Storhertugdømmet Flandrensis
Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.december 2015) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) ( |
Storfyrstendømmet Flandrensis Groothertogdom Flandrensis | |
---|---|
Selvudråbt ikke-anerkendt stat | |
Motto: " Flandrensis Domi Nostrae " | |
Officielle sprog | Nederlandsk[1] |
Organisations- struktur | Konstitutionelt monarki |
• Monark | Niels Vermeersch |
Etableret | |
• | Ingen |
Areal gjort krav på | |
• Total | 14.890 km2 |
Befolkning | |
• Anslået | 128[2] |
Påståede valuta | Flandri[3][4][2] |
Tidszone | GMT |
Storhertugdømmet Flandrensis (Hollandsk: Grootthertogdom Flandrensis') er en mikronation, der gør krav på territorier i Antarktis. Flandrensis blev grundlagt i 2008 af belgieren Niels Vermeersch. Flandrensis er ikke anerkendt af noget land eller regeringer.[3][4][2][5][6][7][8][1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Storhertugdømmet Flandrensis blev grundlagt den 4. september 2008 af belgieren Niels Vermeersch. Mikronationen er inspireret af middelalderlandet Flanderen (Pagus Flandrensis).[3][4][2][5][6] Flandrensis betragtes af grundlæggeren som en hobby-mikronation, og mikronationen har egne ID-kort, valuta, avis, forfatning og national hymne. Flandrensis er også en politisk simulering, med politiske partier, så som APPF (Piratpartiet), DRP (Royalisterne), NPF (Nationalisterne), FDUP (Unionspartiet), FL-AL (Solidaritetspartiet) og Lijst Govaert (Liberale). Professor Alastair Bonnett fra Newcastle Universitet beskriver Flandrensis som et eksempel på en mikronation, som er inspireret af et byråd. Herfra kan unge mennesker lære noget om at træffe beslutninger. [9] Der organiseres årlige valg. Grundlæggeren beskriver også Flandrensis som en kulturel organisation[2]. I 2012 bestod mikronationen Flandrensis af 128 indbyggere fra 28 forskellige nationaliteter[10]. Uden for internettet/cyber space er Flandrensis’s aktiviteter begrænset til regionen omkring Roeselare[3][4][5][6]. Den officielle ambassade er beliggende i den Vest-Flamske by Langemark[2][1][8]. Flandrensis er også en del af ”Commonwealth of Dutch speaking Micronations”, som består af Storfyrstendømmet Flandrensis, Principality of Arkel og Fyrstendømmet Campinia[2]. Flandrensis er nævnt i belgiske medier som ”Krant van West-Vlaanderen[2][11]] og Roeselare TV.[12]. Efter at Flandrensis deltog i ”Polination 2012” (Den 2. Internationale Konference om Mikronationer, 14. juli 2014 i London)[13], har de belgiske aviser Het Nieuwsblad[5], Het Belang van Limburg[3] og Gazet van Antwerpen[4] publiceret artikler om Flandrensis, som led i reportager om mikronationer i Europa.
Territorier
[redigér | rediger kildetekst]Flandrensis gør krav på 5 øer ved kysten af det vestlige Antarktis: Siple Island, Cherry Island, Maher Island, Pranke Island og Carney Island. Kravene bunder i en fortolkning af ”Antarctic Treaty” fra 1959. Niels Vermeersch har sendt breve til FN, EU og til de lande, der har underskrevet ”Antarctic Treaty” for at informere disse om territoriekravet. Samtlige lande har ignoreret Niels og kravet om territorie. Flandrensis har ingen intentioner om at besøge øerne, der er omfattet af territoriekravet.[3][4][2][5][6][7].På grund af territoriekravet opstod der i 2010, en diplomatisk konflikt med mikronationen Westarctica. Konflikten udmundede i dannelsen af Antarctic Micronational Union (AMU) [3][4][2][7]. Konflikten er beskrevet i Columbus Magazine[14], samt i den franske bog Les Micronations[15]. I 2010 publicerede den russiske avis Chastny Korrespondent en artikel om Antarktiske mikronationer og beskrev Flandrensis som en af de mest genlydende mikronationer i Antarctica. [2][16]
Nationale symboler
[redigér | rediger kildetekst]Det Flandrensiske flag er inspireret af det belgiske flag fra 1830. Det originale belgiske flags gule bånd er erstattet af et hvidt bånd, som symboliserer en ny begyndelse. Af samme årsag, er der også de 2 løver i våbenskjoldet, baseret på den flamske løve.[3][4][2]
Fotos af Fladrensere publiceret i medier
[redigér | rediger kildetekst]Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e MAZARS, P., “Micronations: la tournée du grand-duc, ‘Le Journal du Dimanche', 28 July 2014
- ^ a b c d e f g h i j k l m n GHEERAERT, T., Diplomatieke rel om een deel van Antarctica, Het Wekelijks Nieuws, 05 September 2013, page 10-11
- ^ a b c d e f g h i j k l m DAMIAANS, R., DILLEN, R., Uw krant op bezoek bij Europese micronaties Deel 1: Flandrensis, Het Belang van Limburg, 20 July 2012, page 20-21
- ^ a b c d e f g h i j k l m DAMIAANS, R., DILLEN, R., Dwergstaten Deel 1: Flandrensis, Gazet van Antwerpen, 23 July 2012, page 8-9
- ^ a b c d e f g h i j VANSTEENKISTE, A., “Hoogledenaar is Groothertog van micronatie Flandrensis, Het Nieuwsblad, 13 September 2012, page 22-22
- ^ a b c d e f g h i VERHAEGHE, H., Middagpost West-Vlaanderen Arkiveret 3. december 2012 hos Wayback Machine, Radio 2, 13 September 2012 (interview with Niels Vermeersch)
- ^ a b c BELENFANT, M., Sa Majesté le Grand-Duc de Flandrensis brise la glace, 'Le Jeu de l'Oie: La Revue Internationale de Sciences – Po Lille', April 2014, page 30-31
- ^ a b CORNILLIE, B., “Niels, groothertog van Flandrensis, Het Laatste Nieuws, 29 August 2014, page 20
- ^ APPARAT, 5 trin til at lave din egen mikronation, December 2014
- ^ PRUDENT, R., Envie d’être chef ? Toi aussi, crée ta micronation en dix leçons , ‘Rue 89', 12 June 2014
- ^ DUBOIS, T,. Reportage plus: Niels Vermeersch staat als groothertog aan het hoofd van zijn eigen micronatie Flandrensis, 15 June 2012, page 10-11
- ^ DEJONCKHEERE, A., Kleurrijk Roeselare: Roeselarenaar Groothertog, video, Roeselare TV, 2011
- ^ PoliNation 2012: 2nd International Conference on Micronations
- ^ COLUMBUS MAGAZINE, Het Groothertogdom Westarctica Arkiveret 23. september 2015 hos Wayback Machine, 22 June 2010
- ^ Delafontaine, L., Les Micronations, Montreuil-sur-Brêche, Diaphane, 14 September 2013, pages 160, ISBN 978-2-919077-19-9
- ^ CHASTNY KORRESPONDENT, Micronations on the Southern Continent Arkiveret 3. september 2010 hos Wayback Machine, 28 August 2010