Spring til indhold

Stenløse Station

Koordinater: 55°46′3″N 12°11′23″Ø / 55.76750°N 12.18972°Ø / 55.76750; 12.18972
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stenløse Station
Stenløse Station i 2021.
Overblik
Land Danmark
Stationstype Trinbræt
Adresse Stationspladsen 2
3660 Stenløse
Kommune Egedal Kommune
Jernbane Frederikssundbanen
Nabostationer Egedal Station, Veksø Station Rediger på Wikidata
Forkortelse St
Afstand 30,0 km fra København H
Åbningsdato 18. februar 1882
S-tog: 28. maj 1989
Takstzone 74/85
Perron(er) 2
Perronspor 2
Arkitekt Heinrich Wenck
Koordinater 55°46′3″N 12°11′23″Ø / 55.76750°N 12.18972°Ø / 55.76750; 12.18972
Transport
Operatører DSB
S-tog
Buslinjer 312 334 358

Stenløse Station er en S-togs-station i Stenløse. Stationen åbnede i 1882 og ligger på Frederikssundbanen, der blev indviet tre år forinden. Den nuværende stationsbygning stammer fra 1909. Den er opført i nationalromantisk stil og er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck.

Fra starten var stationen et enkeltsporet trinbræt, beliggende cirka midt i mellem krydsningsstationerne Veksø hhv. Ølstykke. Stenløse Station fik i vinteren 1948-49 tilføjet et krydsningsspor i forbindelse med forlængelsen af S-togsstrækningen til Ballerup.[1] Krydsningssporet blev nedlagt i forbindelse med omstillingen af strækningen Ballerup-Frederikssund til S-bane i 1989.

Ved omdannelsen til S-bane i 1989, blev det planlagt at den ny S-togsstrækning Ballerup-Frederikssund skulle gøres dobbeltsporet, jf. traditionen om, at S-tog som udgangspunkt kører på dobbeltsporede tracéer med niveaufri overskæringer. Imidlertid kunne der sidst i 1980'erne ikke findes penge til både elektrificering og dobbeltspor på strækningen, så de første 13 år herefter kørte S-tog på den enkeltsporede strækning via Stenløse. I 2002 blev strækningen dobbeltsporet, hvilket medførte, at man på Stenløse Station anlagde en ekstra sideperron på modsatte side af den eksisterende perron. Desuden anlagdes en gangbro, så man kunne komme til/fra den ny perron uden at krydse sporene - noget, som også er tradition for den københavnske S-bane.

Der har tidligere været billetsalg på stationen, men det lukkede den 26. juni 2004 pga. af for dårlig omsætning. I dag er stationen selvbetjent, ligesom mange andre stationer på Frederikssundbanen.

Antal rejsende

[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge Østtællingen[1] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende til 1989 med lokaltog, derefter med S-tog:

År Antal År Antal År Antal År Antal
1957 - 1974 - 1991 2.328 2001 1.800
1960 - 1975 - 1992 2.207 2002 1.800
1962 - 1977 - 1993 2.281 2003 1.944
1964 - 1979 - 1995 2.239 2004 2.020
1966 - 1981 - 1996 2.169 2005 1.949
1968 - 1984 1.186 1997 2.310 2006 1.941
1970 - 1987 1.080 1998 2.084 2007 1.891
1972 - 1990 2.366 2000 1.975 2008 2.018
  1. ^ her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange + Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 18


Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


  Foregående station     S-tog     Efterfølgende station  
Spire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.