Spring til indhold

Steve Hackett

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Stephen Richard Hackett)
Steve Hackett
Information
Født12. februar 1950 (74 år)
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
GenreRock, progressiv rock, neo-progressiv rock, blues, klassisk, poprock
Aktive år1970 – nu
Associeret medCanterbury Glass, Heel Pier, Sarabande, Quiet World, Genesis, GTR, Squackett
Instrumenter
Guitar
Eksterne henvisninger
hackettsongs.com

Stephen Richard "Steve" Hackett (født 12. februar 1950 i Pimlico i England) er en guitarist og komponist, som regnes blandt de bedste engelske rockguitarister.[kilde mangler] Medlem af rockgruppen Genesis 1971-1977, hvor han her bidrog til at definere gruppens musik med sin lyriske og sofistikerede guitarlyd. Hackett introducerede også gruppen til mellotronen, som første gang blev brugt i nummeret ’’Fountain of Salmacis’’ på Nursery Cryme (1971). I 1975 udgav han pladen Voyage of the Acolyte og på baggrund af pladens succes gik han solo. Han har siden udgivet flere plader og været på talrige koncertturneer. Sammen med Yes-guitaristen Steve Howe dannede han supergruppen GTR i 1986, hvis ene udgivelse ’’GTR’’ fik guld. Året efter gik Hackett dog solo igen.

Steve Hackett var i perioden 1976-2008 gift med den brasilianske kunstner Kim Poor, som lavede flere af forsiderne til hans albums. Han blev i 2011 gift med forfatteren Jo Lehmann, som også er med til at skrive nogle af Hackett's sange.[1] Hans bror, John Hackett, der spiller fløjte og guitar, har optrådt på flere albums, bl.a. Sketches of Satie.

Genesis Revisited

[redigér | rediger kildetekst]

Hackett har i de senere år turneret regelmæssigt med Genesis-musik fra den periode, han selv var i bandet. Koncerterne har typisk bestået af et første sæt med hans egen musik, efterfulgt af et andet sæt bestående af en live-opførsel af et fuldt Genesis-album. Således turnerede han i 2019-2020 med en turne baseret på albummet Selling England by the Pound[2], i 2020-22 med en live-opførsel af live-albummet Seconds Out (1977)[3] og fra 2022 til 2024 med albummet Foxtrot (1972) i anledning af dettes 50 års jubilæum.[4]

  1. ^ HackettSongs - Steve Hackett Official Website
  2. ^ Steve Hackett Announces ‘Selling England By The Pound’ UK Tour For 2019, 2. oktober 2018, hentet 11. marts 2024
  3. ^ Steve Hackett - Seconds Out & More: Live 2021/22, hentet 11. marts 2024
  4. ^ Foxtrot At Fifty – Steve Hackett Tour To Celebrate Iconic Album, 8. december 2021, hentet 11. marts 2024

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en guitarist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.