Spring til indhold

Super Karla

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med Super Carla.
Super Karla
Aktive år1978–1986 (som Super Karla)

Super Karla er et aarhusiansk pop-rockorkester, der var aktivt i perioden 1978-86. Ligesom Shit & Chanel og en håndfuld andre danske orkestre bestod orkestret udelukkende af kvinder. Bandet spillede musik inspireret af den amerikanske singer-songwritertradition, bl.a. Carole King, Joni Mitchellog James Taylor m.fl. Bandet opstod i slutningen af 70'erne som en del af miljøet omkring Musikvidenskabeligt Institut ved Aarhus Universitet.

Orkestret spillede en lang række koncerter i ind- og udland. Bl.a. gav de en koncert på Roskilde Festivalens Rytmescene i 1984.[1] Koncerten blev optaget og er nu tilgængelig i DRs Bonanza-arkiv og på hjemmesiden Dansk Kulturarv.[2] Orkestret spillede også en længere turné i DDR som opvarmning for det Østtyske rockband Pudhys. I den forbindelse optrådte de i Østtysk TV[3]

Andre begivenheder i bandets historie:

  • 1983 Koncert på stor festival i Neijmegen, Holland
  • 10 dages turne i London, arrangeret af Greater London Council. Spilllede bl.a. opvarmning til Edwin Star, samt udendørs koncert på stor scene ved Themsens bred.
  • 1984-1986 Utallige koncerter i DK og Vesttyskland, samt enkelte i Malmø, Sverige og Calais, Frankrig.
  • Allersidste koncert foregik i Berlin nytårsaften 1986, selv om afskedskoncerten fandt sted på Huset, Aarhus, allerede i oktober 1986 under mottoet: Vi er stået af racet... indtil videre.

Fem af bandets medlemmer er nu aktive i Mums in Space, hvor repertoiret består af såvel gamle som nye originale sange, samt enkelte kopinumre.

Bandet forventes at give en koncert i sommeren 2023.

  • Rita Arenkiel, altsaxofon, kor (1978-1984)
  • Rikke Sinding, tenorsaxofon, leadvokal, kor, keyboards (1978-1986)
  • Susan Ohrt, altsaxofon, leadvokal, kor, percussion (1978-1986)
  • Jytte Pedersen, keyboards, leadvokal, kor (1978-1986)
  • Anne Marie Møller, trommer (1978-1986)
  • Birgitte Slot, bas (1978-1984)
  • Helene Lønsted, bas (1984-1986)
  • Pia Nyrup, guitar, leadvokal, kor (1980-1986)

Du var der endnu (Single, 1984)

[redigér | rediger kildetekst]

Producer: Anne Linnet. Udgivet af pladeselskabet Rosen.

Indhold
  • Side A: Du var der endnu. Tekst: Birgitte Slot. Musik: Jytte Pedersen.
  • Side B: Fransk Visit. Tekst: Anne Marie Møller, Birgitte Slot. Musik: Jytte Pedersen.

Fræk og Fatal (LP, 1985)

[redigér | rediger kildetekst]

Producer: Søren Wolff[4]. Udgivet af pladeselskabet Rosen (ROLP 36). Cover design Voss & Kjær.

Indhold
  • Side A
    1. Drømmer i nat. Tekst Poul Martin Bonde. Musik; Susan Ohrt
    2. Ikke nogen stjerne. Tekst: Anne Marie Møller. Musik: Jytte Pedersen
    3. Telefonbox. Tekst: Poul Martin Bonde. Musik: Rikke Sinding
    4. Følger med strømmen. Tekst: Susan Ohrt/Jytte Pedersen. Musik: Susan Ohrt/Rikke Sinding
    5. Nær ved dig. Tekst: Anne Marie Møller. Musik Jytte Pedersen/Susan Ohrt
  • Side B:
    6. Går gennem natten. Tekst: Susan Ohrt. Musik: Musik: Susan Ohrt
    7. Venter på mirakler. Tekst: Anne Marie Møller. Musik: Jytte Pedersen.
    8. Panikromantik. Tekst; Anne Marie Møller. Musik: Jytte Pedersen/Rikke Sinding
    9. (I wish I could ) Call you. Tekst: Jytte Pedersen. Musik: Jytte Pedersen
    10. Stille dage. Tekst: Anne Marie Møller. Musik: Jytte Pedersen


  1. ^ "SUPER KARLA (DK)". Roskilde Festivalen. Arkiveret fra originalen 2. december 2013. Hentet 23. november 2013.
  2. ^ "Roskilde Festival 1984: Rock Live - Super Karla". Dansk Kulturarv. Arkiveret fra originalen 2. december 2013. Hentet 23. november 2013.
  3. ^ Superkarla Venter på mirakler i østtysk TV 1986 - YouTube
  4. ^ Søren Wolff på discogs.com

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]