Spring til indhold

Stor langsom stjerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stor langsom stjerne
Studiealbum af Sort Sol
Udgivet19. maj 2017
Spor9
UdgiverColumbia, Sony Music
ProducerRandall Dunn
 Professionelle anmeldelser 
Sort Sol-kronologi
← Forrige
Sort Sol
(2011)
Stor langsom stjerne
(2017)
Singler fra Stor langsom stjerne
  1. "...Like a Trance Like..."
    Udsendt: 7. april 2017

Stor langsom stjerne er det syvende studiealbum af den danske rockgruppe Sort Sol, der udkom den 19. maj 2017 på Columbia Records og Sony Music. Det er Sort Sols første udgivelse siden soundtracket til filmen Baby i 2003, og gruppens første studiealbum siden Snakecharmer (2001).[2] Det nåede andenpladsen på den danske albumhitliste.

Albummets første single, "...Like a Trance Like...", blev sendt til radiostationerne den 7. april 2017. Singlen udkom den 28. april 2017.[2]

Ved Danish Music Awards 2017 var Sort Sol nomineret i kategorien Årets danske udgivelse og Årets danske gruppe. Sort Sol blev tildelt Danish Music Awards' Ærespris.[3]

Gruppens forrige studiealbum, Snakecharmer (2001), blev indspillet i en bunker, som var tidligere NATO-ubådscentral, på Holmen i København. Samtidig med færdiggørelsen af albummet fulgte bandmedlemmerne Steen Jørgensen og Lars Top-Galia med i K-141 Kursk-katastrofen, hvor en ubåd sank i Barentshavet i august 2000. Top-Galia har udtalt, at gruppen følte "et slægtskab med tragedien, fordi vi selv stod over for et lignende klaustrofobisk drama, der nærmede sig sit endeligt", med henvisning til at Snakecharmer blev Sort Sols sidste studiealbum i 16 år. Forsanger Steen Jørgensen ønskede at komponere en sang baseret på ubådskaptajnen Dmitri Kolesnikov sidste notater, men gruppen havde ikke det fornødne "kunstnerisk[e] overskud" ifølge Jørgensen.[4]

I 2004 gik guitarist Lars Top-Galia ud af gruppen, og blev først gendannet med Steen Jørgensen og trommeslager Tomas Ortved i 2010.[5] Ifølge Steen Jørgensen opstod der en "fornyet energi" til indspille ny musik under forberedelserne til en comeback-turné i foråret 2013. Både Top-Galia og Jørgensen følte en forpligtelse til at komponere et nummer baseret på Kursk-katastrofen. Top-Galia kontaktede den amerikanske Randall Dunn og den islandske komponist Jóhann Jóhansson. Sammen skabte de det 10 minutter lange nummer "K-141 Kursk", delt op i fem satser med temaerne udsejling, ulykke, død, begravelse og genopstandelse. Ifølge Top-Galia var det en "stor forløsning" at lave "K-141 Kursk", og gruppen stod med en følelse af at det var "det bedste, vi nogensinde har lavet".[4]

# TitelTekstMusik Længde
1. "The Weightless"  Steen JørgensenLars Top-Galia 6:23
2. "...Like a Trance Like..." (featuring Jenny Rossander)JørgensenTop-Galia 4:42
3. "Nocturnal Creature"  Jørgensen, Emily CripeTop-Galia 5:14
4. "Søøre"  JørgensenTop-Galia 7:03
5. "Stor, langsom stjerne"  JørgensenTop-Galia 7:54
6. "Stroke of Midnight" (featuring Jenny Rossander)JørgensenTop-Galia 4:39
7. "Life Took You for a Freq." (featuring Chelsea Wolfe)Jørgensen, Chelsea WolfeTop-Galia 5:15
8. "K-141 Kursk"  JørgensenTop-Galia 10:29
LP bonus spor
# Titel Længde
9. "Forever Present"   3:35

Ugentlige hitlister

[redigér | rediger kildetekst]
Hitliste (2017) Højeste
placering
Danmark (Album Top-40)[6] 2
Hitliste (2017) Placering
Danmark[7] 91

Albummet nåede nummer 2 på Album Top 40 i Danmark og var 9 uger på listen.[8] Det modtog fem ud af seks stjerner i musikmagasinet GAFFA.[1]

  1. ^ a b Stort, tungt og langsomt. Sort Sol begår et antirock-album. GAFFA. Hentet 27/8-2017
  2. ^ a b Rosenstand Svidt, Ole (7. april 2017). "Sort Sol er klar med albumtitel og udgivelsesdato". Gaffa. Hentet 13. april 2017.
  3. ^ "Her er de nominerede til årets Danish Music Awards". ritzau. Berlingske. 9. oktober 2017. Hentet 14. november 2015.
  4. ^ a b Sørensen, Sofie (15. maj 2017). "En døende kaptajns sidste ord vækker Sort Sol til live". Politiken. Hentet 20. maj 2017.
  5. ^ Hartmann Eskesen, Annelise (19. maj 2017). "Sort Sol udgiver første plade i 16 år: Vi var selv i granatchok, da vi spillede det første gang". DR. Hentet 20. maj 2017.
  6. ^ "Sort Sol – Stor langsom stjerne" (engelsk). Danishcharts.com. Hung Medien.
  7. ^ "Album Top-100 2017". IFPI Danmark og M&I Service. 2017. Arkiveret fra originalen 11. januar 2018. Hentet 11. januar 2018.
  8. ^ SORT SOL - STOR LANGSOM STJERNE (ALBUM) Arkiveret 12. august 2017 hos Wayback Machine. Danishcharts.dk. Hentet 11/8-2017

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]