Spring til indhold

Statuer og mindesmærker af navngivne, historiske kvinder i Danmark

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der findes vist ingen opgørelser over, hvor mange figurer af Jomfru Maria, som her en figur fra Halk Kirke, der findes i Danmark

Statuer og mindesmærker af navngivne, historiske kvinder i Danmark er et forsøg på en samlet oversigt over statuer og buster af og mindesmærker over navngivne, historiske kvinder, der er opstillet offentligt synligt eller tilgængeligt i Danmark.[fn 1] Forskellige forsøg på opgørelser over antallet af statuer og buster mv. af navngivne historiske kvinder i Danmark er hidtil endt ud med meget forskellige resultater, så intet brugbart samlet tal over sådanne forekomster findes for øjeblikket.[1][fn 2]

Listen inkluderer dog ikke statuer og lignende af Jomfru Maria, Jesu mor, der selv uden en formel optælling må formodes at være den oftest afbildede historiske kvindeskikkelse i Danmark, såvel som i en række andre lande.


Anna Ancher

[redigér | rediger kildetekst]
Den belgiske kopi fra 1939 af Astrid Noacks statue "Anna Ancher", som kan ses i Middelheimmuseum, Belgien

Den oprindelige statue i bronze er lavet af Astrid Noack i 1937 og står ved Skagens Museum og en kopi står ved Holstebro Museum. Statens Museum for Kunst har ligeledes en kopi af denne statue, men den er ikke udstillet.

I udlandet kan man endvidere finde en kopi af denne statue lavet i 1939, og denne befinder sig i Middelheimmuseum (nl), der er et skulpturmuseum og en tilhørende 30 hektar stor skulpturpark i Antwerpen i Belgien.

Bodil Bang-Rasmussen

[redigér | rediger kildetekst]

En statue i bronze fra 1994 af operasangeren Bodil Bang-Rasmussen finder man ved Vindø Teglværk i den østlige udkant af Hobro. Bjørn Nordahl (1939-2012), der var gift med Bodil Bang-Rasmussen, har udført statuen og flere af Nordahls kvindestatuer finder man i Hobro. Statuen er ikke som sådan specifikt bestilt som en statue af Bodil Bang-Rasmussen, men Nordahls første hustru stod ofte model for ham, og statuen har da også titlen Bodil, hvorved den henviser direkte til, at det er Bodil Bang-Rasmussen, der stod model til denne statue.[2]

Bolette Puggaard

[redigér | rediger kildetekst]
Bronzerelief af Bolette Puggaard fra hendes og ægtefællens gravsten på Holmens Kirkegård

Landskabsmaleren Bolette Puggaard født Hage og hendes mand, forretningsmanden Hans Puggaard, er gengivet på deres fælles gravsten på Holmens Kirkegård i København. Hun er gengivet på et helportrætrelief af bronze siddende på en stol, mens han er gengivet med en portrætmedaljon.[3]

Caroline Amalie

[redigér | rediger kildetekst]
Caroline Amalie udført af Vilhelm Bissen i Kongens Have

Vilhelm Bissens statue af dronning Caroline Amalie blev opstillet i Kongens Have i 1896.[4]

Dronning Dagmar [fn 3]

[redigér | rediger kildetekst]
Anne Marie Carl Nielsen, Dronning Dagmar-monumentet på Ribe Slotsbanke

I 1913 skabte Anne Marie Carl-Nielsen den smukke og milde Dagmar på Ribe Slotsbanke, den er øjensynlig inspireret af sejrsgudinden Nike fra Samothrake, samtidig med at den er præget af skønvirkestilen.[6]

Relieffet på bagsiden af Dagmar-monumentet i Ribe viser kong Valdemar Sejr knælende ved Dagmars dødsleje.

På bagsiden af Dagmar-monumentet i Ribe udført af Anne Marie Carl-Nielsen finder man et bronzerelief, der viser dronning Dagmars død i 1212.

Mindestenen på Mandø for dronning Dagmar, der bærer en strofe omhandlende Dagmar fra Kæmpevisen, som findes i Anders Sørensen Vedels Hundredvisebogen.

På Mandø ved sydsiden af stien fra Mandø By ned til den vestlige strand mellem redningsstationen og stormflodssøjlen blev der i 1974, på initiativ af øens læge Arthur Vaag, opsat en mindesten til minde om Dronning Dagmars ankomst (som prinsesse Markéta Přemyslovna af Bøhmen) til og landstigning på Mandø i 1205 (sådan går den traditionelle historie i hvert fald). Mindestenen indeholder endvidere et beskedent relief af dronningen.[7][8][9]

En illustration fra 1907 bragt i Bornholms Tidende af den af Thor Lange i 1906 rejste mindesten for dronning Dagmar.

Lidt syd for landsbyen Vitten inde i det, der kaldes for Præsteskoven, men som tidligere gik under betegnelsen Vitten Præstegaards Skov, findes en kilde kaldet Dronning Dagmars Kilde. Sagnet siger, at dronningen i 1206 på en rejse gjorde holdt nær stedet og lod vand bringe fra kilden, som hun kunne drikke. I 1906, det påståede 700-år for denne tildragelse, lod Thor Lange rejse en mindesten ved kilden, som havde fået dronningens navn. Stenen er udført efter tegning af arkitekt Sophus Frederik Kühnel.
Stenen bærer indskriften: Gud glæde dig i Himlen / Dronning Dagmar / Og lædske hver / Som tørster her / Maatte dit Folk til Held / Ud over Danmark rinde / Velsignelsens Kildevæld
Nær Vitten Kirke finder man en stor granitsten kaldet Dronning Dagmars Sten. Efter sigende skulle dronningen have siddet og hvilet sig på stenen, mens der blev hentet vand til hende fra kilden.[5][10][11][12][13]

Skulpturen af dronning Dagmar ved Dagmarbrønden befinder sig lige overfor det nordvestlige hjørne af Ringsted Rådhus.

I kirkegårdsmuren nord for Sankt Bendts Kirke i Ringsted ud mod Sct. Bendtsgade finder man Dagmarbrønden eller Dronning Dagmars Mindebrønd fra 1949, der bl.a. består af en skulptur af dronning Dagmar. Dagmarbrønden er udført i granit af billedhuggeren Henrik Starcke.[14][15][16][17]

Mindepladen, der i 1928 blev sat op i kirken i Ringsted, viser hele to relieffer af dronning Dagmar.

En mindeplade med relieffer af dronning Dagmar blev i 1928 sat op i Sankt Bendts Kirke i Ringsted på initiativ af Czekoslovakisk-dansk Selskab i Praha.

Dronning Dagmars statue, én af fire dronningestatuer i Dronningeporten, Christiansborg Slot.

H.W. Bissen havde i 1845 lavet en statue i gips af Dronning Dagmar, der blev én af de 18 statuer, heraf 4 statuer af danske dronninger, der blev opstillet ved Dronningens Trappe i 1840'erne og 1850'erne på det andet Christiansborg. Statuen blev beskadiget ved slottets brand i 1884 og overført til Ny Carlsberg Glyptotek. I 1910 udførte H.P. Pedersen-Dan en marmorkopi af Bissens statue, og denne kopi blev opstillet indenfor Dronningeporten ved Dronningetrappen i det fra 1906-1934 opførte Christiansborg.[18][19][20][21]

Edele Sophie Kaas

[redigér | rediger kildetekst]
Udsnit af mindestøtten over Edele Sophie Kaas i parken til Gisselfeld

Admiralinde Edele Sophie Kaas (1747-1800) var gift med admiral Frederik Christian Kaas, og hendes svigersøn var lensgreve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe overdirektør for Gisselfeld Kloster. Da Edele døde i år 1800 lod svigersønnen og datteren rejse en mindestøtte i den sydlige del af herregårdshaven til Gisselfeld ved sydbredden af Brede Sø.[22][23]

Inge Lehmann

[redigér | rediger kildetekst]

Elisabeth Toubro har lavet et mindesmærke for Inge Lehmann i abstrakt form, der især markerer og hylder hendes forskning og ikke så meget hendes egen person. Et billede af Inge Lehmann er dog indridset i den ene af mindesmærkets fire sider. Mindesmærket er opstillet på Frue Plads i København.[24]

Jeanne d'Arc

[redigér | rediger kildetekst]
Statuen af den franske helgen og heltinde Jeanne d'Arc, der er opstillet i Ørstedsparken i København

En statue i bronze af Jeanne d'Arc er opstillet i Ørstedsparken i København. Statuen blev oprindeligt udført af den franske kunstner Henri Chapu (en) i 1870, mens denne kopi blev opstillet i 1882 med den danske titel: Jeanne d'Arc i Domrémy, lyttende til de himmelske Stemmer. En kopi i marmor kan man finde på Ny Carlsberg Glyptotek.[25]

Statuen af Jeanne d'Arc ved indgangen til gymnastiksalen på Institut Sankt Joseph

Siden 1972 har en statue af Jeanne d'Arc stået i skolegården til Institut Sankt Joseph på Østerbro. Statuen havde tidligere, indtil 1945, sin placering ved Jeanne d'Arc Skolen, der blev bombet det år. Statuen er en kopi efter en marmororiginal fra 1837, som blev udført af prinsesse Marie af Orléans.

Karen Jeppe

[redigér | rediger kildetekst]
Mindesten for Karen Jeppe i hendes fødesogn Gylling
Inskriptionen siger: Karen Jeppe, Armeniernes moder - (koordinater: 55°53′26.8″N 10°9′56.97″Ø / 55.890778°N 10.1658250°Ø / 55.890778; 10.1658250)

I sommeren 1936 blev der rejst en mindesten for missionæren og nødhjælpsarbejderen Karen Jeppe overfor indkørslen til præstegården i hendes fødeby Gylling,[26] og siden blev der også i marts 2014 lidt derfra rejst en armensk korssten, en såkaldt khachkar,[27][28] og på den anden side af mindestenen er opsat en mindebænk for Karen Jeppe.
Endvidere findes en mindetavle for Karen Jeppe på Gyllingskov 'Gamle' Skole et par kilometer syd for Gylling, hvor Karen Jeppe blev født.[29] I selve Gylling finder man byens lokalhistoriske arkiv i kælderetagen til Gylling Skole. Inde i arkivet befinder sig en buste af Karen Jeppe, som ejes af Statsbiblioteket i Aarhus, og som tidligere var opsat dér, men som siden 2002 er langtidsudlånt til det lokalhistoriske arkiv i Gylling, så længe dette måtte eksistere.

Lise Nørgaard

[redigér | rediger kildetekst]
Lise Nørgaard og Ghita Nørby ved statuen af Lise Nørgaard i Roskilde afsløret i oktober 2010

Portrætskulptur af forfatteren Lise Nørgaard, siddende på en bænk i Roskilde er udført af Mette Agerbæk og opsat 2010.[30]

Stine Ring Hansens atelier har til huse i Raadvad, og udgøres her af de fire første synlige vinduer i stueetagen

Stine Ring Hansen skabte i 2017 en bronzebuste af Lise Nørgaard, der er udstillet på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.[31][32] Originalen til denne buste kan ses i vinduet til Stine Ring Hansens atelier og bronzestøberi i Raadvad, hvor den er placeret ved siden af busten af Benny Andersen.

Louise Janssen

[redigér | rediger kildetekst]
Epitafium af Carl og Louise Janssen på Holmens Kirkegård.
Louise Janssen som hun ses på den originale gips-gravstensmodel opstillet i Sørbymagle Kirke.

Et epitafium af dagbogsforfatteren Louise Janssen født Luplau og hendes mand, præsten Carl Janssen, er opsat på deres gravsted på Holmens Kirkegård i København udført efter tegning og design af sønnen kunstmaleren Luplau Janssen. Det originale gipsrelief til dette epitafium er opsat i Sørbymagle Kirke, hvor parret virkede som præstepar fra 1858 til 1872.[33][34]

Louise Ravn-Hansen

[redigér | rediger kildetekst]
Billedhuggeren Rasmus Bøgebjerg, der var en udpræget naturalist, og som også havde udført en buste af dronning Louise, udførte gravmælet og portrætmedaljonen til Louise Ravn-Hansens gravsted.

Malerinden Louise Ravn-Hansen døde i 1909 ved en drukneulykke i floden Havel nær Berlin, men hun blev begravet på Assistens Kirkegård i København, hvor venner af malerinden sørgede for et gravmæle med en bronzemedaljon udført af billedhuggeren Rasmus Bøgebjerg efter tegning af H.E. Melchior.[35][36]

Margrete I

[redigér | rediger kildetekst]
Anne Marie Carl Nielsen, Dronning Margrete I, opstillingsår 2006

Anne Marie Carl Nielsen startede udarbejdelsen af statuen allerede omkring 1896, ved at lave skitser til hesten. Pga. finansieringsproblemer stoppede arbejdet indtil man i 2006 omsider støbte hele statuen, støbt i bronze og tre meter høj, hvorefter den blev sat op. Statuen er en gave fra fabrikant Elsebeth Stryhn og Claus B. Hansen med støtte fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legatet. Statuen er ejet af Roskilde Kommune.[37]

Erik af Pommern og Margrete 1. - kongehyldningsmonumentet i Viborg

Kongehyldningsmonumentet i Viborg for Margrete 1. og Erik af Pommern er udført af billedhugger Axel Poulsen og blev afsløret den 22. april 1965.[38]

En lettere forvitret statue af 'Margaretha Waldemarsdatter' i den østlige del af Ledreborg Slotspark

I den østligste del af slotsparken til Ledreborg anlagde Johan Ludvig Holstein i 1750'erne og 1760'erne et Historisk og Genealogisk Peripatetisk Akademi, hvor man kunne gå rundt mellem statuer, buster og obelisker mm. helliget de danske og norske konger med flere. Anlægget er forfaldent, men endnu findes en noget forvitret statue af Margaretha Waldemarsdatter udført af S. C. Stanley i dette "Akademi".[39][40][41]

Ragnhild 'Raggen' Nielsens Margrete 1. statue har siden 2009 stået foran Reersøhuset i Reersø By

I Reersø By blev der i 2009 foran Reersøhuset, der fungerer som kultur- og forsamlingshus for Reersøs befolkning, opstillet en mindre statue efter sagnet om Margrete 1.'s landstigning på stedet efter et skibsforlis i Storebælt. Skulpturen er udført af den lokalt bosiddende skulptør Ragnhild "Raggen" Nielsen med supplerende hjælp fra hendes mand Claus Damgaard Nielsen.[42][43]

Dronning Margretes statue, én af fire dronningestatuer i Dronningeporten, Christiansborg Slot.

H.W. Bissen udførte i 1856 en statue i gips af Dronning Margrete, som blev opstillet ved Dronningens Trappe på det andet Christiansborg. Denne, og en række andre statuer, blev beskadiget ved slottets brand i 1884 og overført til Ny Carlsberg Glyptotek. I 1910 udførte H.P. Pedersen-Dan en kopi i marmor af Bissens statue, som blev opstillet indenfor Dronningeporten i det fra 1906-1934 opførte Christiansborg.[44][19][45]

Et mindre udsnit af Kalmarunion-mindesmærket fra 1931 med den centrale Margrete 1. figur

I 1931 skabte billedhuggeren Einar Utzon-Frank en statuegruppe/mindesmærke for Kalmarunionen i kalksten med Margrete 1. som den centrale figur. Mindesmærket er placeret i Kongeporten til Christiansborg.[46][47][48]

Det tredelte mindesmærke, Margrete-Stenen, for Margrete Valdemarsdatter i Riis Skov

I 1913, d. 7. september, lod Historisk Samfund for Aarhus Stift et mindesmærke rejse i Riis Skov ved Aarhus for Margrete I, eller Margrete Valdemarsdatter som mindesmærket benævner hende, til minde om, at hun engang mellem 1395 og 1412 overdrog Riis Skov til borgerne i Aarhus By, samt tillige til minde om 500-året for dronningens død.[49]

Mindestenen fra 2012 udført af stenhugger Peter Ehlert til minde om Margrete Valdemarsdatters død i 1412

På 600-årsdagen for Margrete 1.'s død, d. 28. oktober 2012, blev der indviet en mindesten ved Gendarmstien nær Munkemølle, til minde om dronningens død, der fandt sted d. 28. oktober 1412. Hun befandt sig på dette tidspunkt om bord på et skib i Flensborg Fjord, mens dette lå opankret ud for Munkemølle.[50][51]

Prinsesse Marie (død 1909)

[redigér | rediger kildetekst]
Carl Martin-Hansens mindesmærke for prinsesse Marie ved Langelinje, afsløret d. 2. maj 1912

Et mindesmærke, Prinsesse Marie-Monumentet, med buste og statue blev i 1912 opstillet på Langelinje i København[52] til minde om den folkekære prinsesse Marie. Værket er udført af Carl Martin-Hansen (1877-1941).

Prinsesse Maries buste på Bernstorff Slot. Oplysninger om kunstneren bag er dog mangelfulde

Endvidere er der opstillet en marmorbuste af prinsesse Marie på Bernstorff Slot nok fra begyndelsen af 1900-tallet, dog er oplysningerne om kunstneren bag busten noget upræcise, men måske drejer det sig enten om V. Herold eller Carl Martin-Hansen (ru).

Prinsesse Maries og prins Valdemars relief på Danmarksmonumentet, der blev afsløret d. 26. maj 1897

På Danmarksmonumentet, der er placeret i Østre Anlæg, og som er skabt af Louis Hasselriis og afsløret i 1897, er der endvidere et bronzerelief af Prinsesse Marie og hendes mand Prins Valdemar.

Natalie Zahle

[redigér | rediger kildetekst]
Ludvig Brandstrup, Skolelederen Natalie Zahle, opstillet 1916 i Ørstedsparken, København

I 1916 blev statuen/busten af skoleleder Natalie Zahle opsat i Ørstedsparken. Ved en placering i Ørstedsparken kom den til at stå tæt på den skole, hun etablerede. En lærerinde og en elev pryder monumentet.[1]

Sigrid Undset

[redigér | rediger kildetekst]

I Kalundborg er opsat en statue af Sigrid Undset i 1982 foran Specialcenter Sigrid Undset, som er udført af Hanne Varming.[53]

Ville Heise

[redigér | rediger kildetekst]
Buste af Ville Heise på Holmens Kirkegård.

På Holmens Kirkegård i København er der opsat en buste af filantropen Ville Heise ved siden af en tilsvarende buste af hendes mand, komponisten Peter Heise.[54][55]

Fodnoter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Listen er som sådan ikke tænkt at inkludere værker, der er opstillet i diverse museers samlinger.
  2. ^ Denne liste er under løbende udvikling, så dens informationer skal indtil videre ikke tages som udtryk for et bud på den samlede mængde af værker med kvinder afbilledet, men mere som et udtryk for, hvilke informationer det indtil videre har været muligt eller overkommeligt at medtage på listen. Listen vil sandsynligvis først nærme sig noget, der kunne ligne et samlet bud på sådanne værker, når et godt stykke over 200 værker (eller muligvis endnu flere?) er medtaget i artiklen.
  3. ^ En avisartikel fra 1907 angiver, at den mindesten, der i 1906 blev sat op i Præsteskoven syd for Vitten, var den 8. mindesten for Dronning Dagmar her til lands på det tidspunkt, men artiklen giver sig dog ikke af med at antyde, hvor de syv øvrige (tidligere opsatte) mindesten skulle være at finde.[5]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Adriansen, Inge (2010), Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder, ISBN 9788763531733
  • Bjørnvad, Anders (1999), Krigens Monumenter 1940-1945, ISBN 87-7838-409-5
  • Hansen, Jørgen (2021), Her findes et minde, ISBN 978-87-7237-412-3
  • Fredericia: Nielung, Henrik (1980), Mindesmærker i Fredericia, ISBN 8798108506
  • Fredericia: Engelbrecht, Rosa (2018), Mindestæder FREDERICIA og omegn, ISBN 9788799948925
  • Gentofte: Hansen, Niels Ulrik Kampmann (2013), Erindringssteder i Gentofte. Monumenter og mindesmærker - en guide og historien bag, ISBN 9788792085009
  • Århus: Harris, Poul (1983), Århus i friluftskunst og mindesmærker, ISBN 8798145207
  • Århus: Thim, Karin (2001), Supplementsblade til Poul Harris: Friluftskunst i Århus

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Ebbesen, Karen Munk (5. januar 2015). "Der findes kun 6 danske kvindestatuer". Femina. ISSN 1402-9375. Hentet 21. marts 2021.
  2. ^ KUNSTETAGERNE HOBRO - HOBRO KUNSTSAMLING: "LANGS FJORDEN - Nummer 5, BJØRN NORDAHL, BODIL, 1994, Bronze" Arkiveret 7. september 2022 hos Wayback Machine
  3. ^ Bolette Puggaard. gravsted.dk. Besøgt 30. november 2022.
  4. ^ køs samlingen - Caroline Amalie hentet 22. marts 2021
  5. ^ a b Bornholms Tidende (aftenavis), 42. Aargang, Nummer 124, 30. maj 1907: "Dronning Dagmars Kilde" (s. 1)
  6. ^ Dronning Dagmar hentet 22. marts 2021
  7. ^ Vestkysten (Midt): 22. juli 1974 (s. 15)
  8. ^ Kristeligt Dagblad, 21. maj 2012: "Dagmars fodspor på gader, stræder og i smykkeskrin"
  9. ^ Mandø Museum & Lokalarkiv: "Mandø år efter år"
  10. ^ Illustreret Tidende, 48. årgang, 1907, nr. 36: "Thor Lange og hans Mindesmærker" af Romanus (s. 476)
  11. ^ Lions - Hinnerup Dagmars Kilde: "Dagmars Kilde historie" / "Historien bag Dagmars Kilde"
  12. ^ KultuNaut. Den elektroniske Kulturguide: "Dronning Dagmars kilde"
  13. ^ Folder fra Hinnerup Egnsarkiv: "Dronning Dagmars Kilde"
  14. ^ Museum Vestsjælland - RingstedWiki: "Dagmarbrønden"
  15. ^ KØS: "Dagmarbrønden"
  16. ^ Bellis: "Dronning Dagmars mindebrønd"
  17. ^ Kunstindeks Danmark (KID): "Dronning Dagmar" (af Starcke)
  18. ^ Haavard Rostrup: Billedhuggeren H. W. Bissen 1798-1868 - Anden Del (s. 113), Kunstforeningen i København, 1945
  19. ^ a b Weilbachs Kunstnerleksikon (LFL's Bladfond): "Pedersen-Dan, Hans Peder"
  20. ^ Trap Danmark, 5. udgave: Bind 4: Storkøbenhavn III: "Slotte og palæer" (s. 672)
  21. ^ Kunstindeks Danmark (KID): "Dronning Dagmar" (af Bissen)
  22. ^ Christensen, Annie (2004), 500 år i en dansk have, Holme Olstrup, 2004, ISBN 8772459182 (s. 93)
  23. ^ Scavenius, Bente (2008), Danmarks dejligste haver. En lystvandring, Gyldendal, 2008, ISBN 9788702062106 (s. 334)
  24. ^ Inge Lehmann monument Arkiveret 22. marts 2021 hos Wayback Machine hentet 21. marts 2021]
  25. ^ KØS - Museum for kunst i det offentlige rum: "Henri Chapu - Jeanne d'Arc i Domrémy, lyttende til de himmelske stemmer, opstillingsår 1882"
  26. ^ TV2 Østjylland, 27. april 2013 - Mathias Fischer:"Heltinde hyldet" (hentet 31. december 2022)
  27. ^ TV2 Østjylland> 21. marts 2014: Karsten Smed - "'Armeniens Moder' får sin egen mindesten"
  28. ^ Asbarez, 17. september 2019: "A Look Into Denmark’s Armenian Community"
  29. ^ Gylling Kulturforening: Gyllingskov rundt 2020
  30. ^ Kunst i Roskilde - Figurative skulpturer - Lise Nørgaard hentet 21. marts 2021
  31. ^ "BRONZEBUSTE AF LISE NØRGAARD AFSLØRET" Arkiveret 31. oktober 2022 hos Wayback Machine. Carlsbergfondet, 29. september 2017. Hentet 28. oktober 2022.
  32. ^ Ritzau (2017) "Journalist, forfatter og manuskriptforfatter Lise Nørgaard hyldes onsdag med en bronzebuste". JydskeVestkysten, 27. september 2017. Hentet 28. oktober 2022.
  33. ^ Carl Emil Janssen, gravsted.dk. Besøgt 30. november 2022.
  34. ^ Kirke Nyt. Sørbymagle-Kirkerup Kirkeblad, marts 2011 - maj 2011, nr. 1: "Foredrag om et tidligere præstepar i Sørbymagle" (s. 4)
  35. ^ Dansk Kvindebiografisk Leksikon: "Louise Ravn-Hansen"
  36. ^ KØS - Museum for kunst i det offentlige rum: "Gravmæle for Louise Ravn-Hansen, opstillingsår 1909"
  37. ^ Kunst i Roskilde - Figurative skulpturer - Dronning Margrete I, rytterstatue hentet 22. marts 2021
  38. ^ Kongehyldningen - Viborg Museum hentet 2. april 2021
  39. ^ Bente Scavenius: Danmarks dejligste haver. En lystvandring (s. 136), Gyldendal, 2008. ISBN 9788702062106
  40. ^ Nationalmuseet - Jellingprojektet: "Harald Blåtand i Ledreborg Park"
  41. ^ Roskilde Postkort af Bent Flensborg: "den peripatetiske i Ledreborgs Dyrehave" og "DET HISTORISKE GENEALOGISKE PERIPATETISKE AKADEMI PÅ LEDREBORG"
  42. ^ Stefan Andersen - Sjællandske Medier, 28. august 2009: "Margrete er klar til afsløring på Reersø"
  43. ^ Oplevelsesguiden Kalundborg 2020: "DRONNING MARGRETHE D.1 PÅ REERSØ"
  44. ^ Haavard Rostrup: Billedhuggeren H. W. Bissen 1798-1868 - Anden Del (s. 127), Kunstforeningen i København, 1945
  45. ^ Kunstindeks Danmark (KID): "Dronning Margrethe"
  46. ^ Chakravarty, Dorthe (2021-09-16). "Margrete den Første var den stærke dronning i kongerækken". Kristeligt Dagblad. Hentet 30. december 2022.
  47. ^ Weilbachs Kunstnerleksikon (LFL's Bladfond): "Utzon-Frank, Aksel Einar"
  48. ^ Dansk Biografisk Leksikon: "Margrete 1."
  49. ^ danmarkshistorien.dk (Aarhus Universitet): "Mindesmærke for Dronning Margrete 1., Riis Skov i Aarhus"
  50. ^ KULTURLANDSBYEN6300 (2012): "Mindesten for Dronning Margrethe den første"
  51. ^ Adsbøl InfoLand (Adsbøl Borgerforening), 23. oktober 23, 2012: "Margrete den Første får en mindesten ved Munkemølle, Flensborg Fjord"
  52. ^ Kolding Folkeblad, 4. maj 1912: "Prinsesse Marie" (s. 1)
  53. ^ køs - samlingen: "Sigrid Undset med datteren" hentet 19. marts 2021
  54. ^ Vilhelmine 'Ville' Heise, Kendtes Gravsted. Besøgt 12. november 2023.
  55. ^ Peter Arnold Heise, Kendtes Gravsted. Besøgt 12. november 2023.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Statuer_og_mindesmærker_af_navngivne,_historiske_kvinder_i_Danmark&oldid=11847233"