Spring til indhold

Svakketorp

Koordinater: 54°42′33.35″N 9°56′12.7″Ø / 54.7092639°N 9.936861°Ø / 54.7092639; 9.936861
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Svakketorp i det østlige Angel

Svakketorp (dansk) eller Schwackendorf (tysk) er en landsby i det nordlige Tyskland, beliggende mellem Kappel og Gelting i det østlige Angel i Sydslesvig. Umiddelbart øst for Svakketorp ligger Kidholm (Kieholm) og Gundelsby. Administrativt hører Svakketorp under Hasselbjerg kommune (Slesvig-Flensborg kreds). I den danske tid hørte landsbyen under Gelting Sogn i Ny og senere i Kappel Herred (Flensborg Amt). Svakketorp inddeles traditionelt i Store og Lille Svakketorp.

Svakketorp er første gang nævnt 1462. Stednavnet henviser til en dal (sml. mellemdansk svak), til personnavnet Svakki[1] eller til oldnordisk svakk for støj[2]. Stednavnet tyder på, at det må være meget gammel [3]. I 1519 kom landsbyen under Bukhavn gods[4]. I Svakketorp fandtes tidligere en lille skole, indtil 1864 med dansk skolesprog.

I Svakketorp findes sommerhuse og en barfodspark på omtrent 2,5 ha hektar med forskellige stier på forskellige underlag.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 589
  2. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 387
  3. ^ Kristian Hald: Stednavne i Angel, Reitzels Forlag, København 1945
  4. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 2. bind, 1864, side 304

54°42′33.35″N 9°56′12.7″Ø / 54.7092639°N 9.936861°Ø / 54.7092639; 9.936861