Statsrådet (Thailand)
- For alternative betydninger, se Statsråd. (Se også artikler, som begynder med Statsråd)
Thailands Statsråd คณะองคมนตรีไทย khana ongkhamontri thai | |
---|---|
Historie | |
Grundlagt | 8. maj 1874 |
Ledelse | |
Surayud Chulanont | |
Pladser | 18 rådmænd |
Valg | |
Valgsystem | Udpeget af Kongen |
Mødested | |
Privy Council Chambers, Saranrom Royal Garden, Bangkok. | |
Hjemmeside | |
Privy Counci | |
Thailands statsråd (thai: คณะองคมนตรีไทย, transkription: khana ongkhamontri thai, engelsk: Privy Council of Thailand) fungerer som et organ af rådgivere for kongehuset. Statsrådet blev oprettet efter britsk forbillede i 1874 under kong Rama Vs regeringstid (1853-1910). Statsrådet består af højst 18 medlemmer, udpeget af kongen og ledes af formanden for rådet.[1][2]
Rådsmedlemmerne har blandt andet til opgave, at koordinere mellem kongehuset og regeringen, parlamentet, domstolene, private organisationer og borgere i forhold anført i relevante love. 2017-forfatningen udvidede Statsrådets roller og beføjelser. Statsrådet har til huse i Privy Council Chambers (da: Statsrådskammeret), Saranrom Royal Garden (da: Saranrom kongelige have), nær Grand Palace i Bangkok.[2]
Statsrådsmedlemmerne kan ikke være partipolitiske, og de kan derfor ikke være medlem af Repræsentanternes Hus, Senatet, Valgkommissionen, Ombudsmand, den nationale menneskerettighedskommission, dommer i forfatningsdomstolen, dommer i en forvaltningsdomstol, medlem af den nationale kommission for bekæmpelse af korruption, medlem af statsrevisionskommissionen, embedsmand i en fast stilling eller modtager af fast løn, embedsmand i en statsvirksomhed, anden statstjenestemand eller indehaver af anden stilling, som medlem af eller embedsmand i et politisk parti, og må ikke udvise loyalitet over for eventuelle politisk partier. Hemmelige rådsmedlemmer har dog ikke forbud mod at sidde i bestyrelser for indflydelsesrige virksomheder. i 2023 udgør aflønningen 121.990 baht (cirka 25.000 kroner) om måneden for formanden og 112.250 baht (cirka 22.500 kroner) om måneden for andre rådsmedlemmer.[2]
Efter at være blevet udnævnt skal rådmændene aflægge ed i kongens nærværelse, for at påtage sig embedet. En rådmand fratræder embedet ved død, egen opsigelse eller på kongelig befaling.[2]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Det første Statsråd i Siam (tidligere navn for Thailand) blev oprettet ved kongelig anordning den 8. maj 1874, under kong Chulalongkorns (Rama V) regeringstid (1853-1910), som en personlig rådgivende forsamling for kongen. Kongen oprettede to råd, dels Siams Statsråd med 49 medlemmer og Ministerrådet med 12 medlemmer.[2]
Statsrådet blev oprettet for at beskæftige sig med lovgivningsmæssige anliggender, mens Ministerrådet blev en tidlig version af kabinettet (regering).[2]
I 2023 var fem ud af 30 thailandske premierministre til dato blevet udpeget til Statsrådet, og syv af de nuværende medlemmer var afledt fra 2014-statskuppet.[3]
Den nuværende formand for Statsrådet er general Surayud Chulanont, der var Thailands 24. premierminister (2006-2008), tidligere øverstbefalende for de væbnede styrker og tidligere hærfører. Han har siddet i formandsstolen siden 27. maj 2019, efter general Prem Tinsulanondas død.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Prayut appointed privy councillor". Thai PBS (engelsk). 29. november 2023. Hentet 30. november 2023.
- ^ a b c d e f g "Some facts about the Privy Council of Thailand". The Nation Thailand (engelsk). 3. december 2023. Hentet 3. december 2023.
- ^ THITINAN PONGSUDHIRAK (1. december 2023). "Thailand's semi-democracy returns". Bangkok Post (engelsk). Hentet 3. december 2023.