Steffen Lüders
Steffen Pierini Lüders (født 21. marts 1963) er en dansk erhvervsmand og elite-triatlet. I 2016 tiltrådte han som Head of Communication and Stakeholder Relations i Novo Nordisk Fonden og datterselskabet Novo Holdings A/S.[1]
Han besidder en række bestyrelsesposter og har bl.a. været med til at udvikles CBS Executive Bestyrelsesuddannelsen.[2]
Lüders er desuden triatlet på eliteniveau og har tidligere været en del af det danske landshold , ligesom han i 2015 blev dobbelt verdensmester ved ITU World Championship i Chicago i sin aldersklasse.[3]
Baggrund og karriere
[redigér | rediger kildetekst]Steffen Lüders blev født 21. marts 1963 i Frederikshavn.[4]
Han har læst biologi ved Københavns Universitet fra 1985-89, men færdiggjorde ikke studierne.[5]
Efter to år som marketingdirektør hos Instituttet for Fremtidsforskning indledte Lüders sin næsten 25 år lange karriere i kommunikationsvirksomheden Mannov i 1993. To år senere var han medejer og administrerende direktør i en alder af 31 år.
Bestyrelsesarbejde
[redigér | rediger kildetekst]Lüders har bl.a. påtaget sig tillidserhverv, som medlem af bestyrelsen for Dansk Erhverv og formand for udvalg i brancheforeningen, ligesom han har været formand for PR-netværket GCI Europa og for PR bureauer i GCI-kæden i Danmark, Sverige, Norge, England, Frankrig og Sydafrika. For netværket udviklede han et globalt akademi for krise- og issue-management. Herudover er han en del af CBS Executive Bestyrelsesuddannelsen[6].
Aktive bestyrelsesposter:[7][8][2]
- Det International Handelskammer - International Chamber of Commerce Denmark (ICC) - (2009-nu)
- Olsens Mindefond – (2012 – nu)
- Vilhelm & Charlotte Holstebroes Legat (Formand for bestyrelsen) – (1998 – nu)
- Mannov Group (Forman for bestyrelsen) – (1995-nu)
- Finn Nørgaard Foreningen (næstformand i bestyrelsen) – (2015 – nu)
- Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark (næstformand i bestyrelsen) – (2013 - nu)
Triatlon
[redigér | rediger kildetekst]Lüders har været på landsholdet i flere år og vandt bl.a. Hungary International Ironman i 1990. I de senere år har han vundet mesterskaber, bl.a. som Europamester i henholdsvis langdistance og sprint, ligesom han blev verdensmester i 2015 ved ITU World Championship Chicago i både sprint distance og OL distance for sin aldersgruppe[6][9].
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Privat har Lüders 3 børn og er gift med jurist Elisabeth Pierini Lüders.[6]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Novo Nordisk Fonden ansætter erfaren bureauleder som ny kommunikationschef | Novo Nordisk Fonden". Arkiveret fra originalen 13. november 2017. Hentet 12. november 2017.
- ^ a b Bestyrelsesarbejde i Mindre og Mellemstore Virksomheder 2018 | CBS - Copenhagen Business School
- ^ Triathlon.org
- ^ Steffen Lüders - Altinget - Alt om politik
- ^ https://dk.linkedin.com/in/steffenluders/da (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ a b c Triatlonmand og kriseknuser
- ^ "ICC Danmark | The world business organization". Arkiveret fra originalen 13. november 2017. Hentet 12. november 2017.
- ^ Finn Nørgaard Foreningen
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. maj 2016. Hentet 12. november 2017.