbygningen, men blev efter nogle timer hjulpet ud og slap uden mén. Ikke alle arbejdere på byggeriet undgik angrebet. I hovedbygningen er opsat en mindetavle for de 10 arbejdere, der omkom under angrebet samt for de to arbejdere, der omkom 22. september1941 under forberedelserne til opførelsen af hovedbygningen.
I 1938-1952 husede Aarhus Universitet Danmarks første professor i sociologi, Theodor Geiger,[22] og i 1997 professor Jens Christian Skou, som modtog Nobelprisen i kemi i 1997 for opdagelsen af Natrium-kalium-pumpen.[17] Økonomen Dale. T. Mortensen var tilknyttet universitetet som gæsteprofessor og befandt sig på universitetet, da han modtog opkaldet om, at han havde modtaget Nobelprisen i økonomi i 2010.[23]
Universitetets bygninger er anerkendt for deres arkitektoniske kvalitet, bl.a. ved optagelse i Kulturministerietskanon i 2006 som et af de tolv mest betydningsfulde arkitektoniske værker i Danmarks kulturhistorie.
Anlægget er fra starten planlagt efter 1. præmieprojektet i konkurrencen om universitetet i 1931 udført af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann sammen med havearkitekten C.Th. Sørensen. De første bygninger, der stod klar i 1933, er tegnet af disse. Senere bygninger er opført i samme stil, med C.F. Møller som arkitekt. Udseendet skyldes blandt andet, at Forenede Jydske Teglværker støttede universitetsprojektet med en million gule mursten.[31]
Universitetets hovedbygninger er samlet i og omkring morænelandskabetUniversitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. I samspil med den kuperede park danner de ensartede bygninger en campus, der har opnået international berømmelse. De karakteristiske gulstensbygninger, hvoraf flere har facader tilgroet med vedbend,[32][33] i Universitetsparken rummer et samlet etageareal på 246.000 m². Derudover råder universitetet over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m².
Aarhus Universitet har siden 1. januar2020 været inddelt i fem store fakulteter:[39]
Natural Sciences - dannet ved en opdeling af det tidligere Faculty of Science and Technology.
Technical Sciences - dannet ved en opdeling af det tidligere Faculty of Science and Technology.
Arts – dannet ved en sammenlægning af Det Humanistiske Fakultet, Det Teologiske Fakultet og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse
School of Business and Social Sciences – dannet ved en sammenlægning af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Handelshøjskolen. Siden 2015 markedsført som Aarhus BSS
Health – dannet ved en omdannelse af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
AU Incubator blev dannet i 2009, hvor universitetet startede med at tilbyde hjælp studerende, der ønskede at arbejde med iværksætteri sideløbende med deres studier. De har således adgang til fysiske faciliteter som kontor og mødelokaler, hvor de har mulighed for at få rådgivning og samtidig mulighed for at netværke med andre virksomheder.
Ordningen tilbyder workshops, forløb, morgenmøder og konferencer, som der er åbne for alle, som er nysgerrige på iværksætteri og iværksætterrelaterede emner.
Studentervæksthus Aarhus har en række virksomheder og samarbejdspartnere tilknyttet.
Aarhus Universitet er de seneste år generelt gået frem på de vigtigste internationale universitetsranglister. Blandt mere end 17.000 universiteter på verdensplan er universitetet i top 100 på flere indflydelsesrige ranglister.
Studenternes Hus (1964), samlingssted for Studenterrådet og mange kulturelle og sociale aktiviteter.
Der findes talrige studenterforeninger på Aarhus Universitet, bl.a. Frit Forum, Studenterrådet og Konservative Studenter, der repræsenterer de studerendes rettigheder både indenfor universitetet og overfor politikerne.
Afdeling for filosofi og idehistorie har et særdeles aktivt studentermiljø: Rødderne - den Arkivariske Front, Institut for Emancipationsvidenskab, KID - Læsekreds for køn, queer og idehistorie, Filosofisk Studenterkollokvium, Filosofisk Klassiker Klub, Platon Kredsen, Teknologi kredsen, Panta Rei, Semikolon, Tingen, Doxa, Kvindelogen, Eliten - den filosofiske filmklub, Idehistorisk Forening, Filosofisk Forening, Idehistorisk selvforsynings Laug, KALIF (Idehistorisk kandidat og alumneforening), FILIBID (Filosofisk kandidat og alumneforening), Philosophia (filosofisk forlag). Det er studenterforeningerne, der driver de såkaldte "fredagsbarer".
Alumni og andre personer tilknyttet Aarhus Universitet
Danmark
Hovedbygningen ved Nordre Ringgade.
De gule murstensbuer foran Vandrehallen.
Aulaen fra 1946.
Relief ved Hovedindgang.
Buegange ved Vandrehallen.
Solgårdens Bronze kat.
Solur på facaden af Aulaen
_01.jpg)
.jpg)
.jpg)
_01.jpg)
.jpg)
