Subnormale undergrupper er et matematisk begreb som hører til under Gruppeteori. Lad
være en gruppe (matematik), en undergruppe
i
siges at være normal hvis den opfylder en af følgende tre ækvivalente betingelser:
- For alle
gælder 
- For alle
gælder 
- For alle
gælder 
Således er alle undergrupper i en abelsk gruppe normale undergrupper.
En undergruppe N af index 2 i
er altid normal.
Hvis en undergruppe N i
er normal skrives det som
.
Normale undergrupper opfylder generelt ikke den transitive lov. Således gælder IKKE
.
Dette motiverer til at definere Subnormale undergrupper.
kaldes en subnormal undergruppe, hvis der findes en række af normale undergrupper fra H til
.
Dvs.
hvor
. Vi skriver
når H er subnormal i G. Vi kalder r for længden af rækken.
Der findes nødvendigvis ikke kun en række af normale undergrupper fra H til G. En række fra H til G kaldes en minimalrække, hvis den har længde r og ingen række har længde
. Vi skriver længden af en minimalrække fra H til G som
. Har vi givet længden af en minimalrække gælder følgende:



Hvis alle undergrupper i en endelig gruppe G er subnormale så er gruppen nilpotent og omvendt. Denne sammenhæng er vist nederst på siden.
Lad
, den symmetriske gruppe bestående af permutationer af 4 elementer.
har orden 4! = 24.
er ikke abelsk da eksempelvis
. Lad K være Klein's Vierer-gruppe,
,
så
. K er abelsk, og der findes en undergruppe
af orden 2 i K så
. Vi kan nu tage alle
og se at
. Vi har altså fundet
, men da H ikke er normal i G, har vi her et eksempel på, at den transitive lov ikke generelt gælder for normale undergrupper.
Hvis
så er
og
.
Bevis Antag
, dvs. at der �findes
Det ses altså, at der er en kæde af normale undergrupper fra A og op til G og idet
er
.
Fra antagelsen er
og
, kan vi finde minimalrækker. Sæt
og
. Som vist ovenfor findes der
en kæde af normale undergrupper fra A til G af længde
m + n, som ikke nødvendigvis er en minimalrække. En minimalrække fra A til G har derfor
længde
. Alstå
.
Vi definere en serie af undergrupper af en vilkårlig gruppe G ved:
Den aftagende centralrække for G
er fastlagt ved at
Den voksende centralrække for G
er fastlagt ved
Definition
En gruppe G kaldes nilpotent hvis der findes et
så
. Det mindste tal m med
kaldes nilpotensklassen af G. Man siger så, at G er nilpotent af klasse m.
Sætning: For en endelig gruppe G er følgende betingelser ækvivalente:
- G er nilpotent.
- For enhver undergruppe
er
.
- For alle primtal p har G en normal p-Sylow gruppe.
- G er et direktet produkt af sine Sylow grupper.
Her følger et par resultater som viser nogle af de egenskaber der findes omkring subnormale undergrupper.
Lemma Lad
, hvor G er en gruppe, og antag
er en
vilkårlig undergruppe, så er
.
Korollar Lad S og T være subnormale undergrupper i G, så er
.
Sætning Lad G være en endelig gruppe og antag at
. Så er
.
Sætning Lad G være endelig. G er nilpotent hvis og kun hvis enhver
undergruppe af G er subnormal.
Bevis: "
" Antag at alle undergrupper af G er subnormale. Lad H være en vilkårlig ægte undergruppe i G, hvor H er subnormal i G. Så findes der række af normale undergrupper
hvor
, da ellers H=G. Så der findes
. Da
gælder at
(normalisatoren), så da
er
. Dette er ækvivalent til at G er nilpotent.
"
" Antag nu at G er nilpotent, så
, hvor
. Givet et H vises ved induktion (matematik) efter index
at
. Hvis index er 1 må H=G, og der er ikke noget at vise. Antag derfor nu at
. Så er
og
, dette betyder at
. Fra vores induktionsantagelse vil det sige, at
er subnormal i G. Dvs. at