Sugababes
Sugababes | |
---|---|
Information | |
Genre | Elektropop, dance, popmusik med flere |
Pladeselskab | Island Records, RCA Records, Interscope Records, London Records |
Påvirket af | Cocteau Twins |
Eksterne henvisninger | |
Sugababes' hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Sugababes er en engelsk popgruppe der var aktiv mellem 1998 - 2011. Gruppen opnåede meget succes, bl.a. med singlerne Push the Button, Round Round, Too Lost in You og About You Now. Gruppen har fået meget medieomtale på baggrund af udskiftning af medlemmerne igennem årene.
Medlemmer
[redigér | rediger kildetekst]Gruppen blev dannet i 1998 og bestod af de tre fjortenårige veninder fra London: Keisha Buchanan, Mutya Buena og Siobhán Donaghy. Deres første single Overload udkom i 2000 og deres debutalbum fik en postiv modtagelse fra de britiske anmeldere.[1] Siden da er alle tre medlemmer enkeltvist blevet udskiftet; Donaghy forlod gruppen først i 2001, på baggrund af en depression, og blev erstattet af Heidi Range fra Atomic Kitten[1]. Buena forlod gruppen i 2005 efter ønske om at fokusere på sin nyfødte datter og blev erstattet af Amelle Berrabah[2]. Keisha Buchanan, det sidste oprindelige medlem, blev i 2009 udskiftet med Jade Ewen,[3] som bl.a. sang det britiske bidrag My Time til Melodi Grand Prix i 2009.[4]
Sugababes er en multietnisk gruppe; Keisha (jamaicansk), Mutya (½ filippinsk, ½ irsk/kinesisk/spansk), Siobhán (irsk), Heidi (englænder), Amelle (marokkansk) og Jade.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark havde de flere hits, bl.a. singlen Push the Button som nåede #4 på Hitlisten[5] og rangerede som #25 på P3 Tjeklisten for 2005[6]. Andre singler i Danmark tæller Hole in the Head (2003)[7] og Ugly (2006)[8]. Medlemmerne var ofte involveret i sangskrivningen, dog ikke nummeret Too Lost in You, skrevet af Dianne Warren[9], som blev produceret til soundtracket for Love Actually.
I hjemlandet England opnåede de seks #1 singler, heriblandt Freak Like Me og Round Round[10], hvilket er det næststørste antal for et girlband, kun overgået af Spice Girls.[11] Sugababes medvirkede også på 2004-udgaven af støttesangen Do They Know It's Christmas.[12]
Gruppen udgav syv album og ét opsamlingsalbum. De var på fem turneer og spillede på Glastonbury Festival i 2003[13] og optrådte ved Live 8 i 2005. I 2002 optrådte de første gang i Danmark, ved den første udgave af Zulu Awards. I 2004 vendte de tilbage og optrådte i Danmark tre gange, først ved et selvstændigt show i Store Vega i april,[14] dernæst ved Plænen i Tivoli[15] og dernæst ved SmukFest i 2004.[16] De holdt deres sidste koncert i Danmark i 2006, igen ved Tivoli.[17] De var hovednavnet ved Mini Zulu Rocks i Parken i 2006, men aflyste efter en af medlemmerne havde forlagt sit pas i England og var nægtet tilladelse til at forlade landet.[18] I 2007 aflyste de en koncert ved Skråen i Aalborg, hvilket førte til et økonomisk tab for arrangørerne, bl.a. på baggrund af spildte reklameomkostninger.[19]
Genforening
[redigér | rediger kildetekst]2011 - 2013: Mutya Keisha Siobhán
[redigér | rediger kildetekst]I 2011 udgav gruppen deres sidste single Freedom[20], før bandet uofficielt gik i opløsning. I 2012 meddelte de tre oprindelige medlemmer Buchanan, Buena og Donaghy at de var samlet igen under navnet Mutya Keisha Siobhán, men at de ikke havde rettigheder til at bruge navnet "Sugababes". Buena havde tidligere forsøgt at erhverve sig rettighederne til navnet.[21] Deres første single Flatline var produceret af Blood Orange og blev udgivet i august 2013,[22][23] men blev ikke en succes. De producerede også et cover af Kendrick Lamars Drank, som ikke fik en officiel udgivelse[24]. Resten af albummet blev ikke færdiggjort, men blev lækket i december 2016. En af sangene, Love in Stereo, blev solgt til Bananarama og udgivet på albummet In Stereo fra 2019.[25]
2019: Den originale trio tilbage som Sugababes
[redigér | rediger kildetekst]I 2019 vendte den oprindelige trio; Buchanan, Buena og Donaghy, tilbage under navnet Sugababes for første gang siden 2001[26]. De deltog på albummet Garage Classical med et cover af sangen Flowers[27]. De optrådte på The Graham Norton Show, hvor de annoncerede planer for ny musik i forbindelse med 20 års jubilæet for deres debut-album.[28]
Solokarrierer
[redigér | rediger kildetekst]Flere af medlemmerne har haft selvstændige karrierer i musikbranchen. Donaghy udgav to solo-album, Revolution in Me (2003)[29] og Ghosts (2007).[30] Buena medvirkede på duetten This Isn't Real Love overfor George Michael og udgav i 2007 solo-albummet Real Girl, hvis titel-nummer medvirkede på soundtracket til filmen Sex and the City. Buchanan arbejdede på sit eget soloalbum i 2011,[31] men forlod projektet efter Mutya Keisha Siobhán blev dannet. Berrabah havde en #1 single i England med duetten Never Leave You,[32] mens Ewan spillede rollen som Jasmine i den første teater-produktion af Disneys Aladdin i London West End.[33]
Diskografi
[redigér | rediger kildetekst]Sugababes har udgivet følgende album:
- One Touch 2000 – Keisha, Mutya og Siobhán.
- Angels with Dirty Faces 2002 – Keisha, Mutya og Heidi.
- Three 2003 – Keisha, Mutya og Heidi.
- Taller in More Ways 2005/2006 – Keisha, Mutya/Amelle og Heidi.
- Overloaded: The Singles Collection. 2006 – Keisha, Mutya, Siobhán, Heidi og Amelle.
- Change 2007 – Keisha, Heidi og Amelle.
- Catfights and Spotlights 2008 – Keisha, Heidi og Amelle.
- Sweet 7 2010 – Heidi, Amelle og Jade.
Singler
[redigér | rediger kildetekst]Titel | År | Album | Tekstforfatter | Note |
---|---|---|---|---|
Overload | 2000 | One Touch | Buchanan, Buena, Donaghy, Jony Rockstar,
Felix Howard, Cameron McVey[34] |
|
Freak Like Me | 2002 | Angels with Dirty Faces | Eugene Hanes, Loren Hill, Mark Valentine[35] | Cover af Adina Howards Freak Like Me fra 1995,
samplet med Are "Friends" Electric? af Tubeway Army fra 1979.[36] |
Round Round | Buchanan, Buena, Range, Brian Higgins,
Peter Cowling, Nick Coler[37] |
|||
Stronger | Buchanan, Buena, Range[38] | |||
Hole in the Head | 2003 | Three | Buchanan, Buena, Range, Miranda Cooper, Nick Coler,
Brian Higgins, Tim Powell, Niara Scalet[39] |
|
Too Lost in You | Dianne Warren[40] | |||
In The Middle | 2004 | Buchanan, Buena, Range, Shawn Lee, Brian Higgins,
Miranda Cooper, Niara Scarlett, Lisa Cowling, Andre Tegler, Phil Fuldner, Michael Bellina[41] |
||
Push the Button | 2005 | Taller In More Ways | Buena, Buchanan, Range, Dallas Austin[42] | |
Ugly | Dallas Austin[43] | |||
Red Dress | 2006 | Buchanan, Buena, Range, Brian Higgins,
Miranda Cooper, Tim Powell, Nick Coler, Shawn Lee, Jessica Cornish, Bob Bradley[44] |
Efter Buena forlod bandet blev en ny version
udgivet med Berrabahs vokaler. | |
Easy | Overloaded: The Singles Collection | Berrabah, Buchanan, Range,
George Astasio, Jason Pebworth[45] |
||
About You Now | 2007 | Change | Cathy Dennis, Lukasz Gottwald[46] | |
Change | Berrabah, Buchanan, Range | Ikke udgivet i Danmark som single. | ||
Denial | 2008 | Berrabah, Buchanan, Range[47] | ||
Wear My Kiss | 2009 | Sweet 7 | Fernando Garibay, Phillip Lawrence,
Steven Battey, Carlos Centel Battey, Bruno Mars[48] |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Amy Raphael (Juni 2003), Sweetness Follows, The Guardian
- ^ December 2005, Mutya leaves pop trio Sugababes, BBC News
- ^ Tommy Grøn, Den sidste 'rigtige' Sugababe er fyret, 23.09.09, Politiken
- ^ Lundstrøm, Andrea (22-04-2019), Kan du huske Sugababes? 00'ernes hitgruppe fik en bittersød afslutning, Danmark Radio
- ^ Uge 52, 2005, Hitlisten.nu
- ^ Årets Hits 2005, Danmarks Radio
- ^ Årets hits 2003, Danmarks Radio
- ^ Årets hits 2006, Danmarks Radio
- ^ Too Lost in You, Danmarks Radio. Hentet 17-10-2019.
- ^ Sugababes, Official Charts. Hentet 17-10-2019
- ^ August 2019, Artists with the most Number 1 singles on the UK chart, Official Charts
- ^ Holmes, Daves, Every 'Do They Know It's Christmas?' Performer, Ranked, Thrillist, 13-07-2016
- ^ Glastonbury 2003: Pyramid Stage, 30.05.2003, The Guardian. Hentet 30-10-2019.
- ^ Balslev, Nanna (10.04.2004) Sugababes: Store Vega, København Gaffa. Hentet 04.12.2019
- ^ Jesper Nørgaard Pagh, Sugababes – charmerende poptøser, 10.04.04, Gaffa. Hentet 30-10-2019.
- ^ Martin Nielsen, Sugababes: Danmarks Smukkeste Festival, Bøgescenerne, 06.08.2004, Gaffa. Hentet 30-10-2019.
- ^ Simon Boertmann Brüel, Sugababes: Tivoli, København, 11.06.2006, Gaffa
- ^ Uffe Jørgensen, Sugababes-skandale i Parken, 15.10.06, BT. Hentet 30-10-2019
- ^ Sugababes aflyser koncert i Aalborg, 29.05.2007, Jyllands Posten. Hentet 30.10.2019.
- ^ August 2011, Sugababes: Freedom, Sony Music Entertainment UK Youtube
- ^ Thuesen, Rebecca (06.03.2010) Mutya Buena søger ejerskab på Sugababes Gaffa. Hentet 04.12.2019
- ^ Salomonsen, Cæcilie (23.08.2013) Se ny video med de "gamle" Sugababes Gaffa. Hentet 04.12.2019.
- ^ August 2013, Mutya Keisha Siobhán: Flatline, Youtube
- ^ Malt, Andy: Approved: Mutya Keisha Siobhan – Lay Down In Swimming Pools (Webside ikke længere tilgængelig), CMU
- ^ Bananarama record MKS song for new album "In Stereo" Arkiveret 19. september 2020 hos Wayback Machine Hamada Mania Music Blog, 31-03-2019.
- ^ Copsey, Rob (28 August 2019). "DJ Spoony talks teaming up with Sugababes, Paloma Faith and Lily Allen on Garage Classical album and the garage revival". Official Charts. Hentet 17-10-2019.
- ^ Garage Classical, Spotify
- ^ Adam White Sugababes reunion: Mutya, Keisha and Siobhan confirm new music for 20th anniversary 19.10.2019. The Independent. Hentet 30.10.2019.
- ^ Thielst, Gro Høyer (29.09.2003) Siobhan Donaghy: Revolution In Me Gaffa. Hentet 04.12.2019.
- ^ Skov, Leonora Christina (09.07.2007) Siobhan Donaghy: Ghosts Gaffa. Hentet 04.12.2019.
- ^ "Ex-Sugababe Keisha Buchanan readies 'fresh' solo album". BBC. Juli 2011.
- ^ Official Singles Chart Top 100, Official Charts
- ^ Davis, Barney (Juni 2016), Aladdin star Jade Ewen: 'Playing Jasmine was my dream as a little princess, London Evening Standard
- ^ Overload, DR Musik
- ^ Freak Like Me, DR Musik
- ^ Peter Paphides, Maj 2012, The best No 1 records: Sugababes – Freak Like Me, The Guardian
- ^ Round Round, DR Musik
- ^ Stronger, DR Musik
- ^ Hole in the Head, DR Musik
- ^ Too Lost in You, DR Musik
- ^ In The Middle, DR Musik
- ^ Push the Button, DR Musik
- ^ Ugly, DR Musik
- ^ Red Dress, DR Musik
- ^ Easy, DR Musik
- ^ About You Now, DR Musik
- ^ Sugababes: Denial, DR Musik
- ^ Wear My Kiss, DR Musik
Spire Denne artikel om en britisk musikgruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |