Strejke
For Sergej Eisensteins film, se Strejke (film)
En strejke er en organiseret arbejdsnedlæggelse. Strejken er et kampvåben for arbejderne i indsatsen for at opnå bedre løn- og arbejdsvilkår.
Strejker er lovlige i Danmark og EU. En strejke kan dog være overenskomststridig og arbejdstageren kan blive pålagt bod.
Af større strejker i verden kan nævnes Den britiske minearbejderstrejke 1984-85, mens større danske strejker inkluderer Folkestrejken i 1944 og Skraldekonflikten i 1995-1996 i Århus.
En meget stor strejke kaldes en generalstrejke eller storkonflikt.
Strejkens historie
[redigér | rediger kildetekst]Ordet kommer af engelsk (strike) som egentlig betyder stryge sejlene og sætte skibet i stå.[kilde mangler]
Strejkevåbnet blev taget i brug i de tidligste fagforeninger, hvor arbejderne solidarisk nægtede at arbejde under de budte forhold. Strejken kan undertiden følges af en blokade, hvor de strejkende hindrer andres (ikke-medlemmer af fagforeningen) adgang til den strejkeramte arbejdsplads.[kilde mangler]
I slutningen af 1800-tallet var den almindeligste strejkeform i Danmark den såkaldte skrue, hvor arbejderne i en branche nedlagde arbejdet på de forskellige arbejdspladser efter tur, således at de ikke-strejkende arbejdere understøttede de strejkende.[kilde mangler]
Mange regimer har i tidens løb forbudt strejker.[kilde mangler]
National og international lovgivning og beskyttelse
[redigér | rediger kildetekst]Retten til at strejke er lovlige i EU og beskytteti henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 11,[1] og i EUs European Pillar of Social Rights.[2] Retten til at strejke er dog ikke absolut, idet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen Enerji Yapi-Yol mod Tyrkiet af 21. april 2009 udtalte, at retten til at strejke vil kunne udsættes for visse betingelser og restriktioner.[3]
Strejker er som udgangspunkt lovlige,[1][2][4] Strejker kan for nogle arbejdsområder og i nogle lande være ulovlige, fx må britiske politibetjente og danske tjenestemænd ikke strejke.[5][6] For alle andre er det lovligt at strejke.
Retten til at strejke og navnlig omfanget af de restriktioner og begrænsninger der retmæssigt måtte kunne foretages mod strejkeretten er af central betydning for hvorledes arbejdsmarkedet udvikler sig. Ønsker man at begrænse strejkeretten vil man søge mod EU-domstolen i Luxembourg og påberåbe sig Viking line-dommen og Laval-dommen. Ønsker man at udvide strejkeretten vil man søge mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg og påberåbe sig Enerji Yapi Yol-dommen og Demir og Baykara mod Tyrkiet-dommen. Retten til at strejke er derfor et fortsat diskussionsemne.
EU-kommissionens Forordningsforslag af 21. marts 2012
[redigér | rediger kildetekst]EU-kommissionen fremsatte d. 21. marts 2012 forslag til Forordning som opfølgning på ovennævnte 2 EU-domme.[7] Forordningen indeholder i artikel 3 et vagt formuleret krav til medlemslandene om at sikre alternative tvistbilæggelsesordninger. Forslaget ses af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen som et angreb på strejkeretten, primært under henvisning til at der i artikel 4 indføres varslingsregler gældende for staterne, men også under henvisning til formuleringen af forslaget. [8] [9] Da 1/3 af EUs nationale parlamenter har forkastet forslaget er forordningsforslaget trukket tilbage.[10] Det vides ikke om det vil blive genfremsat i revideret udgave eller om det bliver helt opgivet.
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark vil en strejke typisk finde sted i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. I den periode er det lovligt og ikke overenskomststridigt at strejke. Strejker udenfor forhandlingsperioden vil som udgangspunkt være overenskomststridige og arbejdstagerne kan blive pålagt en bod. Det vil dog være inden for overenskomstaftalen at strejke hvis det pålagte arbejde medfører en trussel for arbejdstagerens liv, velfærd eller ære.[11]
Strejker
[redigér | rediger kildetekst]Verden
[redigér | rediger kildetekst]- Den britiske minearbejderstrejke 1984-85
- Minearbejderstrejkerne i Sovjetunionen i 1989
- Fløjlsrevolutionen. Under Fløjlsrevolutionen strejkede op mod 75% af befolkningen d. 27/11-1989 i to timer.[12]
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]- Tømrerstrejken i 1794
- Folkestrejken (1944)
- Storkonflikten i 1973
- Skraldekonflikten i 1995-1996 i Århus
- Storkonflikten i 1998 (også kaldet "Gærkrisen")
- Overenskomstsstrejkerne i 2008
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Strejkeret er en menneskeret" (Webside ikke længere tilgængelig);
- ^ a b europarl.europa.eu Om strejkemuligheder i EU. Hentet 2025-01-22.
- ^ [https://web.archive.org/web/20150603162151/http://www.ier.org.uk/sites/ier.org.uk/files/European%20Court%20of%20Human%20Rights,%20Chamber%20Judgement%20Enerji%20Yapi-Yol%20Sen%20V.%20Turkey.pdf Arkiveret 3. juni 2015 hos Wayback Machine Arkiveret 3. juni 2015 hos Wayback Machine Arkiveret 3. juni 2015 hos Wayback Machine Arkiveret 3. juni 2015 hos Wayback Machine"Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 21.4.2009(engelsk)"] Arkiveret 3. juni 2015 hos Wayback Machine;
- ^ Er en overenskomststridig strejke ulovlig? – www.familieadvokaten.dk
- ^ bbc.co.uk Britiske politibetjente må ikke strejke. Hentet 2025-01-22.
- ^ dts.dk Danske tjenestemænd må ikke strejke. Hentet 2025-01-22.
- ^ "EU-kommissionens Forordningsforslag om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser af 21.3.2012";
- ^ "Mette Frederiksen: EU truer strejkeretten" Arkiveret 29. april 2012 hos Wayback Machine;
- ^ Afsnit 3.4.2. i begrundelsen for Forordningen: "For at undgå, at fagforeningerne i praksis forhindres i eller tilmed forbydes at udøve deres kollektive rettigheder effektivt som følge af truslen om erstatningssager på grundlag af Viking Line-afgørelsen fra arbejdsgivere, der påberåber sig grænseoverskridende elementer, skal det påpeges, at det i situationer med manglende eller hypotetiske grænseoverskridende elementer formodes, at de kollektive skridt ikke udgør en krænkelse af etableringsfriheden eller den frie udveksling af tjenesteydelser." Forordningen cementerer således tilsyneladende Viking-Line-afgørelsen, idet erstatningsansvar for faglige organisationer for krænkelse af Servicedirektivet eller etableringsfriheden fastholdes.
- ^ "EU-forslag om strejke sparkes til hjørne" (Webside ikke længere tilgængelig);
- ^ danskindustri.dk Om strejker fra DI. Hentet 2025-01-22.
- ^ Shepherd, Robin H. E. (2000). Czechoslovakia' The Velvet Revolution and Beyond. New York: St. Martin's Press.
Se også
[redigér | rediger kildetekst] | Søsterprojekter med yderligere information: |
